Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFra 2 til 8: En status over producenter med OLED-tv - FlatpanelsDK

Fra 2 til 8: En status over producenter med OLED-tv

23 Sep 2016 | Rasmus Larsen |

På en uge steg antallet af producenter med OLED-tv, næste generation indenfor skærmteknologi, fra 2 til 8. IFA-messen satte spot på den nye teknologi, som ikke længere er forbeholdt nogle få udvalgte. Vi samler op på, hvem der tilbyder OLED-tv, hvornår produkterne kommer og hvad de skal koste.

8 producenter med OLED-tv

Før IFA-messen i slog dørene op, var de kun 2 producenter med OLED-tv (hvis man ser bort fra de kinesiske). LG er naturligvis selvskrevet, da det er LG, som leverer OLED-paneler til samtlige tv-producenter. Herudover havde Panasonic et OLED-tv.

Nu er der 8 (snart 9) fabrikanter af OLED-tv.

Samsung og Sony holder stadig stand og forsøger i stedet at presse det sidste ud af LCD-teknologien, men budskabet er klart: LG har åbnet for sluserne, så selv mindre producenter kan lege med.

Følgende producenter har (eller lancerer snart) OLED-tv.


LG E6 OLED


LG

Det er LG, som producerer OLED-panelerne til samtlige tv-producenter, så de har naturligvis selv det bredeste udvalg. LG tilbyder adskillige 55, 65 og 77” modeller (bl.a. EG910V, B6, C6, E6, G6).

2016-modellerne starter prismæssigt på 18.000 kr. og tilbydes i flade og buede varianter med Ultra HD, HDR og Dolby Vision.

Se priser her.



Panasonic 65CZ950 4K HDR OLED


Panasonic

Panasonic var den anden producent, der lancerede et OLED-tv. Det skete i efteråret 2015 med en 65” model (CZ950) til svimlende 100.000 kroner.

Panasonic har allerede givet et smugkig på næste års OLED-tv og lover, at der kommer ”mere information senere denne vinter”, formentlig på CES 2017 i januar. Prisen kendes ikke.



Loewe bild 9


Loewe

Loewe lancerede, ligesom mange andre producenter, deres første OLED-tv på IFA-messen. De lægger ud med bild 7 modellen, som er tilgængelig nu i 55 og 65 tommer. Bild 7 understøtter, ligesom OLED-tv fra LG, Dolby Vision HDR-formatet.

I starten af 2017 udvider Loewe med bild 9 modellen, som skal markere end ny designretning for den historierige tyske producent, der også er den direkte konkurrent til danske Bang & Olufsen. Loewe har dermed også overhalet B&O, som først lancerer et OLED-tv i 2017.

Se pris på 55” her og pris på 65” her.



Philips OLED TV


Philips

Igennem flere år gik rygtet, at Philips var interesseret i OLED og på IFA 2016 skete det så endelig. Philips lægger ud med en 55” model kaldet 901F, der lanceres i 4. kvartal af 2016 til en vejledende pris på 29.999 kr.

Det forlyder, at Philips i løbet af 2017 vil udvide med en 65” model, men det er ikke noget som hovedpersonen selv vil kommentere på.



Grundig OLED


Grundig

Grundig findes stadig og på IFA præsenterede de deres første OLED-tv i form af en 65” model, der får modelnavnet 65LO9790. Der er tyrkiske Arçelik, som producerer skærme under Grundig-navnet.

Grundig Nordic fortæller FlatpanelsDK, at skærmen skal lanceres i Norden slutningen af 2016 til en vejledende pris på ca. 6500 Euro (48.500 kr.)



Metz OLED TV


Metz

Metz, den tyske producent, vil senere i 2016 lancere OLED-tv i både 55 og 65 tommer. En dansk lancering er endnu ikke bekræftet, men de europæiske priser bliver 4.999 og 6.999 Euro, forlød det på IFA-messen.



Vestel OLED-tv


Vestel

Vestel producerer i dag tv-skærme under velkendte logoer såsom Toshiba, Finlux, Hitachi og Medion. Det gør dem til den største Europæiske producent af tv-skærme, hvis man tæller alle deres under-brands med.

På IFA præsentede Vestel en 65” OLED-model, der lanceres i Tyrkiet senere i 2016. Prisen kendes ikke, men med Vestel med på vognen er der god chance for, at OLED udbredes til endnu flere mærker – for eksempel dem nævnt i forrige afsnit.



Arçelik OLED-tv


Arçelik

Arçelik producerer også tv-skærme under velkendte tv-brands. Det er Arçelik, der producerer Grundig’s OLED-tv og hvis du nærstuderer billederne vil du da også kunne se, at de ligner hinanden nærmest på en prik.

På IFA præsentede Arçelik desuden et OLED-tv, som skal sælges under eget navn i Tyrkiet for 3800 Euro. En lancering udenfor Tyrkiet er ikke bekræftet.



B&O


Bang & Olufsen

Og til sidst har vi naturligvis danske Bang & Olufsen. De har endnu ikke lanceret et OLED-tv, men har bekræftet, at de vil lancere et i 2017 i samarbejde med LG. Bang & Olufsen kan dermed blive 9. mærke, som lancerer et OLED-tv i Europa – med mindre de bliver overhalet indenom af yderligere lanceringer.

Du kan læse mere om hvad samarbejde med LG indebærer her.


Prisfald i 2017?

Nu skal markedet nok lige sætte sig, men når vi kommer hen på den anden side af nytår, kan man vel nok forvente, at priskonkurrencen på OLED-tv optrappes.

Næste bølge af OLED-tv forventes præsenteret på CES-messen i Las Vegas i januar 2017 og lanceret i foråret 2017.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |