Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDet digitale sendenet tager form - FlatpanelsDK

Det digitale sendenet tager form

11 Aug 2008 | Rasmus Larsen |

Den kommende digitalisering af det mastebaserede tv-sendenet er nu for alvor ved at tage form og vil dermed radikalt ændre tv-udbuddet for alle danskere – i særlig grad dem, der i dag modtager tv via en almindelig antenne.

Boxer TV har indgået en aftale med Broadcast Service Danmark (BSD) om at forestå opbygningen af Boxers digitale tv-sendenet. Nettet, der etableres på DRs og TV 2s eksisterende master, vil fra næste år gøre det muligt for alle danskere at modtage et stort udbud af tv-kanaler i digital kvalitet med en helt almindelig antenne.


Boxer skal stå for DVB-T nettet

Med aftalen er den tekniske vej banet for den digitale overgang, der vil finde sted natten mellem den 31. oktober og den 1. november næste år. - ”Vi har nu etableret rammerne for, at hele tv-sendenettet bliver digitaliseret. Dermed sikres, at alle danskere fra 1. november 2009 ved hjælp af en almindelig antenne vil kunne modtage et stort, digitalt tv-udbud”, siger adm. direktør Steen Ulf Jensen, Boxer TV. Hos BSD er der også glæde over den nyligt indgåede aftale og over, at selskabet skal forestå etableringen af det digitale tv-sendenet. - ”Vi er glade for, at Boxer TV har valgt os til at forestå projektering, opsætning, drift og vedligeholdelse af det digitale tv-sendenet”, siger Broadcast Service Danmarks adm. direktør, Finn Søndergaard Pedersen.


BSD og Boxer skal sammen opbygge det digitale sendenet

BSD er ejet af DR og TV 2. Selskabet driver og vedligeholder mastebaserede radio- og tv-sendenet ved hjælp af omkring 35 store og små master rundt om i Danmark, og som danskerne hver dag har glæde af, når de modtager radio og tv via antenne i stuen, på taget, i campingvognen, sommerhuset etc. Boxer TV blev i marts af den danske stat tildelt retten til at bygge og drive det mastebaserede digitale tv-sendenet, som til november næste år for første gang vil sikre, at samtlige danskere får adgang til at modtage digitalt tv og et stort udbud af tv-kanaler med en almindelig antenne. Yderligere oplysninger hos: www.boxertv.dk www.bsd.dk - Boxers pressemeddelelse, red
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apples nye Spatial Audio-format overgår Dolby Atmos

19 Jun 2025 |

Philips 2025 OLED TV er landet i Danmark

19 Jun 2025 |

Samsung lancerer nye soundbarer inkl. ny topmodel

19 Jun 2025 |

Næste Xbox får AMD chip, vil ikke længere være låst til Xbox Store

18 Jun 2025 |

Netflix laver fast aftale med danske rettighedshavere

18 Jun 2025 |

Oversigt: TCL 2025 TV-skærme

17 Jun 2025 |