Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG retter også problem med auto-dimming på 2022 OLED TV (C2, G2) - opdateret - FlatpanelsDK

LG retter også problem med auto-dimming på 2022 OLED TV (C2, G2) - opdateret

02 Aug 2023 | Rasmus Larsen |

Problemet med gradvis lysdæmpning i mørke scener blev rettet på LGs 2023 OLED-modeller tidligere på året. Nu retter LG det også på OLED-modeller fra 2022, C2 og G2.
Opdatering 8.8.2023: LG Korea har svaret Flatpanels ved at sige, at opdateringen adresserer TV-modeller med Alpha 6 Gen 5 processor, så CS modellen er også kompatibel. LG B2 er ikke inkluderet i opdateringen på grund af Alpha 7 processoren. LG Korea vil ikke be- eller afkræfte, om de planlægger at opdatere 2021 og tidligere OLED-modeller.
Auto-dimming, altså dæmpning af lyset, anvendes i forskellige former i OLED-skærme som sikring mod burn-in. Flatpanels' undersøgelse i 2018 af en sag, hvor Sony OLED TV registrerede et lille statisk element i billedet, såsom en resultattavle under en fodboldkamp eller en gaming-HUD, og derefter fejlagtigt gik i gang med at dæmpe hele OLED-panelets lysstyrke, fik Sony til at justere sin algoritme på modeller som A1 og AF8. Et lignende problem med en overivrig algorithm (Auto Static Brightness Limiter, eller ASBL) har i årevis dæmpet lysstyrken over tid i mørke scener med minimal bevægelse på OLED TV fra LG og andre mærker. Det har påvirket film som Dune, The Batman, Blade Runner 2049 og mange andre. I marts 2023 udsendte LG en firmware, der rettede problemet på 2023 OLED-modellerne, C3 og G3. Læs også: Test: LG G3 OLED

LG OLED dimming

LGS ALGORITME DÆMPER FEJLAGTIGT OLED-PANELET I MØRKE SCENER MED FÅ BEVÆGELSER, FORDI DET OPFATTES SOM STATISK ELLER PAUSET INDHOLD. ILLUSTRATION: FLATPANELS

Rettes nu på 2022 LG OLED TV

LG har nu frigivet en firmware (ver. 03.33.65) verden over til sine 2022 OLED-modeller, C2 og G2, der ifølge flere brugere (reddit) indeholder samme fejlrettelse af auto-dimming i mørke scener. Danskere kan downloade den nye firmware til C2 og G2 fra LGs danske supportside her USA. Alternativt skal man vente på, at den dukker op direkte i TV'ets opdateringsmenu. Nye firmware-versioner fra LG udrulles i etaper. Flatpanels har henvendt sig til LG Korea for at få en kommentar. Vi opdaterer denne artikel, såfremt vi hører tilbage. Firmware ver. 03.33.65 er også tilgængelig til LG's CS "hybrid" (C2 med C1 design), men det står ikke klart, om fejlen ligeledes er rettet på CS. Firmwaren er ikke pt. tilgængelig til B2.

LG 2022 OLED TV – ASBL fix

Flatpanels
- Kilde: Reddit

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

04 Jun 2024 |

Første test af live-tv over 5G i Danmark

04 Jun 2024 |

Massiv stigning af tv-pirater i Norden

03 Jun 2024 |

Acer afslører sine første 480Hz OLED-monitorer & Google TV-monitorer

03 Jun 2024 |

Netflix appen fjernes på 2014 Sony TV

03 Jun 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i juni

02 Jun 2024 |