Plasma vs. LCD
Man hører ofte om plasma vs. LCD krigen, om hvordan det er et religionsspørgsmål og om hvordan den ene teknologi er den anden overlegen. Mange af disse udtalelser er dog ikke helt velbegrundede og der findes en del fejltolkninger omkring på nettet, som godt kan forvirre førstegangskøbere. I denne artikel vil vi opridse forskellene på LCD og plasma teknologien og forhåbentlig gøre det klart hvilke fordele og ulemper de to teknologier har i forhold til hinanden.
Forskellene i billedkvalitet på de to typer fladskærmsteknologier skal findes i den fysiske opbygning af skærmene, og herunder vil den underliggende opbygning derfor kort blive gennemgået. For en mere detaljeret gennemgang henvises der til vores sektion om panelteknologier.
LCD opbygning
LCD står, som bekendt, for Liquid Crystal Display og den aktive del i skærmen er således flydende krystaller. I LCD skærme er lyskilden at finde bagerst i panelet, hvor lys udsendes enten fra et CCFL (Cold Cathode Fluorescent Light) rør eller en række LED (Light Emitting Diode). For at variere farveintensiteten af hver af grundfarverne, så benytter man flydende krystaller, der har den egenskab at de kan drejes vha. et elektrisk felt og derved skærme mere eller mindre for det lys der sendes igennem dem. Når lysintensiteten af en grundfarve er justeret passerer lyset igennem et farvefilter, der filtrerer alle bølgelængder udover rød, grøn eller blå fra. Hvis du sætter dig helt tæt på en skærm, så vil du kunne se disse røde, grønne og blå subpixels der tilsammen udgør én pixel. Det er brugen af flydende krystaller, der bestemmer LCD skærmenes endelige egenskaber, da disse krystaller medfører visse problemer. Du kan læse mere om hvordan flydende krystaller fungerer og hvordan man styrer en LCD skærm i vores sektion om LCD paneler.
Når lyset har passeret de flydende krystaller er lysintensiteten ikke længere den samme i alle retninger. Hvis du tænker på en glødepære, så vil den udsende lige meget lys i alle retninger (Lambertian emitter kaldes det), men i en LCD skærm, vil brugen af de flydende krystaller gøre at lyset nu primært rettes fremad - dvs. farverne er stærkest lige foran skærmen. Samtidigt kræver de flydende krystaller et vist tidsrum til at justere deres position og derved ændre den mængde lys der slipper igennem - dette tidsrum betegnes ofte for"responstid". Et LCD panel justerer positionen af de flydende krystaller et givent antal gange pr. sekund, hvilket for LCD TV ofte er enten 50 gange, 100 gange - eller senest 200 gange - pr. sekund (dvs. Hz). Da der altid er lys i en LCD skærm, så vil man altså ikke opleve flimren, som man har kendt det fra CRT TV.
Plasma opbygning
Plasma skærme har, i modsætning til LCD, ikke nogen baggrundsbelysning, der skal lukkes af for, men derimod dannes lyset og farverne direkte i hver enkelt subpixel. I hver subpixel holdes der på to gasarter, der kan ioniseres ved hjælp af elektriske felter. Når gasserne ioniseres udsender de ultraviolette lyspartikler (fotoner), som herefter rammer et fosforlag, der til sidst udsender den karakteristiske farve som hver subpixel har (rød, grøn eller blå). Lysstyrken af hver enkelt subpixel bestemmes således af styrken af det elektriske felt i hver gascelle.
Opladningen og udsendelsen af lys fra hver gascelle er meget kortvarig. Det betyder at hvis man bliver nødt til at tilføre spænding til en subpixel adskillige gange i sekundet alene for at undgå at billedet opfattes som flimrende - præcis som det var tilfældet med CRT skærme. De fleste plasma skærme opdaterer ved 100 Hz, hvilket modvirker flimren i billedet - det har altså ikke noget med responstid at gøre i modsætning til LCD teknologien.
Teknologisammenligning
I skemaet herunder er der opremset en række parametre, som man ofte tager i betragtning når man overvejer at købe et nyt TV.
