Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img class="imgresponsive" src="billeder/overskrift-tvguide.jpg"></div>Tv købsguide - FlatpanelsDK Tv købsguide">

Tv købsguide

14 May 2008 | Rasmus Larsen |

Oversigt





Forord:


Købsguiden giver ikke en fuldkommen vejledning til købet, men giver gode retningslinjer, så du er rustet til at skille fakta fra fup og kan gennemskue, hvad du egentlig bør kigge efter, når du skal have dit nye fladskærms Tv. Der vil blandt andet blive gennemgået aspekter som LCD & plasma, tips til når du står i butikken, digitale signaler og digitale tunere samt HD Ready og Full HD.



Afslutningsvis forholder vi os konkret til nogle af de Tv modeller, som vi fra Flatpanels side har testet og kan anbefale på baggrund af vores erfaringer, og samtidig hjælper vi dig med at afgøre hvor stort dit Tv rent faktisk skal være. Listen medfladskærms-anbefalinger findes her: Tv købsanbefalinger



Indledningsvis, så er den bedste forberedelse du kan gøre forud for at læse denne guide og navigere i fladskærmsjunglen, at altid have denne sætning i baghovedet: Glem specifikationerne!. Vi gennemgår dette nærmere i afsnittet"Hvad er et godt billede?"




LCD eller Plasma?


Om man skal vælge LCD eller plasma findes der mange meninger om, men som udgangspunkt bør du vælge netop det Tv der, dels leverer bedst billedkvalitet i prisklassen, dels opfylder de yderligere behov du har. Om det således er et plasma eller LCD har mindre betydning, for der findes både gode og dårlige skærme indenfor begge teknologier.



Lad være med at stirre dig blind på én teknologi, men se hvad markedet tilbyder på nuværende tidspunkt. Dog findes der nogle overordnede punkter, som du kan overveje i forhold til LCD/plasma valget. Hvis du vil se en mere detaljeret gennemgang af forskellene på plasma og LCD skærme, så kan du kigge i vores artikel om emnet: Plasma vs. LCD



Der er et naturligt skillepunkt mellem LCD og plasma der hedder 32 tommer. Under 32 tommer, findes der kun LCD. Over 32 tommer (og lig 32") findes både LCD og plasma.



Der vil ikke blive gennemgået sammenligning mellem billedkvalitet her, men læs mere om dette i afsnittet:"Hvad er et godt billede?".

LCD har ulemper som svag gengivelse af sort og dårlig nuancering af de mørkeste nuancer, samt dårligere betragtningsvinkler. Plasma har en blank overflade, som kan reflektere lys udefra eller fra lamper og der findes stadig en mindre fare for det man kalder burn-in. Læs mere om burn-in i denne artikel: Burn-in på plasma TV



Plasma Tv har oftest en lidt sjovt antal pixels, især i de små størrelser, hvilket afstedkommes af den fysiske størrelse af hver enkelt plasmacelle. Dette betyder at opløsningen på en plasmaskærm ofte er på 1024x768, hvilket jo er et 4:3 format, hvor selve skærmens fysiske ramme har 16:9 format.




Hvis man påregner at bruge skærmen til at vise billeder fra sin PC med 1:1 pixelmapping (læs mere her), så vil det altså blive strukket i bredden, hvilket kan give nogle uhensigtsmæssigheder. Ved visning af film og TV kan skærmen dog selv finde du af at vise formatet korrekt, men lige netop ved PC tilslutning, foretager skærmen ikke nogen korrektion med mindre du vælger at sende en anden opløsning til skærmen, såsom 1920x1080, og lever med at tekst bliver lidt sløret pga. skaleringen. Vær også opmærksom på at det er muligt at få plasmaskærme med Full HD opløsning, hvor denne betragtning ikke har nogen relevans.


Idet et plasma panel benytter fosfor ligesom CRT TV gjorde det, så vil du også opleve at du får lidt"blødere pixels". Ikke at forveksle med uskarpt billede dog, du får bare noget der minder mere om CRT end LCD gør.




Hvad er et godt billede?



Så langt så godt. Vi er nu kommet frem til, at et godt billede ikke nødvendigvis afgøres af om Tv'et er LCD eller plasma, og vi husker stadig sætningen: Glem specifikationerne!.
Men hvad består et godt billede egentlig af og hvorfor? Det kigger vi lidt nærmere på her.

Samtidigt vil vi anbefale, at du læser vores artikel om hvordan det forkerte billede ser ud.



Vigtige emner der ikke afgør billedkvalitet


Faktisk er et af de mest misforståede områder indenfor Tv, specifikationerne. De siger stort set intet om den reelle billedkvalitet. Et Tv kan da godt have et højt kontrastforhold på papiret, men hvis billedet er elendigt i praksis, hvad kan man så bruge det til?



Sammen med Full HD (1080p), er kontrast det forhold, der oftest fokuseres på, så lad os prøve at give en kort gennemgang af, hvorfor man _ikke_ må stirre sig blind på disse.





Kontrast

Kontrastforholdene er skudt i vejret de seneste år, når man kigger i specifikationslisterne. Ironien i det er dog, at langt størstedelen af Tv'ene ikke har opnået nogen praktisk forbedring af kontrasten i billedet - eller kun en meget lille en. Man har blot fundet en ny metode til at måle det på i stedet, som på papiret giver disse høje kontrastforhold.



Metoden er som sådan ganske simpel, når man forstår mekanikken bagved. Det omtales i dag Dynamisk Kontrast og modsat, hvad mange producenter måske prøver at få det til at fremstå som, så er dynamisk kontrast et af de helt store fy-ord - det kan vi ikke li'





You need the latest flash-plugin to view this example. Download here



Virkemåden går på, at man ved helt sorte billeder sænker lyset kraftigt på lyskilden bag Tv'et. Derfor bliver sort dybere - mere sort om man vil. Det samme sker når der vises et helt hvidt billede; her intensiveres lyset blot, så hvid bliver kraftigere - eller mere hvid.



Da kontrast jo netop er forholdet mellem den mørkeste farver (sort) og den lyseste farver (hvid), så kan man på denne måde"booste" kontrasten i specifikationslisten.



Når du ser et almindeligt billede, betyder det imidlertid ingenting, da du vil have samme kontrast, som hvis dette trick ikke blev udført - og det kan typisk være en faktor 10 mindre (måske endda endnu større).
Stort set alle Tv oplyses i dag med dynamisk kontrast i sine specifikationer.



Den reelle kontrast har naturligvis en væsentlig betydning for et billede, men lige så vigtig er det man kalder shadow detail, altså detaljer i skygger. Skygger udgøres normalt af de mørkeste grå og sorte farver, og mange skærme har problemer med at skelne disse tætliggende mørke nuancer fra hinanden og de gengives i stedet blot som én farve. Se eksempel herunder:



Shadow Detail
Batman, shadow detail


Bemærk hvordan billedet til højre har dårlig nuancering i de mørke områder. Skyerne skelnes f.eks. ikke godt fra hinanden. Billedet til højre virker en anelse mørkere, og det er ofte dette kompromis producenterne tager - f.eks. med dynamisk kontrast. For at gøre gengivelsen af sort lidt dybere, ofrer man detaljer i de mørke scener.


Kontrastforholdet er ikke en parameter du kan gå ud og se med det blotte øje og måden den måles på på fabrikkerne giver desværre plads til, at de tal man ser på spisesedlerne ofte er lidt overdrevne. Det du bør se efter er derfor om du kan få øje på detaljerne i de mørke nuancer samtidigt med at den sorte farve er så dyb som muligt. Det kan være meget meget svært at afgøre om den sorte farve er dyb nok når du står i en veloplyst butik. Typiske reelle kontrastforhold (dvs. korrekt målte - uden dynamisk kontrast) ligger på mellem 500:1 - 4000:1, hvor sidstnænvte er et meget godt resultat. Husk blot på at disse tal ikke altid er i overensstemmelse med hvad producenten selv har opgivet. Der skal oftest uvildige målinger til. Ydermere så er det utroligt svært at måle kontrastforhold så høje som 4000:1 idet lysmængden i den sorte farve bliver så svag, at den fejlmargenen på selv det bedste måleudstyr bliver en begrænsende faktor.




Full HD (1080p)

Endnu et af de meget misforståede begreber, som stadig promoveres kraftigt af mange producenter. Problemet ligger i, at opløsning ikke er virkeligt afgørende for om det er et godt Tv eller ej. Det er rigtigt, at det nye format Blu-Ray opererer med en meget højere opløsning end vi hidtil har været vant til og det giver et væsentligt løft i billedkvaliteten, men det er primært fordi du nu modtager signalet i en så høj opløsning - og et Tv med meget lav opløsning kunne således også forbedres ved at modtage et HD signal.



Nu skal vi samtidig have den rigtige mening frem, for ganske vist er opløsning da vigtigt - det er bare ikke afgørende for valget af Tv.



Lad os prøve at give et eksempel: To Tv kaldes henholdsvis Tv 1 og Tv 2. Tv 1 har en opløsning på 1920x1080, men derudover dårlig gengivelse af farver og kontrast (reelle faktorer og ikke specifikationerne). Tv 2 har en opløsning på 1366x768 og god gengivelse af farver og kontrast.



Colour
King Kong, farve, kontrast, gamma


Billedet til højre har korrekt farvegengivelse, korrekt gamma og korrekt kontrast (forudsat din skærm også har det). Billedet til venstre har fået justeret på alle tre ting. Bemærk, at selvom billedet til venstre har højere opløsning (og er større), fremstår detaljer dårligere. Dette stammer direkte fra de tre førnævnte faktorer.
Blå er hævet, grøn er hævet en smule og rød er sænket. Gammaen er for høj og ligeledes kontrasten. Altså en ret typisk situation fra et praktisk Tv. Derfor: Opløsning bestemmer ikke nødvendigvis detaljegraden. Andre faktorer har lige så stor indflydelse; i nogle tilfælde større indflydelse.

Et andet aspekt som man ofte ignorerer, er at der er fysisk begrænsning ved hvor små detaljer dine øjne reelt kan se. I denne forbindelse er fladskærme generelt at betragte som værende for små til Full HD opløsninger, med mindre siddeafstanden er så lav at punktstørrelsen kan skelnes.



Du får sværere ved at se detaljerne i billedet hvis du sidder for langt væk.


Vi har en udførlig gennemgang af hvornår man kan drage nytte af at købe en skærm med Full HD. I denne gennemgang kan du interaktivt lege med skærmstørrelser og opløsninger for at se hvornår Full HD kan tages med i betragtningerne: Hvor stort skal dit Tv være?




Det er en også en fejlagtig antagelse, at Full HD logoet giver dig samme kvalitet på ethvert TV med dette logo. Blot fordi man køber et Tv med Full HD opløsning, betyder det ikke, at man får samme detaljegrad som på et andet Full HD Tv til den dobbelte pris. Pointen er, at opløsningen i sig selv ikke er en garant for kvalitet - hvis producenten ikke formår at lave en ordenlig signalbehandling af billedet først, så hjælper en høj opløsning ikke spor.



Læs desuden mere om hvordan specifikationerne måles, og hvorfor de ikke kan benyttes til at vurdere ud fra, i vores afsnit om specifikationer: Tv specifikationer




Vær også meget opmærksom på at blot fordi dit TV har en høj opløsning, så betyder det ikke at du får et full HD opløst billede på din skærm. For at udnytte full HD så er det et uafvigeligt krav at du har noget kildemateriale, som kan er optaget og kan afspilles i denne opløsning. Et normalt TV signal (og en DVD) vises eksempelvis kun med en opløsning på 720x576 punkter.
Når du står overfor et valg om Full HD eller ej, skal følgende kriterier således være opfyldt:


1. Du sidder tæt nok på skærmen til at kunne få glæde af detaljerne (jf. vores artikel) OG

2. Du har adgang til materiale der er optaget i fuld HD, dvs. enten en HD afspiller såsom BluRay eller TV der udsendes i Full HD.





100 Hz

100 Hz begrebet kan genkendes fra de nu aldrende kasse-Tv (CRT teknologien), og er dukket op igen i forbindelse med fladskærms-Tv.



