Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHvordan ser det forkerte billede ud? - FlatpanelsDK

Hvordan ser det forkerte billede ud?

30 Oct 2008 | Torben Rasmussen |

For at få den optimale oplevelse af sit filmudstyr, så er det vigtigt at materialet gengives så tæt på producerens vision som muligt. Langt det meste TV-udstyr man køber i dag, er ikke indstillet på en måde der gengiver et optimalt billede, hvilket både kan forvirre når man forsøger at vælge TV ude i en butik, men også kan forringe oplevelsen når man først får TV’et hjem i stuen. 

I butikken vil forkert indstillede TV have den effekt, at man som forbruger fravælger én model til fordel for en anden, men måske gøres det på et forkert grundlag. Mange producenter benytter sig af forskellige små-tricks således at deres TV gør alt for at ”overdøve” de andre TV. Det kan være både mht. lysstyrke, farvegengivelse eller skarphed.

I denne artikel vil vi forsøge at give et indblik i hvilke konkrete fænomener, der bidrager til at forringe billedkvaliteten og hvordan fænomenerne kommer til udtryk på et billede. Det kan ofte være meget svært at vurdere hvad der er galt med et billede, eller endda at indse at der er noget galt med billedet. Vi tager udgangspunkt i et enkelt billede og udfører forskellige former for tortur ved billedet, så du kan se effekten. Da visse af effekterne vil efterlade et indtryk af ”den nye effekt ser da bedre ud” hos mange, så inkluderer vi for hver effekt det originale billede som reference. På højresiden af billederne herunder vises den forkerte reproduktion af billedet, hvorimod den korrekte (dvs. det originale) vil blive vist som reference på venstresiden.

NB! For forståelsens skyld er visse af de viste effekter overdrevet en smule.

Læs også vores anmeldelser af TV
Læs også hvordan vi tester
Se også oversigt over TV-kalibreringer

Korrekt gengivelse

Dette er den korrekte gengivelse af de 3 surrikater, som det er meningen at fotografen vil præsentere dem. Bemærk blandt andet pelsens farvedetaljer, detaljerne ved øjnene og teksturen på barken bag dyrene. Vi har tilføjet en flydende gradient på begge sider af billedet, som vil blive brugt til lettere at vise hvilken effekt de forskellige indstillinger herunder har på billedet.

Korrekt billedgengivelse

For høj kontrast

I dette billedeksempel er kontrasten i billedet for høj, som det ind i mellem er tilfældet på LCD-TV. Det er et typisk trick for at fange blikket fra kunden i butikker, der har mange skærme stående. Ved første øjekast giver det et ekstra boost til billedet, men i virkeligheden sløres detaljer i fotografiet og brugeren af Tv’et vil hurtigt bemærke, at der er problemer med billedgengivelsen i mange velkendte film eller videosekvenser. Ser man på billedet, så er det tydeligt at der mangler detaljer i både de lyse og mørke farver, hvilket også ses på gråtoneskalaen, hvor gråtonerne hurtigt går over og bliver enten helt hvide eller helt sorte.

For høj kontrast

Overboostede farver

Igen et typisk trick fra producenternes eller butikkernes side. Man booster farverne – altså tilfører ekstra rød, grøn og blå – for at skabe en illusion om mere intense og dybere farver. Selvom det i de fleste tilfælde ikke har en lige så degraderende effekt på detaljegraden som for høj kontrast, kan det i ekstreme tilfælde betyde, at man mister nuancering i farverne, som så endeligt kan betyde dårligere detaljegrad. Det giver også en anden opfattelse af stemningen og udtrykket i billedet, hvilket er specielt kritisk for film, hvor instruktøren målrettet prøver at skabe en bestemt stemning.

For kraftige farver kan ofte ses på læber, som fremtræder for røde eller hudfarver, som får et solbrændt og rødligt skær. Uanset i hvilken grad farverne er manipulerede gælder det, at forkerte farver forringer billedkvaliteten.

For kraftige farver

Farvetemperatur for høj

Farvetemperatur måles i Kelvin og dette er også en ret almindelig parameter, som producenterne bruger for at fremhæve deres skærm i butikkens virvar af forskellige modeller. Når farvetemperaturen bliver for høj, vil billedet blive blåligt og koldt, hvilket fjerner det naturlige i billedets udtryk. I grelle tilfælde kan farvetemperaturen være helt oppe over 10.000-12.000 Kelvin, hvor man sigter efter 6.500 K som målet.

For høj farvetemperatur

Farvetemperatur for lav

Skærme og Tv har sjældent en for lav farvetemperatur fra fabrikken af, men der findes typisk en indstilling i skærmens menu, kaldet f.eks. lav eller low. Disse kan vise sig at give et mere korrekt billede end den for høje farvetemperatur der findes på mange skærme, men omvendt kan den også skabe et for varmt og sepia-tone billede, der får et gammeldags udtryk.

For lav farvetemperatur

Gamma for høj

Luminansen af de individuelle gråtoner er vigtige for at billedet gengives korrekt, eftersom luminansen indeholder en meget stor del af billedinformationerne. På dette billede er gamma indstillingen for høj, hvilket betyder at mellemtonerne fremstår alt for mørke. Læg mærke til at luminansen af sort og hvid stadig er korrekte og, at farverne ikke er ændrede. Det er kun selve luminansen i mellemtonerne, der gengives forkert.

For høj gamma

Gamma for lav

Hvis luminansen i mellemtonerne er for høj, vil billedet se udvasket ud og ikke have en dybde, der får dig til at leve dig ind i filmmaterialet. En lav gamma-indstilling vil i natur se ud som om der er skruet for højt op for lysstyrken.

For lav gamma

Dårlig gråtone tracking

En ikke-lineær gråtone tracking er en meget almindeligt problem på digitale fladskærme. Der vil da forekomme en forkert farvning af gråtoneskalaen. På vores testbillede har de lysere nuancer fået et rødligt skær, mellemtonerne har fået et grønligt skær og de mørkere nuancer har fået et blåligt skær. Disse effekter er nemme at se hvis man holder sig til gråtoneskalaen, men er straks noget sværere at identificere hvis man blot ser på fotografiet.

Dårlig gråtone-tracking

Skarphed for høj

En af de ting man ofte ser i butikkerne er TV med alt for høj skarphed. Skarphed er et af de billedbehandlingsfiltre alle TV er forsynede med og i visse tilfælde kan en lille smule ekstra skarphed godt retfærdiggøres. Skarphedsfunktionen øger kontrasten ved kanter i billedet, hvilket giver det indtryk at billedet er mere skarpt, men det er vigtigt at forstå at disse informationer ikke kommer direkte fra kildematerialet, men derimod skabes ved at påføre skarphedsfilteret. På billedet kan man tydeligt se hvordan pelsen er blevet unaturlig og hvordan kanten langs gradientkurverne har fået en hvid skygge. Netop den hvide skygge er et af de mest markante kendetegn ved for høj skarphed.

For høj skarphed

Posterization

Hvis den interne billedbehandling fejlagtigt får opbrudt en farvegradient i for få trin, så opstår der posterisation. Dette vil ses som bratte trin mellem forskellige farvenuancer i en ellers glat overgang. Effekten ses oftest i eksempelvis billeder af en blå himmel, eller i hudfarven i et ansigt. I vores foto kan effekten ses i barken og jorden bag surrikaterne og selvfølgelig i gradienten.

Posterization

Dårlig de-interlacing

Analoge PAL TV signaler og DVD signaler sendes i det såkaldte interlaced format, der essentielt blot betyder at TVet kun modtager informationer om halvdelen af billedets horisontale linier for hver gang skærmen skal opdateres. Det betyder at billedet skal gentegnes af to, på hinanden følgende datastrømme, hvilket kan ske med større eller mindre succes. Når denne såkaldte ”de-interlacing” proces går galt, så vil der typisk opstå hakkede kanter rundt om i billedet.

Dårlig deinterlacing

Afsluttende bemærkninger

Som nævnt i indledningen, så har vi overdrevet en del af eksemplerne en smule for at alle har en chance for, at se hvad der er galt. Sådan er det dog ikke altid ude i den store AV-verden og når først man begynder at kombinere disse fejl, så bliver det for alvor svært at se hvad der er galt uden brug af måleudstyr. På billedet herunder har vi tilføjet en kombination af flere af de ovenstående fænomener og nedtonet dem lidt, så billedet blot er"forkert" og ikke"meget forkert". Som du kan se, så er det pludseligt meget meget svært at sætte fingeren på hvilke håndtag der skal skrues på i menuerne!

Kombination af fejl
På billedet er der tilføjet følgende fejl: Lidt for høj temperatur, tilføjet en let S-formet gammakurve, puttet lidt ekstra skarphedpå og skruet lidt op for farverne.

Billedet ovenfor er langt fra urealistisk i forbindelse med kvaliteten "out-of-the-box" for et vilkårligt TV. I vores egne anmeldelser justeres billedkvaliteten vha. fysisk måleudstyr (og du kan i anmeldelserne læse hvilke håndtag vi har skruet på), som gør det muligt at rette op på visse af fejlene, men hvis du vil have det mest korrekte billede muligt, så skal dit TV hives igennem en komplet kalibrering i din egen stue.

Som afsluttende bemærkning bør det siges, at det er ofte en kompliceret opgave at indstille sit TV korrekt uden brug af måleudstyr. Man kan benytte sig at hjælpe DVD'er såsom Digital Video Essentials, men hvis man vil have så korrekt et billede på sit TV som muligt, så er det svært at komme udenom kalibreringsudstyr.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere fokusartikler

Første kig: Philips 2024 OLED TV og Ambilight Plus

29 Feb 2024 |

Første kig: Panasonics 2024 OLED TV (Z95A) med FireTV, 2. gen MLA

05 Feb 2024 |

Hvorfor 24fps ikke er nok til HDR-film

02 Feb 2024 |

Fremtidens skærme: Hvad vi så hos LG Display & Samsung Display

31 Jan 2024 |

Første kig: Sonys næste-generations miniLED LCD TV teknologi – opdateret

04 Jan 2024 |

Den næste streamingfase kommer til Danmark i 2024 

22 Dec 2023 |