Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonToshiba: Ny CV serie med Pixel PRO IV - FlatpanelsDK

Toshiba: Ny CV serie med Pixel PRO IV

28 Jan 2008 | Rasmus Larsen |

Toshiba har hidtil haft stor succes med deres C serie, som har været prissat yderst attraktivt. I marts kan vi forvente opdaterede modeller, der blandt andet kommer med Toshibas Pixel PROcessing IV system, som tidligere har været forbeholdt de dyrere modeller.

I første omgang skal tre modeller lanceres i serien; det er en 32 tommer (32CV500P), en 37 tommer (37CV500P) og en 42 tommer (42CV500P).
Alle modellerne har en opløsning på 1366x768 og kommer med det såkaldte Pixel PROcessing IV. Pixel PRO er Toshibas billedforbedringssystem.

Toshiba CV series
Toshiba CV serie


Alle modellerne i serien kommer med tre HDMI indgange og der kan tilføjes en DVB-T tuner, skulle man ønske det.
Et dynamisk kontrastsystem er indbygget og der oplyses derfor en kontrast på 12000:1 for 37 og 42 tommer modellerne og 15000:1 for 32 tommeren.

Toshiba har desuden placeret en HDMI indgang på siden af Tv’et (og de to resterende bagpå) for hurtig tilslutning af f.eks. HD kameraer.

Designet er udført i tidens trend: piano lak. Der sidder desuden højttalere i bunden af skærmen.

Alle modellerne skal efter sigende lande i Europa i marts. Vejledende salgspriser er ikke kendt, men Toshiba nævner dog, at der stadig vil være tale om modeller i mellemklassen. Det er desuden endnu uvist om de nye CV modeller erstatter de nuværende C modeller fra dag 1.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye store prisstigninger fra Viaplay

07 Sep 2026 |

Apple tester surround-system med fire HomePods til Apple TV 4K

07 Sep 2026 |

PlayStation fastholder plan om at droppe discs trods heftig kritik

07 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på HBO Max i september

07 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i september

05 Sep 2026 |

TCL sagsøger Samsung for vildledende 'Mini LED'-markedsføring

04 Sep 2026 |