Først og fremmest er det vigtigt at forstå at 100 Hz på et LCD TV og på et plasma TV ikke er det samme. Godt nok angiver begrebet stadig at skærmen opdateres ved 100 Hz, men effekten er meget forskellig fra den ene teknologi til den anden. På et plasma TV genereres billedet af gasceller der eksiterer fosforlaget i hver celle så der udsendes lys. Disse lyskvant er forholdsvis korte og for at sørge for at du, som bruger, ikke opdager at billedet reelt er sort en del af tiden, kan man øge frekvensen af disse lyskvanter, så billedet bliver mere roligt - fuldstændigt som man gjorde med 100 Hz teknologi på CRT TV i sin tid. Dvs. på plasma TV bruges teknologien til at forhindre flimren.



Formålet med 100 Hz på et LCD TV er dels at sænke slør og gøre billedet mere flydende, dels at skabe en større detaljegrad i bevægende scener.



Ligesom med Full HD og høj kontrast, er 100 Hz på et LCD TV dog ikke blot positivt, det kommer igen meget an på, hvem producenten er og hvordan teknologien er integreret i Tv'et. På mange LCD skærme arbejder 100 Hz teknologien imod selve hensigten, og giver godt nok en forbedring på visse punkter, men introducerer samtidig den negative effekt, at billedet synes kunstigt og bevægelse unaturligt.


100 Hz på et LCD TV kan dog være en positiv ting, hvis den er konstrueret korrekt, men man bør ikke specifikt fokusere på 100 Hz, da det ofte har negative effekter for billedet.

100 Hz bør i øvrigt kun anvendes på Tv signaler og DVD og ikke HD signaler fra f.eks. en Blu-Ray afspiller.





HD Ready og HD Ready 1080p

HD ready er et mærke, som producenter kan benytte, hvis de opfylder mindstekravene for modtagelse af HD. Og det essentielle her er ordet"mindstekrav".



Før et produkt kan opnå HD Ready certificeringen, skal følgende krav være opfyldt:

  • Panelet eller billedbehandlingssystemets opløsning er på mindst 720 linjer og i widescreen.

  • Skærmen skal have en analog YPbPr (eksempelvis komponent) og enten en DVI eller HDMI indgang med understøttelse af kopibeskyttelsen HDCP.

  • Skærmen kan modtage input i 720p (1280x720 progressive) og 1920x1080 (1920x1080 interlaced) i både 50 og 60 Hz.

    Læs evt. mere her (kræver pdf læser): http://www.eicta.org/files/LicenseAgreement-114600A.pdf



    HD Ready er således intet kvalitetsstempel, men angiver blot, at du kan modtage HD. Det er ej heller lig med, at dit Tv kan modtage HDTV uden ekstra bokse og reelt set er HD Ready mærket af så ligegyldig betydning i dag, at du let kan løbe elegant hen over det.



    HD Ready 1080p er som sådan samme historie, men denne mærkning sikrer, at der understøttes en smule mere end mindstekravene, og at du f.eks. kan modtage signaler fra en Blu-Ray afspiller uden at konvertere dem.



    Igen er det dog langt fra et kvalitetsstempel og du bør ikke se det som en indikator for god billedkvalitet eller en fremtidssikring. Det er det langt fra og det er som sådan bare en mere moderne revidering af mindstekravene i dag.



    Hvis dit Tv derimod skal kunne modtage HDTV fra Tv udbyderne, skal du have en indbygget digital HDTV tuner. Mere herom i afsnittet om Digitale tunere og HDTV.



    Man skal således se billedkvalitet som en overordnet enhed og en kombination af faktorer som f.eks. godt billedkredsløb, gode farver osv. Og det bringer os naturligt videre til næste afsnit, hvor vi taler nærmere om hvad der så rent faktisk er betydende for god billedkvalitet.





    Vigtige emner der afgør billedkvaliteten



    I Hi-fi lydbranchen er det en ret generel holdning om, at god lyd er individuelt og at det ikke kan måles eller stilles konkret op. Billedbranchen har i nogle aspekter fået denne holdning overført, men rent faktisk er der ret faste rammer for hvad et godt billede består af; det er bare svært at sige konkret og sætte tal på. Overordnet må man dog tage sig det udgangspunkt, at billedet skal gengives netop som producenten af filmen eller serien vil. Der skal hverken være mere eller mindre rød eller grøn i billedet.



    God billedkvalitet skal først og fremmest ses som kombination af mange faktorer. Først når alle disse faktorer er perfekte, har du perfekt billedkvalitet, men i dag er endnu ingen af faktorerne perfekte.



    Nogle af de vigtigste aspekter af god billedgengivelse, er korrekt farvegengivelse og kontrast
    og en god billedprocessor - herunder god skalering og de-interlacing. Sekundære parametre er ting som f.eks. høj opløsning og hurtig responstid, men disse kan ikke skabe et godt billede, hvis de primære parametre ikke er i orden. Hvis du vil have en mere detaljeret gennemgang af hvordan et forkert indstillet billede ser ud, så bør du kigge på vores fokusartikel om emnet: Hvordan ser det forkerte billede ud?,



    Lad os starte med at give et kort eksempel på god og dårlig farvegengivelse. Begge skærme vil i dette tilfælde have samme opløsning.





    Det der gør sig gældende for dårlig farvegengivelse er dels, at billedet mister stor detaljegrad fordi farver"flyder" sammen eller ikke skelnes, dels at det opleves unaturligt. Dette kan du også fornemme på ovenstående billede.



    En anden ting som er vigtigt for den billedkvalitet du ser, er billedbehandlingen. Man skal så vidt abstrahere fra dynamisk kontrast, skarphedsforbedring osv. De essentielle faktorer her, er ting som skalering og de-interlacing. Skalering er hvordan skærmen skalerer op og ned mellem forskellige opløsninger, og de-inerlacing er hvordan interlaced (i) signaler omdannes til progressive (p). Da der er mange former for signaler, kræves det samtidig, at skærmen kan genkende de forskellige signaler korrekt. Et dårligt de-interlaced signal vil have grove kanter omkring bevægende objekter.


    Colour
    Eksempel på dårlig de-interlacing


    Ved en dårlig signalprocessering vil du eksempelvis kunne se kompressionsartefakter omkring visse objekter eller i ensfarvede flader.


    Du kan også være ude for at billedet vil indeholde støj eller posterization artefakter. Disse artefakter kan være ekstra tydelige hvis kildematerialet er af tvivlsom kvalitet. HUSK: Det er ikke vigtigt at du kender de korrekte udtryk for alle disse fejl, men blot at du er i stand til at identificere dem når du ser dem på en skærm.


    Colour
    Eksempel på et støjfyldt billede

    Colour
    Eksempel posterization artefakter





    1080p24 - 24 fps afspilning og korrekt visning



    Med indtoget af BluRay og andre HD kilder, blev det muligt at afspille materiale i det format som filmen rent faktisk er skudt med. BluRay film vises ved 24 billeder pr. sekund (formatet hedder formelt 1080p24), men mange fladskærme benytter en opdateringsfrekvens der ikke kan deles med 24. Når dette er tilfældet vil der opstå hakken i billedet (ses typisk ved panoreringer) idet visse af de 24 billeder i filmen må vises flere gange for eksempelvis at passe til en opdateringsfrekvens på de typiske 50 Hz eller 100 Hz for en fladskærm.



    Der er dog råd for dette idet visse modeller kan fås med en feature der tillader skærmen at ændre sin opdateringsfrekvens til at passe med et helt multiplum af 24, såsom 72 Hz eller 96 Hz. Læg i den sammenhæng mærke til at der er forskel på om en skærm kan modtage og om den kan vise 1080p24 billeder. Kan skærmen kun modtage signalerne, så laver den selv signalet om efterfølgende så det passer med skærmens faktiske opdateringsfrekvens, men hvis det også kan vise det rigtigt, så ændres frekvensen til eksempelvis 96 Hz. Du kan se forskellen på et 1080p24 signal vist ved en forkert frekvens (såsom 100 Hz) og ved en frekvens der er et helt multiplum af 24 herunder.





    You need the latest flash-plugin to view this example. Download here




    Det var afslutningen på afsnittet om hvad der er vigtigt for god billedkvalitet. Jeg håber, at du hertil har bidt mærke i, at specifikationerne på papiret ikke betyder ret meget, men at det i stedet er vigtigt, at få set Tv'et i virkeligheden. Først her kan man afgøre om det er et godt eller dårligt Tv, og lad os derfor bevæge os videre til nogle gode tip, når du står i butikken og kigger efter det nye Tv.



    Hvad skal man kigge efter i butikken?


    Når du har gjort op med dig selv, hvad der er relevant, er det tid til at søge erfaringer enten i form af tests, besøg i butikker eller på forum her på siden.



    For at udelukke en masse skærme og indkredse det lidt, kan du overveje hvilke kriterier der er vigtige for dig. F.eks. således:


    Kriterieopstilling for skærmerhvervelse

    Start således din søgen efter ny skærm ved at afgrænse markedet ved at opstille nogle krav:

  • Prisramme? - Er du meget prisbevidst? Er prisen underordnet i forhold til kvaliteten af skærmen? etc.
  • Størrelse? - En skærm der hænger i en butik ser ofte mindre ud end når den kommer hjem i stuen. Hvor sidder _du_ i forhold til skærmen? Skal den være samlingspunktet for stuen eller blot en ting, som ikke gør sig så meget bemærket? Læs desuden vores artikel om du har brug for Full HD opløsning her: Har du brug for Full HD?
  • Anvendelse? - Spilkonsol, film, videokamera eller måske alle tingene?
  • Ergonomi? - Vil du have mulighed for at dreje og tilte skærmen? Skal den stå eller monteres på din væg?
  • Design? - Placeringen i hjemmet. En skærm kan faktisk fås i meget prangende udgaver, og kan fint passe til indretningen i næsten enhver stue, hvis det er en vigtig faktor.



    Det ovenstående er blot en guideline, som man kan følge. Der er naturligvis andre ting, som spiller ind for det enkelte individ.




    Hvis du ikke har en idé om prisramme og blot tager afsted på bar bund ud mod en butik for at se markedet an, så er der naturligvis en masse ting man kan kigge efter på skærmene. Men du kan med fordel også vælge butikkerne på forhånd: Hvis du forventer meget af dit Tv og ønsker at have det mange år frem, er der jo ingen idé i at gå de almindelige butikskæder. Hvis du på den anden side bare skal have et Tv, som kan det et Tv skal kunne, så er der jo ingen grund til at gå i specialbutikker. Lad os prøve at kigge lidt på nogle af de ting, som man kan være opmærksomme på når man selv skal ud og kigge:




  • Farvegengivelse? - Mange butikker gør ikke meget for at præsentere deres produkter på bedst mulig vis og på den måde må du også være lidt forbeholden i nogle situationer. Bemærk dog hvordan skærmen gengiver farverne generelt? Er der f.eks. et kraftig rødt skær eller blåt skær? Er farverne overdrevne og flyder ud i hinanden? Gode farver er ikke nødvendigvis intense farver, bemærk f.eks. hudfarve eller kig på en film, som du er ved hvordan normalt gengives. At en given skærm gengiver denne med mere knald på farverne, er en dårlig ting - ikke en god ting!
    Ydermere så benytter producenterne af TV sig også ofte af alt for kraftige basisindstillinger da dette tiltrækker opmærksom hed i butikken. Eksempelvis kan et LCD TV blæse ret kraftigt op for lysstyrken, hvilket får det til at se meget klarere ud end eksempelvis plasma, men vogt dig! Disse indstillinger er IKKE det du vil få mest ud af hjemme i stuen.
  • Grå, hvid og sort? - Kan skærmen gengive en god og dyb sort eller har de sorte scener en tendens til at være grålige? Er hvid klar hvid og ikke gullig eller grålig? Kan skærmen overhovedet skelne de tætliggende nuancer i meget mørke scener, så man kan se hvad der foregår i mørke scener? Er hvid tekst på sort baggrund overhovedet læselig?
  • Panoreringer? - Hakker billedet, når der panoreres over store flader eller f.eks. i fodboldkampe? Ser det ud som om, at nogen objekter nærmest deles over, når der sker hurtige bevægelser?
    Hvis det er tilfældet, så læs hvorfor her: Tv teknologi - Tv teknologi - deinterlacing.
  • Grumset og uklart? - Er billedet skarpt når du ser DVD? Hvad med når du ser Tv (du skal altid bede om at få liv til at se et tv signal på skærmen? Er kanter ikke udglattede eller alt for skarpe? Er billedet generelt dårligt eller pixelleret ved Tv brug? Billedkvaliteten på en skærm bliver ikke på magisk vis meget bedre blot fordi det senere får digitale eller HD signaler!
  • Slør? - Når der sker hurtige ændringer i billedet, har skærmen da tendens til at sløre objekter? Eller går de derimod hen og bliver pixellerede pga. diverse motion billedforbedringsteknologier? Kan de slås fra og i så fald, hvordan ser billedet så ud bagefter?

