Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHvad er Filmmaker Mode og hvilke TV-skærme har det? - FlatpanelsDK

Hvad er Filmmaker Mode og hvilke TV-skærme har det?

16 Jul 2024 | Rasmus Larsen |

Hollywoods Filmmaker Mode viser filmen som instruktøren har skabt den i SDR, HDR og endda Dolby Vision. Her er, hvad du skal vide, plus en opdateret liste over kompatible TV.

Filmmaker Mode blev lanceret i 2020 af UHD Alliance, der er en koalition af Hollywood-studier og filmskabere såsom Christopher Nolan og Martin Scorsese, TV-producenter og indholdsdistributører.

Det er i sin essens en billedprofil i moderne TV-skærme, der sætter TV'ets billedindstillinger til at matche specifikationer fastsat af Hollywood-filmskabere. Dette skal forhindre pumpede farver og lysstyrke, udglatning af bevægelse og lignende tricks i både film og tv-serier.


Filmmaker Mode logo

Det officielle Filmmaker Mode logo fra UHD Alliance

Hvad gør Filmmaker Mode?

Filmmaker Mode fremviser videosignalet fra kilden, som det er, uden at anvende billedbehandling og konvertering:
  • Ingen 'motion smoothing': Udglatning af bevægelse, hvilket kan skabe den såkaldte "sæbeopera-effekt", er slået fra for at bevare filmens tiltænkte look. Kunstig skarphed, støjreduktion og andre billedbehandlinger er også slået fra.
  • Korrekt billedformat: Indholdets oprindelige billedformat bevares, hvad end det måtte være (4:3, widescreen, ultra-widescreen osv) med overscan deaktiveret.
  • Original billedfrekvens: Indholdets oprindelige billedfrekvens respekteres, hvad end det måtte være (24fps, 25fps, 50fps osv.)
  • Præcise farver: UHD Alliance kræver, at Filmmaker Mode skal være baseret på TV-producentens mest præcise billedprofil med D65-hvidpunkt. Farvenøjagtigheden verificeres eller certificeres dog ikke.
  • Reference lysstyrkeniveau: Filmmaker Mode følger reference-standarden for både SDR (100 nits) og HDR, så TV'ets lysstyrke indstilles i forhold til fremvisning i et mørkt rum.

Udvidet Filmmaker Mode

Siden lanceringen i 2020 er Filmmaker Mode blevet udvidet på flere måder, første gang i oktober 2021, da auto-skift til/fra Filmmaker Mode blev introduceret på Amazon Prime Video. Det indebærer, at man ikke længere manuelt behøver at skifte ind og ud af Filmmaker Mode. I 2024 blev Filmmaker Mode udvidet, så den ikke kun virker med SDR og HDR10, men også til indhold i Dolby Vision. Auto-skift til/fra Filmmaker Mode blev udvidet til streamingtjenesten Apple TV+. Som næste skridt planlægger UHD Alliance at udvide Filmmaker Mode til at reagere på dine omgivelser, så TV'ets lyssensor bruges til automatisk at tilpasse Filmmaker Mode afhængigt af, om de ser filmen i et mørkelagt eller oplyst lokale, eller noget derimellem. Flatpanels så konceptet demonstreret på CES-messen i januar.

Adaptive Filmmaker Mode

UHD Alliance arbejder på adaptiv Filmmaker Mode, der tilpasser billedet til lysforholdene i rummet. Her ses en prototype. Foto: Flatpanels

Hvilke TV har Filmmaker Mode?

Filmmaker Mode understøttes pt. i TV-modeller fra flere mærker, men ikke alle. Det officielle logo, der angiver support i TV-modellen, fremgår heller ikke altid af producentens specifikationer. Listen nedenfor trækker data fra TV-databasen på Flatpanels. Den viser alle TV-modeller med manuel eller automatisk Filmmaker Mode samt Dolby Vision Filmmaker Mode. Listen udvides og opdateres automatisk i takt med, at TV-databasen opdateres.
Filmmaker Mode:
TV-mærke:
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere fokusartikler

Første kig: 2025 Philips TV inkl. 4-lags OLED

18 Mar 2025 |

Eksklusivt første kig: Sonys imponerende next-gen RGB LED teknologi

13 Mar 2025 |

Eclipsa Audio kommer også til Google TV, LG TV, Android mv.

13 Feb 2025 |

Alle de nye OLED monitorer der lanceres i 2025

10 Feb 2025 |

Første indtryk af Panasonic Z95B: Nyt OLED-panel og design

05 Feb 2025 |