Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHD Ready certificering skal erstattes - FlatpanelsDK

HD Ready certificering skal erstattes

27 Mar 2006 | rasmuslarsen |

Den meget udbredte og påskønnede HD Ready certificering ønskes nu udskiftes med et nyt logo og en ny certificering, der udbygger HD Ready betydningen.

HD Ready ordningen er oprindeligt sammenfattet af brancheorganisationen EICTA (European Information, Communications and Consumer Electronics Technology Industry Associations). HD Ready mærket foreskriver en række faktorer, som skal være gældende for fladskærme for at leve op til fremtidens standard for billeder, HDTV.

HD Ready ordningen beskriver imidlertid ikke, at Tv’et skal have en digital tuner integreret og det forvirrer en stor del af forbrugerne ifølge EICTA.

Den nye certificering får navnet HDTV og man udbygger en række bestemmelser. Først og fremmest udvider man certificeringen til filmafspillere, set-top bokse, optagere og en række andre enheder, mens man stadig anerkender Tv. Den nye ordning skal på den måde gøre det endnu lettere at vælge kompatible enheder, når man står foran det endelig køb til stuen, hjemmebiografen eller helt tredje.


EICTA er opmærksomme på, at det nye logo nok ikke anerkendes fra lanceringen af, men man forventer, at der i løbet af 3-5 år opbygges en nuanceret forståelse af forholdene og derved og en anerkendelse af certificeringen.

Forbrugere der har erhvervet sig et HD Ready apparater behøver dog ikke at frygte. Disse er naturligvis fuldt kompatible med HD signaler i fremtiden – i flere tilfælde kræves der dog en separat tunerboks.

Den nye HDTV certificering skal stadig betragtes som vejledende. Den oplyser blot, at faktorerne for kompatibiliteten med HD signaler er på plads. Det betyder dog ikke nødvendigvis at signalerne gengives bedst muligt, og her er der naturligvis meget forskel fra apparat til apparat.

Apparater med den nye certificering forventes at blive tilgængelige i Europa indenfor få uger.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |