Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAvis: TCL CSOT starter print-produktion af OLED i år - FlatpanelsDK

Avis: TCL CSOT starter print-produktion af OLED i år

10 Oct 2024 | Rasmus Larsen |

Kinesiske TCL CSOT planlægger at opstarte produktion af printede OLED-skærme i slutningen af 2024, ifølge en koreansk avis, med planer om at udvide produktionen næste år.

I december 2023 tog Flatpanels en snak med TCL om planerne for printet OLED til IT-enheder og senere TV-skærme. På daværende tidspunkt sigtede man mod at starte produktion sent i 2024 eller 2025.

Den koreanske avis The Elec mener nu at vide, at print-produktionen køres i gang i slutningen af 2024 for indledningsvis at producere 21,6-tommer 4K OLED til medicinalmonitorer.

Produktionen udvides med OLED-paneler til andre IT-enheder i løbet af 2025, siger kilderne. Skærmene skal produceres på en Generation 5.5 linje.


Printede OLED-skærme

I dag produceres OLED-paneler typisk i vakuumkamre vha. varmefordampning; en slags spraymaling på et lag af glas eller plastik med et metalgitter. Med den nye print-metode bruges en slags printer, der påfører OLED-materialet, hvor der er nødvendigt, hvilket reducerer spild. Denne metode kan potentielt nedbringe produktionsomkostningerne. I 2020 indgik TCL CSOT et samarbejde med Japan OLED (JOLED) med mål om at kommercialisere print af OLED for at udfordre LG Displays og Samsung Displays OLED-teknologier. JOLED gik konkurs i maj 2023, men TCL virker fast besluttet på at fortsætte.

TCL CSOT OLED

TCL CSOT's kuppel-formede 31-tommer 4K OLED prototype. Foto: Flatpanels

Printede OLED TV

TCL CSOT har lagt op til, at printede OLED TV kommer tidligst i 2025. Selskabet har dog endnu ikke meldt officielt ud om den Generation 8.5 linje, kendt som T8, der er nødvendig for at producere de større 42-98 tommer paneler, hvorfor print af OLED TV sandsynligvis vil blive forsinket. TCL har i senere år fremvist adskillige OLED-prototyper, heriblandt 65-tommer 8K OLED samt 31-tommer 4K kuppel-OLED og 14-tommer 2.8K laptop-OLED. - Kilde: The Elec

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

TCL præsenterer 2026-modeller med 'Super QD' eller RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Første indtryk: Philips 2026 OLED og RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Hisense afslører flere 2026-modeller med bl.a. Dolby Vision 2 og miniLED

26 Mar 2026 |

Ny 'The Lord of the Rings: Shadow of the Past' film bekræftet af Peter Jackson

26 Mar 2026 |

Netflix's 'Stranger Things' udkommer på UHD Blu-ray: 25 skiver

26 Mar 2026 |

Sony lancerer første 2026 TV-skærme og lydprodukter

25 Mar 2026 |