  • Betragtningsvinkler? - Hvordan ændrer sort og gråtonenuancer sig fra vinkler? Kig både på de vertikale, horisontale og skrå vinkler; er der stor forskel? Mister skærmen meget lysintensitet fra vinkler? Bliver farverne forkerte, dæmpede eller ligefrem komplementære? Hudfarver er også tit en god indikator for betragtningsvinklerne.





    Udover ovenstående skal du også være opmærksom på andre aspekter, som f.eks. muligheden for at bruge dine nuværende enheder i hjemmet, om højttalerne reelt set kan bruges, hvis skærmen ikke bruges i sammenhæng med et stereo eller surround anlæg eller om skærmen overhovedet har medfølgende fod osv. De mere individuelle valg er dog noget du bør gøre op med dig selv. Du kan altid spørge i forum, så skal brugerne og jeg nok prøve at hjælpe dig så godt på vej som muligt, men det endelige valg og beslutningen om købet, er naturligvis op til dig selv. Alt andet er kun vejledning og råd og du kan ikke forvente, at hverken en sælger eller en hjælpende hånd kan træffe det endelige valg for dig.



    Jeg håber du er mere sikker, når du skal ud og kigge efter din kommende skærm efter at have fået et par gode vurderingsråd med på vejen. Men læs endelig videre, for nu kommer nogle af de andre aspekter for teknologien og skærmene ind i billedet.





    Digitale tunere og HDTV:


    Digitale tunere sikrer, at du kan modtage digitale signaler, men fordi vi i dag har kabel-tv, parabol (satellit) og antennenettet, findes der også tre forskellige former for digitale tunere i Tv.



    Digitale tunere kaldes almindeligvis DVB og er akronym for Digital Video Broadcasting.



    Der findes tre standarder af DVB, som er aktuelle for Tv apparater:

    1. DVB-T

    2. DVB-C

    3. DVB-S



    Her følger en nærmere forklaring af standarderne. Kig evt. også efter det logo du ser ud for de respektive angivelser, når du færdes i butikker:



    DVB-T står for Digital Video Broadcasting-Terrestrial. Terrestrial er sendemetode for jordbaserede Tv udsendelser. Det er f.eks. antenner på hustage eller stueantenner. Folk der således vil modtage digitale signaler til Tv via deres husantenne eller stueantene skal have en DVB-T tuner. Enten indbygget i Tv'et, DVD'en eller som en separat boks.



    DVB-C står for Digital Video Broadcasting-Cable. Det er denne standard man skal benytte sig af, hvis man modtager kabel-Tv.



    DVB-S står for Digital Video Broadcasting-Satellite. Det er derfor en DVB-S tuner man skal have bruge for at modtage digitale signaler over paraboler.



    Man skal her skelne mellem digitale signaler og HDTV signaler, som ikke er det samme. HDTV signaler er godt nok digitale, men digitale signaler i normal tale er blot vores traditionelle analoge Tv signaler i samme opløsning - men nu i digital sendemetode.



    Hvis tuneren samtidig skal modtage HDTV, skal den understøtte de komprimeringsformer HDTV benytter. Dette er typisk mpeg-4, hvor der benyttes mpeg-2 for vores traditionelle lavtopløselige signaler.



    Læs også Flatpanels store artikel om digitale tunere og HDTV: Digitalt Tv og HDTV



    Hvis du er i tvivl om hvordan du selv får digitalt TV, der er fremtidssikret, derhjemme, så har vi en hel artikel dedikeret til at forklare dig hvordan du får digitalt TV.



