Almindeligvis er både PAL og NTSC signalerne interlaced. Det vil sige, at billedet er opdelt således, at der skriftevis transmitteres de lige rækker i billedet og de ulige rækker i billedet.

Metoden stammer tilbage fra fjernsynstidernes morgen og siden da er der ikke sket så meget udviklign på dette punkt.
Digitale skærme viser derimod billeder progressivt, altså uden linjedelinger. Før dette kan lade sig gøre, skal det oprindelige signal deinterlaces, altså omdannes fra de nuværende interlaced signaler til progressive. Der er flere metoder dette kan gøres på, nogle mere komplekse end andre. De mest kendte er dem, som med et farverigt udtryk, kaldes 3:2 pulldown og 2:2 pulldown, hvilke binder sig til de to respektive standarder NTSC og PAL.
Det er ikke noget jeg vil komme nærmere ind på, og ovenstående tekst er blot den grundlæggende viden, som man bør have.

Der kan imidlertid opstå forskellige fejl i billedet ved deinterlacing, såkaldte deinterlacing artifacts. Det kan vise sig i mange udformninger, hvor nogle af de mest typiske er:
Zipper: Horisontale linjer omkring bevægende linjer
Jitter: Vertikale linjer, som enten bevæger sig henover billedet eller vises hver halve frame
Jaggies eller stairstepping: Hakkende kanter ved objekter, som burde være flydende

Overdrive og lignende teknologier har været aktuelle i LCD-TV i flere år før det blev introduceret i computermonitors. Af samme årsag kunne teknologien også forholdsvist hurtigt slå igennem for monitor segmentet.

Overdrive er en teknologi, som skal skære toppen af responstiden i gråtoneovergange ved at regulere på den elektriske spænding og derved få de flydende krystaller i position hurtigere. Overdrive er egentlig ikke noget, der binder sig til panelet og mange overdrive skærme er blot en ældre model, som har fået Overdrive integreret og derefter et nyt modelnummer. Panelet kan sagtens være det samme.

Overdrive fungerer ved, at der i panelet bliver tilført en lidt højere spænding til en given pixel i optændingsfasen (rise), så man kan få den til at dreje i position hurtigere. Det samme gøres når der skal lukkes ned (fall) for pixlen igen. Se eksempel nedenfor:

Kilde: ViewSonic

Overdrive bruger, for at opnå de hurtigere overgange, en slags "mellemstation". Der bliver skudt over den ønskede farve, således, at en pixel først bliver helt åben eller lukket, hvorefter den falder eller stiger til den ønskede farve.

Grunden til at Overdrive kan give et betydeligt boost til responstiden, er den højere spænding. Det forholder sig nemlig sådan, at jo højere spænding en given pixel får tilført jo hurtigere reagerer den. Et praktisk tilfælde er at se på responstiden for et typisk TN panel uden Overdrive. Den klart hurtigste overgang er sort-hvid-sort idet sort og hvid ligger længst fra hinanden på gråtoneskalaen. Prøv at forestil dig at den nedenfor viste illustration repræsenterer gråtonerne for en skærm:

Den ene ende er hvid, den anden sort. Alle de mellemliggende er gråtoner; lyse såvel som mørke.

Hvis der skal skiftes fra sort-hvid så er det naturligvis den længste overgang og derfor bliver der også tilført den største strømstyrke, og dette medfører, at der reageres hurtigere.
Hvis der derimod skal skiftes fra, lad os sige, hvid til en lys grå:

Her ses det også tydeligt, at overgangen ikke er lige så lang og derfor tilføres der en lavere spænding. Derfor twister den flydende krystal ikke lige så hurtigt i position.

Overdriveteknologien indfører en mellemstation. Den lader en pixels flydende krystaller dreje længere end de burde og lader dem falde derfra. Det betyder dog, at man kan tilføre en højere spænding, hvilke jf. ovenstående medfører en hurtigere reaktion. Se eksempel på Overdrive nedenfor:

I praksis giver overdriveteknologien giver hurtigere responstid i mange gråtoneovergange, men ikke alle. Den progressive ændring af responstiden medfører imidlertid, at mange af disse skærmes responstid nu opgives i en grå-grå overgang. Grå-grå opgivelsen, med denne teknologi, synes nu nødvendig fra producenternes side, fordi de har en lavere responstid i lige præcis nogle overgange, og da specifikationer sælger, opgives best-case altid.
Grå-grå opgivelsen siger dog kun noget om rise tiden, modsat den tidligere anvendte ISO norm black-white-black (rise og fall), og altså ikke noget om fall tiden for en pixel.

Samtidig med, at vi får denne teknologi, skaber det altså også mere forvirring og nu skal forhandlere og prisdatabaser begynde at oplyse hvilken overgang de angiver millisekund tallet for, da man ellers slet ikke kan danne sig et indtryk. Det var svært nok at forstå responstiden i forvejen.

