Udnytter du dit 4K TV og lydsystem til fulde? Flatpanels giver overblik over, hvilke tjenester der tilbyder indhold i 4K-opløsning, HDR inkl. Dolby Vision og Dolby Atmos-lyd.
Det er ikke længere sport på tv-kanaler, som introducerer seerne for nye landvindinger indenfor billede og lyd. Udviklingen drives nu i stedet af film og serier på streamingtjenester samt spil, hvilket vi dog ikke dækker her.
4K-opløsning og HDR
4K er ikke blevet standard på tv-transmissioner i samme tempo som HD. I stedet for kanaler skal man søge mod streamingtjenester, som efterhånden tilbyder en del indhold i den højere opløsning.
Streamingtjenester tilbyder desuden indhold i HDR (High Dynamic Range), som er en videostandard, der kan udvide dynamikken i lys og farver. Der findes formaterne HDR10, HDR10+ og Dolby Vision.
Se også: 4K-filmdatabasen
UHD Blu-ray skiver tilbyder ligeledes indhold i 4K med HDR. På UHD Blu-ray er video generelt mindre hårdt komprimeret end på streaming, hvorfor flere billeddetaljer opretholdes. Der er på samme måde forskel i graden af 4K-komprimering imellem streamingtjenester. Se oversigten med målinger i Flatpanels' forum.
Alle 4K TV kan fremvise indhold i 4K-opløsning, såfremt skærmen har en HEVC-dekoder, men HDR stiller meget større krav til skærmhardwaren. Selvom en TV-skærm skilter med HDR, så kan den ikke nødvendigvis fremvise indhold i HDR uden store kompromisser. HDR-fremvisning kræver OLED TV eller udvalgte high-end LCD TV med zone-styret LED. Projektorer kan ikke fremvise HDR.
Læs også: HDR (High Dynamic Range) på TV forklaret

4K kan fremvises af alle 4K TV, men HDR stiller store krav til hardwaren
Lyd i Dolby Atmos
Vi har i årtier haft 5.1 og 7.1 surround-lyd, fortrinsvis på Blu-ray. Seneste udvikling er objekt-baserede lydformater, hvor lyde i filmen lagres som individuelle objekter i et 3D-plan – med højdeperspektiv. Et pistolskud kan f.eks. bevæge sig som objekt igennem rummet i stedet for på forhånd at være mikset til kanaler såsom højre front- og dernæst højre baghøjttaler.
Det er op til dit Dolby Atmos-lydsystem at fordele disse lydobjekter imellem de tilgængelige højttalere. Dolby Atmos kan løfte stereo-lyd, idet lydbilledet ikke længere er komprimeret ned til et prækonfigureret kanalmiks, som ikke tager højttalernes evner i betragtning, men det er selvsagt, at større højttalere-opsætninger giver bedre surround-effekt.
Læs også: Guide: Dolby Atmos i hjemmet
Det konkurrerende DTS:X lydformat har ikke pt. udbredelse på streaming og bruges kun i begrænset omfang på UHD Blu-ray skiver.
UHD Blu-ray skiver tilbyder Dolby Atmos i tabsfri Dolby TrueHD lydkomprimering, som kommer nærmest Atmos i biografen, mens streaming tilbyder Dolby Atmos i Dolby Digital Plus lydkomprimering, hvor detaljer i lyden falder fra.
Hvor du kan finde indholdet
Herunder ses en oversigt over de streamingtjenester, som tilbyder film og serier i 4K HDR og/eller Dolby Atmos.
Vær opmærksom på, at kun udvalgte titler findes i den højeste kvalitet (se parentes under tjenestens navn i tabellen). Vær også opmærksom på, at dit Smart TV eller din medieafspiller skal understøtte ikke bare 4K HDR og Dolby Atmos, men også understøtte formaterne i den pågældende app. Udspecificerede detaljer for understøttelse på TV-platforme findes her. Afslutningsvis bør det nævnes, at Netflix opkræver ekstra abonnementskroner for 4K HDR og Dolby Atmos.
Streaming i 4K HDR og Dolby Atmos
Tjeneste | 4K | HDR | Atmos |
---|
Allente | | | |
Amazon Prime Video (nyere film & serier) | | (HDR10, HDR10+, DV) | |
Apple TV+ (alle film & serier) | | (HDR10, HDR10+, DV) | |
Apple iTunes (filmleje) (mange film) | | (HDR10, HDR10+, DV) | |
Blockbuster | | | |
C More | | | |
DRTV (kun få titler) | | | |
Discovery+ | | | |
Disney+ (nyere film & serier) | | (HDR10, DV) | |
Filmstriben | | | |
HBO Max (nyere film & serier) | | (HDR10, DV) | |
Netflix (nyere film & serier) | | (HDR10, DV) | |
Nordisk Film+ | | | |
Norlys | | | |
Pluto TV | | | |
Rakuten (filmleje) (mange film) | | (HDR10, DV) | |
SkyShowtime | | | |
Stofa | | | |
TV 2 Play (kun få titler) | | | |
Telia TV | | | |
Viaplay (kun udvalgt sport) | | | |
Waoo | | | |
YouSee | | | |
YouTube (kun visse brugerskabte videoer) | | (HDR10) | |
Flatpanels