Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOLED vs. LCD - FlatpanelsDK

OLED vs. LCD

15 Sep 2016 | Torben Rasmussen |

Det er ved at være 8 år siden vi i sin tid skrev vores første sammenlignings-artikel mellem skærmteknologier og dengang var de konkurrerende teknologier plasma og LCD. Siden dengang er plasma-teknologien uddød, men en ny konkurrent har set dagens lys, nemlig OLED. I denne artikel ser vi på forskellene mellem de to teknologier og hvilke fordele og ulemper de hver især har. 

Vi lægger ud med en kort gennemgang af selve opbygningen af de to typer paneler. Vi skriver “paneler” fordi disse er en mindre bestanddel af den samlede skærm eller TV. Ud over selve panelet, så vil der også være nogle bærestrukturer i form af bagplader og rammer, samt en masse omkringliggende elektronik, som tilsammen udgør eksempelvis et TV.

Opdateret 7.8.2017: Opdateret til 2017-forhold under hvert af de tekniske punkter.

LCD-paneler

LCD-skærmene har ikke ændret sig markant de sidste 10 år. LCD står, som bekendt, for Liquid Crystal Display og den aktive del i skærmen er således flydende krystaller. I LCD skærme er lyskilden at finde bagerst i panelet, hvor lys udsendes via en række LEDs (Light Emitting Diodes), hvor man tidligere brugte mere voluminøse lysstofrør. LED’erne kan enten være placeret langs kanterne af panelet (Edge eller kantbelyst LED) eller bagved panelet (Backlit eller bagbelyst LED).

LCD-skærme sælges også under betegnelser såsom 'LED TV', 'SUHD TV', 'QLED TV', 'ULED TV' m.fl.

Med kantbelyst LED er det vanskeligt at styre lysintensiteten lokalt på skærmen, da LED’erne skyder lys ind langs siderne, hvor det reflekteres udad vha. en slags lys-guide. Intensiteten kan dermed kun styres i bånd. Med et bagbelyst panel åbnes der for lidt mere lokal styring af lyset, da man nu kan arrangere dioderne så tæt som man lyster, og styres de enkeltvist, kan der skrues op og ned for lyset i mindre områder på skærmen. Det højeste antal dioder i en skærm til dato er omkring 5.200, hvilket dog kun er realiseret på et 100” panel, hvor hver enkelt diode således vil belyse ca. 6.400 pixels.

Lyset skydes typisk igennem en lang række plastic-lag, som hjælper til med at gøre lyset homogent, dvs. der bruges diffuser-lag til at sprede lyset ud på sin vej fra bagside til forside af panelet og samlet set, så fylder lyskilden i en LCD-skærm en betragtelig del af paneltykkelsen.

LCD construction


For at variere farveintensiteten af hver af grundfarverne benytter man flydende krystaller, der har den egenskab at de kan drejes vha. et elektrisk felt og derved skærme mere eller mindre for det lys der sendes igennem dem. Når lysintensiteten af en grundfarve er justeret, passerer lyset igennem et farvefilter, der filtrerer alle bølgelængder udover rød, grøn eller blå fra. Hvis du sætter dig helt tæt på en skærm, så vil du kunne se disse røde, grønne og blå subpixels der tilsammen udgør én pixel. Hastigheden hvormed en pixel ændrer nuance er styret af hvor hurtigt de flydende krystaller kan drejes til deres nye position, hvilket har betydning for fænomenet “slør”, da man principielt ønsker, at en pixel antager den tiltænkte farve instantant. Bevægelse af de flydende krystaller tager dog lidt tid (millisekunder), hvorfor slør kan forekomme.

Når lyset har passeret de flydende krystaller er lysintensiteten ikke længere den samme i alle retninger. Hvis du tænker på en glødepære, så vil den udsende lige meget lys i alle retninger (Lambertian emitter kaldes det), men i en LCD skærm, vil brugen af de flydende krystaller gøre at lyset nu primært rettes fremad - dvs. farverne er stærkest lige foran skærmen. Dette fænomen er vigtigt for forståelsen af begrebet “betragtningsvinkel”.


OLED-paneler

Som du måske ved, så er OLED blot en speciel form for LED, nemlig den organiske type (O for Organisk). Vi har i tidernes morgen givet den lange tekniske forklaring på hvordan lys skabes i en LED i vores dedikerede artikel omkring OLED (link), men siden da har vi fået kommercielle displays i TV-størrelser og de typer OLED-paneler vi dengang talte om er nu skåret ned til én. OLED-panelet er en smule anderledes opbygget end LCD idet man ikke længere forsøger at styre lysintensiteten vha. et LCD-lag, men i stedet har givet hver enkelt sub-pixel sin helt egen LED (som er en OLED). Derved sparer man en masse lag i sandwich-strukturen, som stadig består af en lyskilde (OLED’erne), som udsender hvidt lys.

Dette lys - som udsendes separat i hver enkelt subpixel - passerer da igennem samme type farve-filter, som vi så på LCD-panelerne, og ud gennem fronten på TV’et. Måden man styrer farvesammensætningen af Rød, Grøn og Blå foregår da ved at styre intensiteten af den OLED, som sidder bag hhv. den røde, grønne eller blå subpixel. Ønsker man sort, så slukker man da helt for alle tre og ønsker man hvid, så sættes der lige meget blus på alle tre.

LCD construction


Måden man fremstiller disse OLEDs på, gør det muligt at reducere tykkelsen af panelet betragteligt ift. LCD’ens LED-lyskilde, som er af en anden type, hvilket er grunden til, at et OLED-panel typisk kan gøres tyndere end et LCD-panel. Skræller du lyskilden af et LCD-panel, så fylder dét heller ikke mere end brøkdelen af en mm.

Det er vigtigt at nævne, at LG Display pt. er eneste kommercielle fabrikant af OLED-paneler, hvorfor de også styrer udviklingen på området.


Teknologisammenligning

Tabellen herunder opsummerer egenskaberne ved de to teknologier.
Symbolforklaring
LCD - Egenskaber specifikke for LCD-teknologien
OLED - Egenskaber specifikke for OLED-teknologien
Yderligere kommentarer




Afsluttende bemærkninger

Målet med denne artikel er ikke, som sådan, at erklære en vinder eller taber blandt de to konkurrerende teknologier, men mere at opridse de fordele og ulemper der måtte være og lade det være op til dig at afgøre hvilke attributter, der passer til dit behov. Pt. er konkurrencen skævvredet af, at OLED koster betydeligt mere end LCD i samme størrelse og med samme features, men selv med samme prisskilt, så kan der være grund til at se på enten den ene eller den anden type panel.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere fokusartikler

Første kig: Philips 2024 OLED TV og Ambilight Plus

29 Feb 2024 |

Første kig: Panasonics 2024 OLED TV (Z95A) med FireTV, 2. gen MLA

05 Feb 2024 |

Hvorfor 24fps ikke er nok til HDR-film

02 Feb 2024 |

Fremtidens skærme: Hvad vi så hos LG Display & Samsung Display

31 Jan 2024 |

Første kig: Sonys næste-generations miniLED LCD TV teknologi – opdateret

04 Jan 2024 |

Den næste streamingfase kommer til Danmark i 2024 

22 Dec 2023 |