Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHvor længe går der fra biograf- til hjemmepremiere på nye film? - FlatpanelsDK

Hvor længe går der fra biograf- til hjemmepremiere på nye film?

19 Jul 2024 | Rasmus Larsen |

Corona vendte op og ned på "filmvinduerne", der sidenhen har fundet et mere stabilt leje. Flatpanels' opgørelse viser, at du generelt skal vente kortere tid end før pandemien.

Flatpanels opgjorde i marts 2022 det såkaldte holdback-vindue, altså perioden hvori biografer har premierefilm eksklusivt. Konklusionen dengang var, at holdback var skrumpet, men at danske film blev holdt i et jerngreb.

En af årsagerne er, at danske film, der modtager filmstøtte fra Det Danske Filminstitut (DFI), er underlagt Filmlovens §1, der binder dem til biografen.


Disney har givet sig

VODVideo-on-demand,
ikke-premierefilm til leje
PVODPremium video-on-demand,
premierefilm til køb/leje
SVODSubscription video-on-demand,
abonnementstjenester
Foruden film, som fik streaming- og simultanpremiere, så vi under corona film med ultrakort biografeksklusivitet på helt ned til 30 dage. Det var Disney bannerfører for, mens Warner opererede fast med 45 dage. Flatpanels' nye opgørelse for Danmark fra 2022–2024 viser, at Disney sidenhen har valgt at forlænge biografernes eksklusivitet, om end vi stadig er langt fra de 120 dage, som holdback-vinduet typisk lå på før pandemien. Disney ligger nu i gennemsnit på 61 dage. Holdback-perioden måler konkret tiden fra biografpremieredatoen til premieren på PVOD eller VOD (køb/leje). Film dukker først senere op på SVOD – med mindre man taler Netflix.

Avatar The Way of Water

Den mest indbringende film siden corona er Avatar: The Way of Water fra Disney. Den havde 111 dages holdback. Foto: Disney

Sony Pictures reducerer

Warner holder fast i 45 dages holdback, mens Sony Pictures, der var biografernes faste støtte under hele pandemien, på overraskende vis er begyndt at eksperimentere med reduceret holdback på helt ned 47 dage fra biograf til PVOD. Nordisk Film opererer nu til tider med forkortet holdback på 80 dage, f.eks. på Afdeling Q: Den grænseløse, mens Universal typisk svinger mellem ca. 70-120 dage. Vi har ikke nok film fra Paramount i regnearket til at kunne finde et mønster. Siden vores seneste opgørelse i marts 2022 har vi registreret kun ni storfilm med holdback længere end 100 dage i Danmark. Kigger man ud over Danmark, så opererer Disney og Warner nu typisk med samme holdback i USA og Danmark, mens de andre Hollywood-studier stadig ofte giver forlomme til amerikanske seere hjemme i stuerne.

F1 movie

Netflix har ikke fokus på biografen, men Apple er begyndt at give film global biografpremiere. Her ses den kommende 'F1' med Brad Pitt. Foto: Apple Studios

De nye drenge i klassen

Netflix har produceret film i flere år, men de kan ikke bryste sig af samme hundredeårige filmtradition som de klassiske Hollywood-studier. Streamingtjenesten har eksperimenteret med biografpremiere til udvalgte film, men det har været noget småtteri med én eller få uger i udvalgte biografer i udvalgte lande. Netflix var da også for nylig ude at slå fast, at de ikke har fokus på biograffilm. En anden endnu nyere spiller er Apple Studios, der foreløbigt har givet tre film premiere i danske biografer: Killers of the Flower Moon, Napoleon og Argylle. De har fået mellem 33 og 47 dage eksklusivt i biografen, hvilket trækker ned i gennemsnittet. De blev distribueret i samarbejde med hhv. Paramount, Sony Pictures og Universal. Der kommer senere Fly Me to the Moon, Wolfs og F1 fra Apple.

Den nye holdback-periode

Så hvor lang tid skal man i vente, før nye, store biograffilm kan ses hjemme i stuen? Svaret er mellem 30 og 125 dage, med godt 70 dage som gennemsnit. I tabellen nedenfor har vi kun inkluderet biograffilm, der er udkommet i Danmark siden vores sidste opgørelse i marts 2022, for at tegne et billede af, hvor vi står, efter coronapandemien ikke længere påvirker optællingen. Tabellen kan sorteres ved at klikke på overskrifterne. Du kan desuden filtrere på titel eller filmstudie i tekstfelterne.

