RGB LED – også kendt som 'Micro RGB', 'Mini RGB', 'True RGB' og 'RGB-miniLED' – har fundet vej til LCD TV. Men hvad er det egentlig, hvad skal man bruge det til, og hvilke TV har det?

Først og fremmest: Det er stadig LCD TV.

RGB LED henviser i stedet til bagbelysningen, hvilket TV-producenter er begyndt at bruge i deres markedsføring til LCD TV efter lanceringen af OLED TV, der satte ny standard på markedet. I dette tilfælde et LCD TV med RGB LED-bagbelysning i stedet for eksempelvis miniLED eller "QLED".

RGB er en forkortelse for rød, grøn og blå, mens LED står for light emitting diode – lysdiode på dansk. Fordi lysdioderne nu er røde, grønne og blå – i stedet for alle at være blå som i miniLED og LED – kan der fremvises mere naturtro farver tættere på BT.2020 farverummet, som er fundamentet under moderne HDR-videostandarder. RGB LED kan også sænke strømforbruget, da de røde, grønne og blå lysdioder kan styres særskilt afhængigt af farverne i billedet på skærmen.

I praksis kan det udmunde sig i eksempelvis mere korrekt rød i roser, mere naturlig himmelblå og mere naturtro græsgrøn. Det er nogle af de farver, der kan ligge udenfor Rec.709 (HD-standard) og DCI-P3 (HDR-standard). For at udnytte kræves dog indhold i HDR-format, f.eks. film, serier, sport eller konsolspil.


RGB LED kan ikke stå alene
Et LCD TV kan betragtes som en sandwich. Yderst er LCD-panelet, som kan være enten VA LCD eller IPS LCD. Panelet indeholder de mange millioner af pixels, som regulerer lys og farver – men ikke skaber lys. Bagerst sidder bagbelysningen, eksempelvis RGB LED, der skaber lyset. Imellem ligger flere andre lag, der er med til at fordele lyset og skabe billedet.

Antallet af RGB-lysdioder tælles typisk i nogle få tusinde, så de kan ikke skabe et billede uden hjælp fra LCD-panelet foran. Lysdioderne kan ofte styres i zoner, hvilket hjælper med kontrasten. Dette kaldes zonestyring, lyszoner eller dimming zones på engelsk.


RGB-lysdioderne skaber lyset i rød, grøn og blå, hvilket udvider farverummet, men det er lyszonernes opgave at gøre styringen af lys mere granulær, så LCD-panelet oplyses optimalt i forskellige dele af billedet. Jo flere lyszoner, desto mere præcis lysstyring og kontrast, som er vigtigste komponent i billedkvalitet. Visse producenter oplyser antallet af zoner ganget med tre (RGB-zoner), fordi de røde, grønne og blå lysdioder kan styres hver for sig, men det er ikke retvisende for antallet af lyszoner.

Med andre ord kan RGB LED ikke stå alene. I sidste ende er antallet af zoner væsentligt mere afgørende end tilstedeværelsen af RGB LED i sig selv. Kombinationen af de to giver yderligere fordele, men det er ikke eneste måde, hvorpå farverummet kan udvides på LCD TV.


Ulemper ved RGB LED
RGB LED er ikke lutter fordele og er pt. dyrere end miniLED. RGB LED kan også have forskellige grader af farve-crosstalk, hvor lyset fra visse farvedioder "bløder" ind nærliggende farver i billedet. Fordi RGB LED-baglyset styrer rød, grøn og blå lysdioder uafhængigt, kan farvemætningen desuden svinge fra scene til scene, når de tre farvekanaler lyser med forskellig intensitet afhængigt af billedets farvesammensætning.

Det er samtidig sværere at hæve antallet af lyszoner med RGB LED end det er med miniLED.

 Læs også: Hvorfor SQD-miniLED er bedre end RGB LED, ifølge TCL

En yderligere faktor er, at RGB LED ikke nødvendig har zoner overhovedet. RGB LED kan – ligesom miniLED – være kantbelysning. Det betyder, at LCD-panelet oplyses af lysdioder langs kanten af LCD-panelet i stedet for lysdioder bag LCD-panelet. Med kantbelysning fordeles lyset ved hjælp af et lysspreder-lag. Kantbelysning giver ikke high-end billedkvalitet, da det så alene er LCD-panelet, der regulerer lyset, hvorfor skærmen er bundet af LCD-panelets iboende kontrastforhold på mellem 1000:1 og 5000:1. Med andre ord vil sort ikke blive særlig dyb og lysstyrken ikke særlig høj – og slet ikke samtidig. Kantbelysning kan også give ujævn lysfordeling.

I TV-databasen oplyser Flatpanels typen af bagbelysning i LCD TV samt antallet af lyszoner, såfremt vi kender tallet for den enkelte TV-model.

Er RGB LED pengene værd? Det vil Flatpanels undersøge nærmere i vores anmeldelser i de kommende måneder.


Hvad RGB LED ikke er
RGB LED er en ny type bagbelysning til LCD TV. Det er ikke en ny skærmteknologi. De begrænsninger, der ligger i LCD-panelet, elimineres ikke. RGB LED kan f.eks. ikke ændre på, hvis LCD-panelet har smalle betragtningsvinkler eller langsom responstid.

På trods af navnesammenfaldet er det heller ikke micro-LED. Denne nye type skærmteknologi, der stadig prøver at finde vej til TV-markedet, har RGB-lysdioder, der er reduceret så meget i størrelse, at de kan agere pixels, altså 24,89 mio. lysdioder til 4K-opløsning: 3840x2160 x 3. Dette kaldes en selv-emitterende skærmteknologi – ligesom OLED.


TV-modeller med RGB LED
Fra TV-databasen har Flatpanels lavet et udtræk over alle LCD-modeller med RGB LED-bagbelysning, uanset om producenten kalder det 'Micro RGB', 'Mini RGB', 'True RGB' og 'RGB-miniLED'. Listen opdateres automatisk i takt med, at nye modeller føjes til TV-databasen.


Feature:
RGB LED zonestyringRGB LED kantbelyst
TV-mærke:
B&OHisenseLGLoewePanasonicPhilipsSamsungSharpSonyTCL
<5.000 DKK<5K5-10.000 DKK5-10K10-20.000 DKK10-20K20-30.000 DKK20-30K>30.000 DKK>30K Nulstil filtre