Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonCanal Digital: HDTV kanaler i Family pakken - FlatpanelsDK

Canal Digital: HDTV kanaler i Family pakken

25 Mar 2008 | Canal Digital |

Canal Digital går nu enegang i tv-branchen og lægger ekstra vægt bag positionen som Danmarks førende udbyder af HDTV-kanaler til danskerne. Pr. 1. april er det slut med at købe HDTV-kanaler i en særskilt tv-pakke. Istedet får kunderne adgang til 7 HDTV-kanaler i Canal Digitals store Family-pakke med alle de populære tv-kanaler. 

HDTV er fremtidens tv til danskerne, der virkelig vil have glæde af deres nye fladskærm, og nu tager Canal Digital for alvor sine kunder endnu et syvmile skridt ind i tv-fremtiden. Det sker, når Canal Digital sløjfer den hidtidige HDTV-pakke og gør 7 HDTV-kanaler tilgængelige i sin standard tv-pakke; Family-pakken. Oven i de 7 HD-kanaler og 40 andre digitale tv-kanaler kan kunderne glæde sig til at se alle 31 fodbold-EM kampe live i det flotte højtopløselige tv-format på en særlig TV 2 HD kanal, som TV 2 går i luften med til sommer eksklusivt hos Canal Digital. 

Et HD ready TV er ikke nok
- ”Vores måde at udbyde digital tv på og den kommende kampagne, skal gøre det let for danskerne at se HDTV og åbne deres øjne for, hvor flot og super skarpt HDTV er. Med ultra detaljerede billeder og surround lyd opleves en fodboldkamp langt mere intenst, og man lever sig ind i en spændingsfilm på en helt ny måde,” fortæller Jens B. Arnesen, adm.dir. hos Canal Digital Danmark, der håber flere vil finde ud af, at en HD ready fladskærm alene ikke giver adgang de super flotte tv-billeder.   

Canal Digital, HDTV
Foto: CANAL+

- ”Vi ved fra undersøgelser, at mange forbrugere tror, de ser HDTV, når de har købt en HD ready fladskærm. Men det gør de ikke. Man skal også have en HDTV-box og adgang til de særlige tv-kanaler der viser ægte HDTV. Nu giver vi størstedelen af vores kunder automatisk adgang til HDTV-kanalerne, så skal de blot have en HDTV-box for at få de skarpe og fantastisk næværende tv-oplevelser, som HDTV byder på.” Ny HDTV-box med 250 GB harddisk – leveret gratis hjem Pr 1. april sender Canal Digital samtidig en ny HDTV-box med 250 GB harddisk på markedet. Denne tv-box giver ikke kun de flotte HDTV oplevelser. Med den nye HDTV-box kan man oven i købet optage op til 100 timers tv-programmer eller 40 timers HDTV-programmer. Man kan pause direkte tv, som når man ser DVD, og optage et program samtidig med man ser et andet. Tv-boxen kan både lejes og købes hos Canal Digital, der via et omfattende montørnetværk også sørger for gratis installation af alt udstyret ved oprettelse af abonnement på Family tv-pakken.

Discovery HDTV
Discovery HD

- ”Jeg forudser, at 2008 bliver året, hvor danskerne tager HDTV til sig. Salget af HD ready fladskærme boomer, det er nu blevet rigtig nemt at få adgang til HDTV-kanaler. Og foran os venter nogle af de største sportsoplevelser som Tour de France, OL og EM i fodbold – alt sammen for første gang i den fantastisk flotte HD-kvalitet,” siger Jens B. Arnesen. Canal Digital tilbyder følgende HDTV-kanaler i Family tv-pakken (229 kr./md.) – sammen med over 40 andre digitale tv-kanaler:
  • Discovery HD
  • Kanal 5 HD
  • Eurosport HD
  • History Channel HD
  • Silver HD
  • National Geographic HD
  • VOOM HD Samt to CANAL + kanaler i Canal+ Total pakken:
  • CANAL+ FILM HD og
  • CANAL+ SPORT HD (bl.a. Premier League fodbold)
  • Herudover TV2s HDTV Euro 2008 kanal, som viser alle kampe fra EM i fodbold eksklusivt for Canal Digitals kunder - Canal Digitals pressemeddelelse, red
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

    14 Jun 2024 |

    Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

    14 Jun 2024 |

    Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

    13 Jun 2024 |

    Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

    13 Jun 2024 |

    Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

    12 Jun 2024 |

    Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

    12 Jun 2024 |