| Plasma TV | LCD TV | Kommentar | |
Skærm størrelse | Plasma TV har traditionelt set de største skærmstørrelser. Plasma TV findes i størrelser fra 32" og helt op til 150", men de mest almindelige størrelser findes mellem 32" og 60". | LCD TV laves i størrelsen helt nede fra mobile bil-TV på få tommer og op til 70". De mest almidelige størrelser findes mellem 26" og 52". | Når størrelsen kommer over 40" skyder prisen på LCD TV i vejret og overhaler plasma TV'ene. Under 32" findes der ikke plasma TV, hvorfor LCD TV er eneste mulighed. |
| Betragtnings- vinkler | Reelt er der ikke noget der hedder betragtnings-vinkler på et plasma TV. Lyskilden er en lambertian emitter, hvilket vil sige at der sendes lige meget lys i enhver retning. Når der alligevel tales om betragtningsvinkler så skyldes det at alle de mange lag i skærmen ender med at skærme for lysudbredelsen. kontrasten daler dog ikke, som det er tilfældet med LCD, når betragtningsvinklen øges. | Op til 178° hvor kontrasten falder des højere betragtningsvinklen bliver. De flydende krystaller, der sørger for at lukke af for lyset, gør desværre også at farveintensiteten (og dermed kontrasten) falder når betragtningsvinklen øges og ved 178° er kontrastforholdet typisk dalet til 10:1. | Plasma TV lider ikke under betrænsninger af betragtningsvinklerne som LCD TV gør. Vælger man et LCD TV bør man være klar over at farvene vil blive mere og mere udvaskede des højere betragtningsvinklen til TV bliver. |
Lysstyrke og kontrast | Da lyset skabes direkte i hver enkelt pixel er det muligt at skabe et meget højt kontrastforhold uden brug af"dynamisk kontrast". Lysstyrken på plasma er dog ikke så høj som på LCD TV. Traditionelt set tilbyder plasma TV også bedre detaljegrad i halvmørke farver (også kaldet"shadow detail") hvilket gør at mørke farver ikke så let flyder sammen til én sammenhængende masse. Dette er dog i høj grad individuelt fra TV til TV. | Da LCD teknologien skal lukke af for en konstant lyskilde bag hver enkelt pixel, er det ofte meget svært at opnå et højt kontrastforhold, da der altid vil slippe lidt lys igennem. LCD TV gør derfor hyppigt brug af dynamisk kontrast, hvor lysstyrken af baggrundsbelysningen skrues ned og der derved skabes en mørkere farve. Dette giver dog ofte synlige gener da neddroslingen af lysstyrken kan ses med det blotte øje. Med LED baggrundsbelysning er man kommet et lille skridt videre. | Det dybe sortniveau på plasma TV giver dem en klar fordel ved filmvisning om aftenen, men i dagslys vil den højere lysstyrke hos LCD være en fordel. En dårlig gengivelse af sort vil give et gråligt billede, hvilket kan være meget generende især i mørke omgivelser. |
| Ambient lysfølsomhed | De mange glaslag i TVet gør det følsomt overfor udefrakommende lys, såsom glaspartier i det rum hvor TVet er lokaliseret. Dette kan gøre det besværligt at benytte TVet i meget lyse stuer. Problemet er identisk med problematikken med CRT i lyse stuer. Der tilføjes ofte en antireflektiv coating på den yderste glasplade for at mindske reflektioner i skærmen. | På LCD TV uden ekstra kontrastskærm vil overfladen være helt mat og den vil ikke reflektere lys i nævneværdig grad. Skærmen egner sig, i sammenhold med sin høje lysstyrke, til at blive benyttet i lyse lokaler. Har skærmen derimod en blank overflade eller en ydre glasplade, så vil problemerne fra plasma TVene gå igen på disse LCD TV. | Reflektioner i plasma TV besværliggør brugen i meget lyse lokaler. LCD TV har oftest matte paneler, der tåler lys i langt højere grad. |
Opdatering/ responstid | Plasma TV fungerer som et CRT TV og begrænsningen i opdatering ligger i hvor hurtigt fosforen taber sin intensitet. Dette sker ikke helt homogent for alle farver hvorfor der kan forekomme"phosfor trails" på især grå farveflader. Typisk taler man om opdateringstider på 0.1 ms. Selve panelet opdaterer oftest ved 100 Hz ligesom sidste generation af CRT TV. Dette betyder også at da lyset konstant dør ud, så kan man på visse plasma modeller ane lidt flimren, som det også var tilfældet med CRT i sin tid. | Akilleshælen ved LCD teknologien er den hastighed med hvilken lyset kan blokkeres af de flydende krystaller og derved hvor hurtigt en enkelt pixel kan ændre farve. Typiske responstider ligger mellem 2 og 6 ms, men disse opgivelser er for den absolut hurtigste farveovergang. Slør og trailing kan stadig forekomme i enten almindelig forstand eller i form af det såkaldte"overdrive trailing". Begge fænomener forsøges ofte minimeret ved at hæve skærmens opdateringsfrekvens til 100 Hz eller endog 200 Hz, men ofte med tvivlsomt resultat. | Til hurtige bevægelser er plasma TV hurtigst. 100/200 Hz LCD TV haler ind på plasma teknologien, men disse frekvensfordoblinger indbefatter nogle interpolationsalgoritmer der introducerer artefakter i billedet, hvilket ofte fører til kunstigt udsedende billeder. Folk der er i stand til at observere den lette flimren fra plasma TV kan med fordel forsøge sig med LCD. |
