Debat af streamingtjenester, priser, indhold og kvalitet. F.eks. Netflix, HBO, TV2 Play, Viaplay, iTunes m.fl.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#335370
Yousee hæver endnu en gang priserne for deres tv-pakker til næste år.
Så nu er spørgsmålet, er der noget alternativ til Flow tv, når man gerne vil have så god billede kvalitet som mulig.
Jeg har et 65” oled tv og har ikke lyst til at se tv i lav opløsning, specielt ved film og sport. F1 og CL.
Til gengæld måtte lydkvaliteten gerne få et løft. Da jeg har et stort anlæg, der på ingen måde bliver udnyttet fuldt ud ved flow tv, men kun når jeg køber film gennem Apple Tv 4K.
Så har I nogle gode erfaringer der også gerne er “Kone” venligt, til at kunne se DR - TV 2 - Viasat - Discovery som primær kanaler???

Tak for jeres input.
#335372
Vel Ikke rigtig?

Mange steder på nettet viser de slet ikke dansk tv. Siderne mobdro, Freestreamslive1.com og https://sports24.club/tv viser kanaler fra mange store europæiske lande, men selvfølgelig ikke fra "lille" Danmark.

Utroligt at man kan streame endeløse sportsudsendelser, Skysport og BT Sport, tyske og franske kanaler uden større problemer men dansk tv..

Uha nej. Det er der lukket ned for for omverdenen...

Alt i Danmark er overvåget mens vi som forbrugere bliver taget i næsen ved endnu en årlig prisstigning, mens indholdet bliver ringere og ringere og flere og flere reklamer og udbyderne gnækker over igen at flå os danskere, mens ingen rigtig gør noget
#335378
PeterD skrev: 7. okt 2021, 18:39 Mange steder på nettet viser de slet ikke dansk tv.
Måske lige med undtagelse af DR.dk, TV2Play og Viasat etc. ...
PeterD skrev: 7. okt 2021, 18:39Siderne mobdro, Freestreamslive1.com og https://sports24.club/tv viser kanaler fra mange store europæiske lande, men selvfølgelig ikke fra "lille" Danmark.

Utroligt at man kan streame endeløse sportsudsendelser, Skysport og BT Sport, tyske og franske kanaler uden større problemer men dansk tv..

Uha nej. Det er der lukket ned for for omverdenen...

Alt i Danmark er overvåget mens vi som forbrugere bliver taget i næsen ved endnu en årlig prisstigning, mens indholdet bliver ringere og ringere og flere og flere reklamer og udbyderne gnækker over igen at flå os danskere, mens ingen rigtig gør noget
Du er lidt et fjols at høre på - de nævnte sites er jo alle pirat-TV. Og hvis du kigger på dem (hvad du åbenbart gør...), så fortæl lige om dem der viser bedre kvalitet end flow-TV.
#335385
Vi har netop – i forbindelse med HBO Max – opdateret vores streamingguide. Måske den kan give noget brugbart input: Guide: Streamingtjenester, TV-platforme & apps

DRTV streamer nu i højere kvalitet end de sender på flow-tv. Konkret 1080p50. Vi fik jo en forsmag på det under fodbold-EM, som jeg synes stod rigtig fint på DRTV.

TV2 Play halter stadig bagefter og deres billedkvalitet på streaming er noget lavere end godkendt niveau. Viaplay sender efterhånden en god portion sport i 4K-opløsning (og 50fps) og det ser generelt ret fint ud. Når de ikke sender i 4K, så sender de i lidt for hårdt komprimeret 720p, som er i underkanten.

Forsinkelsen på sport via streaming slipper man ikke helt for, men DRTV har dog formået at nedbringe den til et ret lavt niveau, ca. 10-15 sekunder.

Filmstreaming kender du jo qua leje hos Apple TV 4K. Deres 4K-streaming er mange niveauer over YouSees streaming af film, som ikke bare er i dårlig billedkvalitet, men også er skruet op i tempo fra 24 til 25fps: Filmen er hurtigere færdig på danske streaming-tjenester

Herhjemme samler vi det hele på Apple TV 4K og både kone og børn er helt komfortable med at gå ind og ud af DRTV, TV 2 Play, Netflix og andre apps. Jeg tror blot det er en vanesag, for det er efterhånden nogenlunde brugervenligt.