Indtil videre er teknologien stadig i de første stadier og teknologien er endnu ikke perfekt. Teknologien har dog stort potentiale da en akilleshæl ved fladskærme indtil nu har været at bringe responstiden langt nok ned samtidig med at styre transistorernes elektriske spænding og hvordan de flydende krystaller reagerede på den.

Teknologien optræder med forskellige navne alt efter producenten. Overdrive kaldes også: ADDC, MagicSpeed m.fl.

Dette begreb snyder let og ofte forbrugerne til at tro, at der er tale om et 10-bit eller 12-bit farvepanel frem for de traditionelle 8-bit (24-bit), som ses i fladskærme. Det er dog imidlertid ikke tilfældet. Enkelte producenter reklamerer med, at skærmen kan vise 3,2 milliarder farver, men dette er dog kun det interne billedbehandlings farvemængde og bemærk forskellen.

En xx-bit look-up tabel har ikke direkte påvirkning af det antal farver, som ses på skærmen, og skærmen er stadig kun i stand til at vise 24-bit farver udadtil. En look up tabel fungerer således:

Signalbehandling udtrykkes også som en xx-bit LUT (Look-Up Table) i enkelte sammenhænge.

Bias lighting er en type belysning, som kan bidrage til en bedre visuel oplevelse af et billede på en skærm. Man placerer almindeligvis en pære med en given farvetemperatur bag selve skærmen, så lyset er synligt omkring skærmens ramme.
Lyset kan blandt andet bidrage til en bedre visuel oplevelse af kontrasten på skærmen og ydermere skåne øjnene fra kraftige lysændringer.

Et eksempel på en type bias lighting er Ambilight effekten, som Philips har integreret i en række af deres Tv.

Læs teknisk dokumentation om grundlaget for hvordan lys i forhold til billedet på skærme opleves (ikke nødvendigivs i Ambilights udformning):

Relaterede emner:
03 Sep 2005 - Tre nye HD ready LCD-TV fra Philips

Paneltyper som bruges i LCD-TV:

Strukturen for opbygningen af et PVA (Pattern Vertical Alignment) og et S-PVA (Super-Pattern Vertical Alignment) panel er ikke helt ens, men de samme teknologiske principper er gældende. Dette skal fungere som et kort afsnit, der forklarer nogle af de mest relevante ting om PVA og S-PVA teknologien i kontekst med Tv apparater. For en mere teknisk og historisk gennemgang kan jeg henvise til afsnittet om panelerne: Panelteknologier

PVA teknologien er i sin tid udviklet af Samsung og sidder i mange af de store skærme nu til dags. Samsung benytter selvfølgelig panelerne til deres egne skærme, men sælger dem også videre til andre producenter. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at man får en tilsvarende skærm. Der er større forskelle mellem forskellige LCD-TV baseret på samme panel end der er mellem forskellige LCD monitors, som er baseret på samme panel. En af de primære grunde kommer af de billedforbedringsteknologier, som producenterne anvender.

PVA panelet er typisk det panel, som udmærker sig i, at have de bedste kontrastforhold. Der findes andre tilsvarende teknologier, som f.eks. Sharps ASV, der berøres senere. Både PVA og ASV stammer tilbage fra den panelteknologi som blev kaldt VA (Vertical Alignment). Pga. de flydende krystallers organisering inde i hver pixelcelle, er det muligt at afgrænse lys eller lade utroligt meget lys passere igennem uden forringelse. Det medfører også, at kontrastforholdet for skærme baseret på denne panelteknologer er et af de højest for LCD-TV.

For at undersøge, hvilke skærme der benytter PVA teknologien, kan søgefunktionen benyttes. Ved søgning på LCD-TV vises alle LCD-TV i databasen.

Relaterede emner:
10 Oct 2005 - Samsung ser stor fremtid i 40 tommer LCD-TV
12 Sep 2005 - Samsung haler ind på LG.Philips
08 Sep 2005 - Sony og Samsungs joint venture udvider
23 Aug 2005 - Samsung sætter standard for 40”

Strukturen i pixelcellerne for MVA (Multidomain Vertical Alignment) og P-MVA (Premium-Multidomain Vertical Alignment) paneler minder om den for PVA panelet. MVA bygger også på den ældre VA panelteknologi og kan betragtes som en tilsvarende teknologi til PVA teknologien. MVA panelet blev i sin tid udviklet af Fujitsu, men siden da er flere andre producenter kommet til. Kvaliteten på MVA panelerne varierer dog mere end den gør på eksempelvis PVA eller S-IPS paneler alene fordi der både findes økonomiproducenter og kvalitetsproducenter af MVA paneler.
Markedet er delt op i segmenter og som altid, er det jo meget individuelt, hvad folk ønsker at give for deres nye Tv. MVA panelet produceres derfor af en række producenter, f.eks. AUO, CMO (Chi Mei Optoelectronics), Fujitsu m.fl., hvor førstnævnte er en af de største panelfabrikanter på markedet efter LG.Philips og Samsung. AUO producerer blandt andet paneler til BenQ skærme og har også haft succes hos andre mærker.