| Burn-in og fastbrændte pixels | Burn-in er en af de største ulemper ved plasma TV. Da der er tale om fosforlag er der altid en hvis risiko for at enkelte plasma-celler ældes hurtigere end andre, hvilket medfører uønskede aftegninger på skærmen, også kendt som burn-in. Der gøres konstant fremskridt, men teknologien vil altid have denne ulempe hvis man mishandler skærmen nok. | Selvom LCD teknologien ikke har mulighed for at brænde fast, så er der dog observeret en hvis hukommelseseffekt i panelerne, hvilket giver samme resultat som burn-in på et plasma TV. Disse fænomener er yderst sjældne og bør ikke betragtes som en reel risiko. | Risikoen for burn-in på plasma TV gør dem uegnede til brug som eksempelvis monitors, hvor statiske billeder, såsom Windows menubjælker, vises i længere tid. Til alle andre typer bevægelse bør man ikke bekymre sig, men blot være en smule påpasselig med et plasma TV i det første stykke tid, imens fosforen er ny. LCD TV har ingen problemer med burn-in og bør foretrækkes hvis man agter at bruge skærmen sammen med en PC til arbejde med tekst/internet. |
| Pixelfejl | En plasmacelle er en fysisk enhed, der naturligvis kan gå i stykker. På en plasma skærm vil en hel død pixel blive sort, da plasma'en ikke længere kan exiteres. Dør subpixels, vil der kunne opstå misfarvninger da en af grundfarverne da vil mangle. | Som med plasma-celler så er TFT panelet bag de flydende krystaller også i stand til at gå i stykker, hvilket også efterlader en defekt pixel. Der findes forskellige former for farvefejl med TFT LCD da transistoren kan gå i stykker på forskellige måder - enten er den altid slukket eller også er den altid tændt. | Risikoen er til stede på begge typer TV. På et fuld HD TV vil fejlen være sværere at få øje på end på et normalt HD TV, men pixelfejl er efterhånden meget sjældne. |
| Vægt | De mange glaslag i et plasma TV øger vægten betragteligt og et plasma TV vil typisk være tungere end et LCD TV. | Færre glaslag holder vægten nede. | Hvis vægten er en vigtig parameter vil LCD TV oftest være lettere end plasma TV. |
| Håndtering | På grund af de mange glaslag er det nødvendigt at transportere et plasma TV stående. Lægges TVet ned er der risiko for at forpladen knækker under sin egen vægt under transporten. | LCD TV har typisk ikke noget ydre glaslag, der kan tage skade under sin egen vægt og TVet kan derfor transporteres liggende. | Der bør tages hensyn til plasma TVs skrøbelighed under transport, på trods af at TVet er pakket forsvarligt ind i en transportkasse. Kan du ikke fragte det stående, så få det leveret, så fragtfirmaet hæfter for skader. |
| Effektforbrug | Effektforbruget for plasma paneler varierer med indholdet der vises på skærmen. Mørke scener bruger mindre strøm end lyse scener da lyset skabes direkte i hver pixel. Af samme grund stiger effektforbruget også når antallet af pixels øges fra alm. HD til fuld HD. | I modsætning til plasma TV er lyset i et LCD TV altid tændt og TVet bruger derfor den samme effekt, med mindre den dynamiske kontrast aktiveres (med dertilhørende ulemper til følge). Dette betyder også at et fuld HD display typisk ikke øger effektforbruget i samme voldsomme grad, som hos plasma TV. | Med indtoget af LED belyste LCD skærme, er effektforbruget for LCD faldet til under 100 W for et 46" TV. Et fuld HD plasma TV i samme størrelse vil svinge mellem 150-400 W afhængigt af opsætning. Der findes dog både brodne kar og pragteksemplarer i begge lejre, som ligger over eller under disse nivauer. Fælles for begge teknologier er det, at en kalibrering af skærmen typisk medfører et markant fald i effektforbrug pga. de mere dæmpede farver og lysstyrke. |
