OLED fik samtlige stemmer i britisk 'OLED vs. QLED' blindtest - FlatpanelsDK
Philips 2017 OLED

OLED fik samtlige stemmer i britisk 'OLED vs. QLED' blindtest

10 Aug 2017 | Rasmus Larsen |

I britiske AVForums 'OLED vs. QLED' blindtest fik OLED-tv’et 29 ud af 30 mulige stemmer, mens den sidste stemme var uafgjort imellem de to kombattanter. Blindtesten var arrangeret af AVForums og Philips for forumbrugere.

”Som nat og dag”

Bllindtesten stod mellem Philips 55POS9002 (2017 OLED) og 55” Samsung QE55Q7F (2017 ”QLED” LCD) og blev afholdt ved BAFTA (British Academy of Film and Television Arts) i midten af London. De to TV var indkøbt udenom producenterne, kalibreret af AVForums og blev præsenteret for en gruppe på 30 forummedlemmer således, at logoet ikke kunne ses.

Sejren kunne nærmest ikke blive større. Philips OLED ryddede bordet og fik 29 ud af 30 stemmer, mens den sidste stemme var uafgjort imellem Philips OLED og Samsungs LCD.

- “You could tell the difference between the QLED and the OLED. The difference between the picture was actually night and day,” lød det fra deltager Nicholas.

Der blev uddelt karakterer i fire underkategorier: Kontrast, bevægelse, skarphed og farve. I hver kategori blev deltagerne bedt om at give en karakterer fra 0 til 100, som blev summeret til en totalscore.




QLED er LCD-teknologi

Samsung har i år valgt at omdøbe LCD-tv til ”QLED”. Der er ikke tale om en ny teknologi på trods af, at QLED-navnet oprindeligt refererede til en selv-emitterende teknologi, hvor hver pixel kan skabe lys og farver individuelt. På et LCD-tv skabes lyset istedet vha. LED-bagbelysning og filtreres igennem adskillige filtre, herunder LCD-filtret.

Se mere om forskellene på LCD og OLED i vores dedikerede artikel om emnet.

Samsung har proklameret, at ”QLED” blandt andet er bedre til at gengive HDR (High Dynamic Range).

- “An HDR shot of the sun against the blackness of space also caused the QLED to struggle with the sun being suspended in a column of light due to the position of the LEDs. Having said that the poor blacks of the QLED were offset by an increased peak brightness, especially with HDR content,” lød det fra AVForums’ redaktion.

FlatpanelsDK har gjort sig lignende observationer i forbindelse med anmeldelser af HDR på tv-skærme.

Se også: Karakterer på TV-skærme

Mens LCD-tv teoretisk kan udsende mere lys vil kontrastrige billeder forcere, at et LCD-tv må slække gevaldigt på de mørkeste toner, så de bliver grålige. Det sker fordi bagbelysningen intensiveres. OLED kan derimod vise en funklende stjerne ved maksimal lysstyrke, mens nattehimlen forbliver kulsort. Det er netop denne kontrast, som skaber high dynamic range.




Philips: Ikke overraskende resultat

Philips’ Danny Tack, der har udviklet Philips TV i årevis, er ikke overrasket over resultatet. Det er på samme måde, at Philips har placeret skærmteknologierne i sit modelprogram med OLED som topmodel i 9-serien.

- "We went out of our way to be as fair as possible with the test but there was still a very clear outcome. I think everybody agreed on the night that the QLED set was an excellent TV but the OLED was distinctly better in all measured categories. This is how we will distinguish the technologies in our own range," sagde Danny Tack, Philips’ chef for Product Strategy & Planning.

Læs også: Philips' 2017 OLED er nu i handlen til attraktiv startpris

Philips har netop lanceret sin 2017 OLED (55POS9002), som i Danmark står til 14.999 kroner. 55” Samsungs Q7 koster på nuværende tidspunkt 17.999 kroner.

- Kilde: AVForums



Del på:


Flere nyheder

Philips 2017 OLED

Philips POS9002 OLED modtaget

22 Aug 2017 | Flatpanels |
DR byen

Danskere skal have over 3 mia. tilbage i DR-licens, vurderer momseksperter

21 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
Elgiganten Frb Centret

Elgiganten i Frb. Centret genåbnes på fredag med "vanvittige åbningstilbud"

21 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
Assassins Creed Origins

Microsoft: Over 100 spil i 4K og/eller HDR til Xbox One X

21 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
Panasonic EX700

Vinderen af Panasonic 4K TV konkurrencen er...

20 Aug 2017 | Flatpanels |
Best HDR TV

Oversigt: Bedste HDR TV

18 Aug 2017 | Torben Rasmussen, Rasmus Larsen |
LG wallpaper OLED

LG lancerer 77" version af 'wallpaper OLED'

18 Aug 2017 | Rasmus Larsen |
LG B7 OLED

Status på HDR: Hollywood, TV, film, spil, biografer & formater

17 Aug 2017 | Rasmus Larsen |