Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAUO overvejer 65 tommer panel i 2007 - FlatpanelsDK

AUO overvejer 65 tommer panel i 2007

23 Nov 2006 | Rasmus Larsen |

AU Optronics, som efterhånden er en af de største producenter af LCD paneler, har tidligere luftet tanken om en masseproduktion af 65 tommer LCD paneler til LCD-TV. Hidtil har man ikke sat en dato på, men ifølge en ny rapport indledes masseproduktion af 65 tommer panelerne måske allerede i første kvartal af 2007.

Det interessante i udmeldingen om 65 tommer panelerne er egentlig ikke så meget, at de kommer, for det har længe været på tale, men nok nærmere, at det allerede kan ske i starten af 2007. Hvis AUO følger deres plan, følger de andre panelproducenter muligvis også trop, hvilket kan have en positiv effekt på priskonkurrencen.


AUO panelfabrik i Taiwan


Udmeldingen kommer dog også som en overraskelse, da AUO på nuværende tidspunkt ikke masseproducerer paneler større end 46 tommer. Planen vil derfor også betyde, at AUO springer både 52 og 56 tommer paneler over, indtil masseproduktionen af 65 er etableret.

Det virker som et ulogisk skridt, ikke mindst fordi man har betragtet skærmmarkedet som en opadgående bakke, hvor man først standardiserer én skærmstørrelse og derefter satser på størrelsen større. Denne udvikling giver rentabilitet i produktionen og giver en naturlig udvikling i markedet og en stigende interesse fra forbrugeren.
Årsagen er dog forholdsvis simpel. På AUOs nuværende fabrikker kan et substrat bedre udnyttes til produktion af 65 paneler end f.eks. 52 og 56 tommer paneler. Og indtil AUOs nyeste LCD fabrikker står klar, kan 65 tommer paneler vise sig at blive den mest fornuftige panelstørrelse at satse på ud over 32, 42 og 46 tommer.


7.5G substrat


AUO vil producere 65 tommer panelerne på deres 6G fabrikker, som ifølge AUO vil øge den månedlige kapacitet til 210.000 substrater i slutningen af 2007, op fra 120.000 månedlige substrater på nuværende tidspunkt. Fra ét 6G substrat kan der skæres to 65 tommer paneler.
AUO forventer også at udvide deres kapacitet på den netop opførte 7.5G fabrik til 60.000 månedlige substrater i slutningen af 2007. Den nuværende kapacitet er 10.000 per måned. AUO bruger fortrinsvis deres 7.5G substrater til produktion af 32-46 tommer paneler.

Ifølge kilder vil en påbegyndt masseproduktion i første kvartal af 2007 betyde, at 65 tommer panelerne kan være klar og være tilgængelige i skærme allerede i juni 2007.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Asus & MSI's 2026 QD-OLED monitorer lover dybere sort, mindre farveskær

04 Jan 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i januar

04 Jan 2026 |

2026 QD-OLED TV panelet når 4500 nits, hævder Samsung Display

03 Jan 2026 |

Opdateret: LGs første 39" 5K2K OLED, 32" Tandem WOLED og 52" 5K2K LCD monitorer

03 Jan 2026 |

Interview: TrueCut om cinematisk HFR, hjemmeudgivelser & fremtiden

02 Jan 2026 |

Tilbudsjagten: Januarudsalg på OLED TV, OLED-monitorer, TV-lyd mm.

02 Jan 2026 |