| Levetid/ halveringstid | På plasma TV vil fosforen langsomt brænde ud hvorved farvene blegner. Den tid der går før lysstyrken af et plasmapanel er halveret er 60.000 timer. Tendensen for plasma-TV er, at levetiden bliver længere og længere for hver ny generation, og de seneste modeller kan præstere en halveringstid på 100.000 timer. | På LCD TV er det CCFL baggrundsbelysningen der mister sin lysstyrke og ligesom på plasma TV så er lysstyrken halveret på ca. 60.000 timer. Med indtoget af LED belysning i LCD paneler, er levetiden på lyskilden ikke længere et emne man bør bekymre sig om (hvis man da gjorde det før) | 60.000 timer er lang tid! Det svarer til ca. 7 års kontinuerligt brug (24/7) og sandsynligheden for at TV'et vil have fået en anden funktionsfejl inden da er stor. |
| Støj | Støj fra et plasma TV kan stamme fra flere kilder. De fleste plasma TV udsender en eller anden form for brummen fra selve skærmpanelet (altså ud af fronten), men lydstyrken af denne brummen kan variere meget - selv fra eksemplar til eksemplar. En anden hyppig kilde til støj er blæserne i skærmen. Da fuld HD plasmapaneler udvikler en del varme, skal luften også fjernes for at køle TV'et. Også denne støj varierer meget, men typisk ikke fra eksempar til eksemplar - blot fra model til model. | LCD-TV kan også være udstyret med blæsere, der kan udgive samme støj som blæseren på et plasma-TV. Selve skærmpanelet vil dog ikke udsende samme brummelyd som en plasmaskærm. | Visse modeller af TV leveres helt uden blæsere, hvilket eliminerer én støjkilde. Ud over de nævnte hyppigste støjkilder (som i øvrigt ikke anses som en decideret fejl ved de fleste TV), så kan den interne elektronik også afgive lyd fra eks. spoler i strømforsyningen eller kondensatorer. Disse lyde vil typisk være brumme- eller hyletoner. Du bør tage ud i en butik og høre lydene selv. |
Sammenligning
I tabellen ovenfor er der nogle punkter hvor de to teknologier skiller sig ret markant fra hinanden.
Især begrebet"burn-in" er noget man ofte hører om i forbindelse med køb af plasma TV og pga. den fysiske opbygning af plasma panelerne, så er det en reel risiko, som man ikke med det samme kan se bort fra. Hvis man påtænker at bruge sit TV som substitut for en PC monitor, så er plasma TV nok ikke det rette valg. De stationære billeder fra eksempelvis Windows' menubjælker vil udgøre en risiko. For mere information omkring burn-in henvises til vores artikel om emnet.
Betragtningsvinklerne på LCD skærmene er i høj grad en akilleshæl, der desværre ikke umiddelbart kan løses pga. den opbygning skærmene har. Fra 32" størrelsen og opefter benytter stort set alle LCD skærme en type flydende krystaller, som pt. giver forholdsvist høje betragtningsvinkler, men når man læser specifikationer, der opgiver et betragtningsvinkel til 89 grader, så angiver dette tal at kontrastniveauet for skærmen er faldet til 5:1 eller 10:1 hvor det måske vil være 3000:1 lige foran skærmen. Plasma skærme har ikke denne ulempe, men til gengæld lider de under reflektioner fra lyskilder i rummet, som vil have en lignende effekt på billedet idet farverne"overdøves" af andet lys. Matte LCD paneler vil ikke reflektere lys i nævneværdig grad og kan derfor godt benyttes i veloplyste lokaler (forudsat at skærmen ikke har en glossy coating!).
Effektforbruget er en af de parametre der oftest misinformeres omkring på nettet. I specifikationerne for et TV angives det maksimale effektforbrug altid, hvad enten det er et LCD eller et plasma TV, men da LCD skærme har en konstant lyskilde, så vil dette altid bruge samme effekt, hvor plasma skærmen vil bruge strøm afhængigt af hvor lyse farver der skal vises på skærmen. Indtoget af LED belysning har dog givet LCD en gevaldig fordel ift. plasma på dette punkt og du vil typisk kunne spare halvdelen i el med en sådan model ift. en tilsvarende størrelse (og opløsning) plasma-skærm.
Vi har samlet alle vore målinger af effektforbrug i en overskuelig applet, der samtidigt giver mulighed for visning af årlige omkostninger. Listen opdateres løbende og kan findes her: Artikel om effektforbrug på fladskærme.
Sidste ord
Som det fremgår så er hverken LCD eller plasma teknologien perfekte. Der er fordele og ulemper inden for begge lejre og af samme grund er det oftest ikke helt fair at opstille det som en krig imellem de to teknologier. Man skal, som køber, gøre sig klart hvilke af ulemperne man lettest kan leve med eller måske gå lidt på kompromis.
Ser man på markedet, som det ser ud i skrivende stund, så skal man dog vende sig imod plasma markedet for at finde skærmene med den bedste billedkvalitet, hvilket til dels skal tilskrives deres evne til at producere dybe sortniveauer og samtidigt have en fornuftig dynamik i møkere nuancer. Dette må ikke forveksles med at alle plasma skærme har bedre billedkvalitet, men blot at toppen af poppen pt. kan findes i denne kategori.