Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips' 2017 OLED er nu i handlen til attraktiv startpris - FlatpanelsDK

Philips' 2017 OLED er nu i handlen til attraktiv startpris

31 Jul 2017 | Rasmus Larsen |

Det nye OLED-tv fra Philips får den laveste vejledende pris blandt 2017 OLED. Skærmen, der byder på Android, Ambilight og en ny videoprocessor, er nu i handlen.

Philips 2017 OLED

Den nye model, 55POS9002, afløser sidste års 55POS901F, som fik ros i vores anmeldelse. Philips går noget mere aggressivt til værks denne gang og sætter startprisen markant lavere en konkurrenternes nye OLED-tv, der dog blev lanceret i foråret og sidenhen er faldet i pris.

POS9002 repræsenterer 9-serien fra Philips og den kombinerer alle de seneste teknologier. Det vil sige 3-sidet Ambilight, 4K-opløsning, Android-styresystem og naturligvis OLED-teknologi, hvor lys og farver kan styres helt ned på pixelniveau. Dette muliggør flot gengivelse af HDR, som tv’et understøtter i to varianter (HDR10 og HLG). Den nye P5-billedmotor sørger for at optimere billedet.

Philips POS9002 OLED


OLED-teknologi har for alvor vundet indpas i 2017, hvor LG, Loewe, Panasonic, Philips, Sony og senere på året Bang & Olufsen vil tilbyde skærme baseret på teknologien. Blandt de toneangivende producenter holder kun Samsung fast i LCD-teknologi i det øverste prisleje.

Læs også: Philips 2017 skærme – oversigt med priser

Philips POS9002 findes indtil videre kun i 55 tommer og Elgiganten er foreløbigt den eneste forhandler af skærmen. Den vejl. pris er 21.999 kroner, men lanceringen i Danmark skydes i dag i gang med en markant lavere tilbudspris.

Pris og forhandler:
  • 55” Philips 55POS9002



    Philips POS9002 - specifikationer

    OLED-teknologi
    55 tommer
    4K Ultra HD-opløsning
    HDR (High Dynamic Range)
    P5 Perfect Picture Engine
    Perfect Natural Motion, Ekstra høj opløsning, Micro Dimming Perfect, 3800 PPI
    3-sidet Ambilight
    Indbygget Ambilight+hue, Ambilight-musik, Spil-tilstand, Tilpasning til vægfarve, Lounge-tilstand
    Android TV (version 6.0 Marshmallow)
    Quad Core processor
    30W Triple Ring-højttalerteknologi
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

    23 Apr 2024 |

    Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

    23 Apr 2024 |

    Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

    23 Apr 2024 |

    Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

    23 Apr 2024 |

    Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

    22 Apr 2024 |

    Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

    22 Apr 2024 |