    Strømforbrug:


    FlatpanelsDK har udviklet en stor sammenlignings-applet, hvor man kan sammeligne strømforbruget på en lang række LCD, plasma og LED modeller. Se den her: Sammenlign strømforbug på fladskærme


    Strømforbruget er ofte angivet som et topniveau for Tv'et - altså hvad det højest forbruger. Det kan også være angivet som en"typisk" forbrug, altså hvad Tv'et typisk bruger. Det er derfor svært at sammenligne direkte på tværs af Tv.



    Plasma har i historisk sammenhæng æret betragtet som strømslugere, men i dag er forskellen mellem LCD-TV og plasma-Tv næsten skrumpet til ingenting. Forskellen mellem strømforbrug på de to teknologier ligger i, at LCD-TV har et fast strømforbrug uanset om du ser mørke eller lyse scener (stort set). Plasma har derimod et varierende strømforbrug, hvor det er størst når du ser mest lys på skærmen (altså en helt hvid skærm).




    Strømforbrug på LCD og plasma



    Faktum er dog, at forskellen mellem de to teknologier ikke har meget at sige - heller ikke i det lange løb. Blandt to Tv i samme klasse, er forskellen i strømforbruget set over et år ved normalt Tv forbrug, nemlig kun nogle få hundrede kroner.



    Hvis du vil skåne miljøet og din strømregning bør du i stedet kigge på stand-by forbruget, som er det der er den største strømsluger. Dette bør være under 1 Watt med mindre Tv'et holder en tuner kørende i baggrund, til f.eks. at optage Tv.



    Vægmontering:


    Mange skærme kommer uden medfølgende vægbeslag og man kan vælge at købe producentens eget beslag separat. Dette er dog ofte dyrt og tilbyder ikke så mange ergonomiske funktioner. Der er derimod en standard for vægbeslag, som i sin tid er formuleret af VESA. Hvis en skærm overholder denne, så er det relativt let at finde et beslag.



    På den måde kan man både spare penge og få et mere ergonomisk eller fancy vægbeslag, så længe man sikrer sig, at skærmen overholder standarden. Det er ofte angivet i specifikationer hos den pågældende producent.



    Slutord:


    Med informationen du har læst på denne side er du nu i stand til at være kritisk når du selv skal ud og vælge et nyt Tv og møder de mange salgsargumenter og kampagner. Det er nemlig ikke dem alle, som der er hold i og lad dig ikke blive snydt. Det vigtigste er trods alt om Tv'et opfylder dine krav og så er det som sådan lige meget om det hedder Philips eller Samsung.

    Hvis du har spørgsmål eller vil diskutere med andre entusiastiske brugere af siden, så kan du oprette dig som bruger i forummet. Hold dig endelig ikke tilbage, intet spørgsmål er for dumt og vi prøver også at gøre forummet et hyggeligt sted at færdes.


    Hvis du vil vide mere om specifikationerne for et Tv, så kan jeg henvise til afsnittet Forklaring af specifikationer her på siden. Der står både hvordan man bør være kritisk overfor de forskellige angivelser og hvad de helt præcis repræsenterer. Hvis du vil have vejledning til køb og valg, kan jeg henvise til forummet.

    Hvis du vil læse mere om de forskellige teknologier, som der bruges i fladskærms Tv, så kan jeg henvise til afsnittet Tv teknologi.



    Anbefalinger fra Flatpanels.dk:



    Vores liste af anbefalinger opdateres løbende, og angiver hvilke Tv vi anbefaler på primær baggrund af vore egne tests.

    Du kan se hele listen af anbefalinger her: Fladskærms anbefalinger fra FlatpanelsDK
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere fokusartikler

    Første kig: Philips 2024 OLED TV og Ambilight Plus

    29 Feb 2024 |

    Første kig: Panasonics 2024 OLED TV (Z95A) med FireTV, 2. gen MLA

    05 Feb 2024 |

    Hvorfor 24fps ikke er nok til HDR-film

    02 Feb 2024 |

    Fremtidens skærme: Hvad vi så hos LG Display & Samsung Display

    31 Jan 2024 |

    Første kig: Sonys næste-generations miniLED LCD TV teknologi – opdateret

    04 Jan 2024 |

    Den næste streamingfase kommer til Danmark i 2024 

    22 Dec 2023 |