Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-sed.jpg"></div>SED forsinkes endnu en gang - FlatpanelsDK SED forsinkes endnu en gang">

SED forsinkes endnu en gang

04 Jun 2007 | Rasmus Larsen |

Den oprindelige plan var at introducere SED på markedet i fjerde kvartal af 2007, og på trods af, at man kun snakkede det professionelle marked, er SED nu udsat endnu en gang.

SED teknologien har været igennem meget og har været genstand for meget ros - og kritik. Da Canon og Toshiba i sin tid fremviste de første prototyper, faldt verden i svime. Siden da er teknologien blevet udsat et utal af gange, blandt andet produktionsproblemer og for høje omkostninger.

SED teknologien er også blevet sat et skridt yderligere tilbage af patentstridigheder, som endeligt betød, at Toshiba trak sig ud af det officielle arbejde på SED teknologi og lod Canon stå tilbage med den ellers meget lovende panelteknologi.

Canon siger, at grunden til at man har valgt at udsætte SED-TV igen, skyldes retssagen om tidligere nævnte patentstridighed, samt at man ikke har kunnet reducere produktionsomkostningerne tilstrækkeligt til at gøre panelteknologien attraktiv på markedet.

Highslide JS
SED-TV prototype


Med denne forsinkelse må SED teknologien vist efterhånden se sig overhalet indenom. SED blev oprindeligt annonceret som LCD og plasma teknologiernes arvtager, men siden da er der sket store fremskridt på de to aktuelle teknologier, og hvis Canon ikke kan reducere produktionsomkostningerne for SED, ligner det efterhånden en mindre stærk konkurrent for hver dag.

SED skal i øvrigt ikke betragtes som en ny panelteknologi, der kan erobre hele markedet – og det har den aldrig været. Man har på nuværende tidspunkt kun planer om at lancere SED-TV og således kun gå efter ét produktsegment. Med LCD teknologiens dominans i alt lige fra mp3 afspilleres skærme til kæmpe store Tv, sidder LCD fortsat på magten.
En værdig arvtager kan blive OLED, som dog stadig har en del år på udviklingsstadiet, før den for alvor kan gøre indtog på markedet.

Canon melder ud, at der på nuværende tidspunkt ikke er en officiel lanceringsdato for SED fastlagt, og at en sådan først vil blive annonceret på et senere tidspunkt. Folk spekulerer i 2008, men det kan lige så vel hedde 2009 før forbrugerne får denne teknologi at se.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |

77" OLED for første gang under 12.000 og 83" under 16.000 kroner

29 Apr 2025 |

Stærkere TV 2 regionale streamingtjenester på vej

29 Apr 2025 |

Nye streaming-sticks kan trække strøm direkte fra TV'et

29 Apr 2025 |