Opgørelse: Biografeksklusivitet (holdback-periode)

FilmtitelBiografVODDageFilmstudie
Scream 53/2/202219/4/202275dParamount / SF Studios
Uncharted10/2/202220/6/2022130dSony Pictures
Vildmænd3/2/202225/4/202281dNordisk Film
The Batman3/3/202218/4/202246dWarner
Top Gun: Maverick26/5/202223/8/2289dParamount
Lightyear16/6/20223/8/202248dPixar (Disney)
Thor 4: Love and Thunder6/7/20228/9/202264dMarvel (Disney)
Jurassic World Dominion9/6/202210/10/2022123dUniversal
The Northman13/4/202215/8/2022124dUniversal
Doctor Strange in the Multiverse of Madness4/5/202222/6/202249dMarvel (Disney)
Elvis23/6/20228/8/202246dWarner
The Bad Guys12/5/202212/9/2022123dDreamWorks (Universal)
Avatar: The Way of Water14/12/20224/4/2023111d20th Century (Disney)
The Banshees of Inisherin26/1/202312/3/202345dDisney
Black Panther: Wakanda Forever9/11/20221/2/202384dMarvel (Disney)
Strange World24/11/202223/12/202229dDisney
Ant-Man and the Wasp: Quantumania15/2/202318/4/202362dMarvel (Disney)
Creed 32/3/20233/5/202362dMGM / SF Studios
Shazam Fury of the Gods16/3/20233/5/202348dWarner
Air5/4/202312/5/202337dAmazon
Super Mario Bros Filmen6/4/202326/6/202381dUniversal
John Wick 423/3/202320/6/202389dLionsgate
Cocaine Bear23/2/202326/6/2023123dUniversal
Spider-Man: Across the Spider-Verse1/6/202314/8/202374dSony Pictures
The Flash14/6/202329/7/202345dWarner
Den lille havfrue25/5/20238/8/202375dDisney
Elementært (Elemental)6/7/202322/8/202347dPixar (Disney)
Indiana Jones and the Dial of Destiny28/6/202329/8/202362dDisney
Oppenheimer20/7/202322/11/2023125dUniversal
Barbie20/7/202312/9/202354dWarner
Fast X18/5/202317/9/2023122dUniversal
Mission: Impossible - Dead Reckoning Part 112/7/202312/10/202392dParamount
Meg 2: The Trench3/8/202323/9/202351dWarner
Gran Turismo17/8/20236/11/202381dSony Pictures
Asteroid City15/6/202316/10/2023123dUniversal
Insidious: The Red Door6/7/202325/9/202381dSony Pictures
Killers of the Flower Moon19/10/20235/12/202347dApple/Paramount
Napoleon23/11/20239/1/202447dApple/Sony Pictures
Argylle1/2/20245/3/202433dApple/Universal
Dune 228/2/202416/4/202448dWarner
Migration (Langt fra andedammen)21/12/20233/3/202473dUniversal
Afdeling Q: Den grænseløse1/2/202422/4/202481dNordisk Film
Ghostbusters: Frozen Empire21/3/20247/5/202447dColumbia Pictures (Sony Pictures)
Kung Fu Panda 47/3/202420/5/202474dDreamWorks (Universal)
The Beekeeper22/2/20248/5/202476dMiramax
Godzilla x Kong: The New Empire27/3/202414/5/202448dWarner
Furiosa22/5/20246/7/202445dWarner
Kingdom of the Planet of the Apes8/5/20249/7/202462dDisney
Civil War18/4/20242/7/202475dA24 / Scanbox
The Fall Guy1/5/202415/7/202475dUniversal
Monkey Man25/4/20248/7/202474dUniversal
Flatpanels
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere fokusartikler

Første kig: 2025 Philips TV inkl. 4-lags OLED

18 Mar 2025 |

Eksklusivt første kig: Sonys imponerende next-gen RGB LED teknologi

13 Mar 2025 |

Eclipsa Audio kommer også til Google TV, LG TV, Android mv.

13 Feb 2025 |

Alle de nye OLED monitorer der lanceres i 2025

10 Feb 2025 |

Første indtryk af Panasonic Z95B: Nyt OLED-panel og design

05 Feb 2025 |