MVA paneler anvendes fortrinsvis i større skærme, ligesom PVA og S-IPS teknologien.

For at undersøge, hvilke skærme der benytter MVA teknologien, kan søgefunktionen benyttes. Ved søgning på LCD-TV vises alle LCD-TV i databasen.

Relaterede emner:
03 Oct 2005 - AUO paneler i Sonys kommende LCD-TV
21 Sep 2005 - AUO udvider ikke til Europa
29 Aug 2005 - AUO færdiggør 7.5G fabrik
11 Aug 2005 - AUO forøger omsætningen
06 Aug 2005 - 32" Iiyama med S-MVA panel
07 Jun 2005 - AUO viser frem

S-IPS er en videreudvikling af IPS panelteknologien, som LG.Philips har taget til sig. I lang tid var teknologien den foretrukne for LCD paneler, men med tiden har panelteknologierne konvergeret og det er sværere at kåre en vinder. Hvad angår LCD-TV, så bruger både LG og Philips naturligvis teknologien i deres skærme, men sælger, ligesom Samsung, også til andre firmaer.

LG.Philips har opnået en utrolig popularitet med S-IPS panelet og det benyttes også af flere andre store producenter. S-IPS og PVA panelet kan godt betragtes, som direkte konkurrenter på markedet, og producenter af skærme med de to respektive panelteknologier, prøver også at promovere den ene over den anden. Realiteten er dog, at det er et salgsargument mere end en teknologisk overlegenhed - ikke desto mindre vælger flere forbrugere dog side på forhånd og fravælger den ene, hvis de har taget misinformation til sig.

For at undersøge, hvilke skærme der benytter S-IPS teknologien, kan søgefunktionen benyttes. Ved søgning på LCD-TV vises alle LCD-TV i databasen.

Relaterede emner:
20 Sep 2005 - LG.Philips bygger panelfabrik i Polen
14 Sep 2005 - Optimax modtager større bestilling fra LG-Philips
22 Aug 2005 - IPS mærkater på LCD-TV
09 Aug 2005 - Phillips lover slør-fri skærme i 2006

ASV står for "Advanced Super View". Teknologien er udviklet af Sharp, men er egentlig en videreudvikling af MVA panelteknologien. Sharp benytter den naturligvis i deres egne LCD-TV, som har stor succes og i nogle kredse regnes for de bedste LCD produkter på markedet. Sharp har naturligvis patent på ASV teknologien, men panelerne sælges også til andre producenter.

Kvaliteten varierer ikke så meget fra ASV panel til ASV panel - hvert fald ikke når vi snakket LCD-TV. Det hænger naturligvis sammen med, at det kun er Sharp selv, som udvikler paneler baseret på denne panelteknologi. Teknologien har aldrig slået igennem i computermonitors og kun meget få skærme har brugt panelet. Derfor er teknologien heller aldrig blevet rigtig kendt, men man skal ikke tage fejl. Den er hvert fald fuldt ud på højde med de andre populære panelteknologier.

For at undersøge, hvilke skærme der benytter ASV teknologien, kan søgefunktionen benyttes. Ved søgning på LCD-TV vises alle LCD-TV i databasen.

Relaterede emner:
08 Oct 2005 - Sharp overvejer ny panelfabrik
22 Sep 2005 - Sharp introducerer LC-37GE2 – 37” LCD-TV
21 Sep 2005 - Sharp introducerer 57 tommer LCD-TV
07 Sep 2005 - Sharp udfaser mainstream LCD produktion
06 Sep 2005 - Opel bruger Sharps to-vejs skærme
01 Aug 2005 - Sharp øger produktion med 10%
29 Jul 2005 - Sharp: Variable synsvinkler
25 Jul 2005 - Sharp: PAL og AQUOS serien
18 Jul 2005 - Sharp: To fulde billeder på én skærm

TN (Twisted Nematic) er kun en aktuel teknologi, når vi snakker små Tv - typisk under 19 tommer for computermonitors og 20 tommer for LCD-TV. Det er dog den langt billigste at producere og derfor gør den sig egnet til mindre skærme. Det er også en af de teknologier, som har været virkelig populær til mainstream LCD computermonitors fordi ydelsen har været nogenlunde og prisen har været i bund.

Det er dog den eneste teknologi, som ikke er egnet til store skærme. Dels er den teoretisk bygget over et 6-bit farvesystem, hvor de resterende farver bliver dannet ud fra ditherings algoritmer i et system der kaldes FRC (Frame Rate Control), hvilket giver en fin farvegengivelse til små skærme, men det er ikke tilstrækkeligt til store, dels vil artifacts blive alt for tydelige i sammenhæng med skalering af Tv signaler.

Du kommer dog ikke uden om teknologien i mindre LCD-TV, men til det er den dog også fint egnet.

For at undersøge, hvilke skærme der benytter TN teknologien, kan søgefunktionen benyttes. Ved søgning på LCD-TV vises alle LCD-TV i databasen.