Samsung Q9 test - FlatpanelsDK
Samsung Q9

Test: Samsung Q9

01 Aug 2017 | Torben Rasmussen (@flatpanelsdk)


På CES fremviste Samsung i år deres QLED-serie, som overtager for S’UHD-brandet fra sidste år og som bliver Samsungs topmodeller i år. Der er dog stadig tale om LCD-modeller, hvor Quantum Dot laget er ændret, men udover navnet, så finder vi i år en opdateret One Connect boks, lidt flere muligheder for tilpasning af foden, en ny fjernbetjening og en finpudset version af Tizen-systemet.

Samsung Q9F findes i 65" og 88" i Europa, hvor vi har lånt 65"-modellen.

Se også: Samsungs 2017 TV oversigt.

!
På de billeder vi har skudt til denne anmeldelse har vi desværre fået skabt smule moire, så de farvede streger/regnbuer du kan se løbe på tværs af flere af billederne er kameraets skyld og ikke skærmens.


65"
88"

Specifikationer

65"
VA LCD-panel
Ultra HD (3840x2160)
HDR (HDR10, HLG)
DCI-P3 farverum
UHD Premium certificeret
Fod (fast)
Væg (VESA eller Samsungs No Gap)
(HxBxD) 82.9 x 144,9 x 2.5 cm (uden fod)
30 kg (uden fod)
HDMI (4x 2.0b)
USB (3x 2.0)
Ethernet
1x CI+

Optisk
HDMI-ARC (1x)
Autocal

60W (4.2 ch.)
DVB T/T2/C/S2 (dual tuner)
WiFi
MPEG4
HEVC
VP9 Profile2
Tizen
One Remote (metal)

Manual
One Connect m. 5 m lysleder
One Remote
Stand (fødder)

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online





Første indtryk

Det har været kutyme i en del år efterhånden, at TV fra Samsung er ret minimalistiske i deres fremtoning både foran og bagpå, og Q9F er ikke anderledes. Bagsiden af TV’et er blottet for tilslutninger ud over indgang til strøm og stikforbindelsen til One Connect boksen, som er gemt under et lille dæksel nederst. Dertil, så kan man fjerne et dæksel midt på skærmen for at give adgang til Samsungs indsænkede monteringshul for eksempelvis deres Studio- eller Tower-stand, som er alternativerne til de medfølgende fødder (de alternative standere skal købes separat). Samsung sælger også et vægbeslag, som kan monteres i hullet, som giver en helt plan montering på væggen.

Selve TV’et er en smule tykkere end nogle af de tidligere års modeller, og især sammenlignet med OLED, men til gengæld så er TV’et samme tykkelse over hele bagsiden, så der er ingen pukler fra elektronik eller højttalere, som skæmmer. Kanten på skærmen består af metal og byggekvaliteten i almindelighed føles ganske god. Højttaleren er i vanlig stil placeret, så lyden skal kanaliseres fremad, da enhederne ikke sidder på fronten af TV’et.

Der er kun 2 kabler, som skal føres ud af TV’et og dette kan - hvis TV’et er monteret på fødderne - gøres via en løbegang i foden i enten den højre eller venstre side, hvilket muliggør en ret minimalistisk installation. Vores testeksemplar var ikke forsynet med den slids, som de to kabler kan gemmes langs bunden, men i butiksversionen vil man kunne føre kablerne helt ud til foden uden at de kan ses.

Kablet til One Connect-boksen er nu opgraderet til at være en tynd hvid lysleder, som har fået et ret langt kabel på 5 m, og det er dermed blevet endnu nemmere at få gemt sine øvrige enheder væk i et skab, da lyslederen er noget mere anonym end kablet fra sidste års boks. Er 5 m for lidt, så findes kablet i en 15 m version også. Vær dog OBS på, at både TV og One Connect-boks skal have strøm hver for sig, men begge dele forlader sig på std. 8-tals vinklede strømstik, som nemt kan erstattes hvis der er behov for længere kabler.

Selve One Connect-boksen huser alle tilslutninger, dvs. HDMI, antenne, lyd, CI-porte, USB mv. ligger i boksen, hvilket er en løsning vi er ret begejstrede for. Boksen støjede ikke under vores test, hvilket tidligere har været et issue på visse af One Connect-boksene.




Samsung droppede sidste år at inkludere den triste kaotiske IR-fjernbetjening og kun putte deres minimalistiske smart-remote i kassen og i år har de så opgraderet denne med en metal unibody betjening, hvor indmaden skubbes ind i, ligesom vi så det på BeoRemote One.

Reflektionerne i panelet er ganske svage og bestemt i den helt gode ende for LCD-paneler. Der er ikke noget nævneværdigt rødligt tint og da LCD-skærme generelt er i stand til at pumpe en del lys ud, så er der god mulighed for at "overdøve" de sidste reflektioner der måtte være. TV’et kan uden problemer bruges i oplyste lokaler.


Samsung Q9F test



Brugeroplevelse & features

Samsung satser stadig benhårdt på deres eget Tizen-system, som ikke er begrænset til TV-brug, men skal bruges i alt fra køleskabe til kameraer.

Styresystem og smart-TV

I år har farvepaletten i Tizen skiftet farve, så vi i stedet for de mørke menuer fra sidste år nu har fået meget lysere farver overalt. Selve systemet ligner dog sig selv, og består af en hovedmenu, som kaldes op fra bunden hvorfra al navigation foregår.

Menuen består af to lag, hvor nederst lag indeholder billedkilderne, dvs. apps, TV, inputkilder, genveje mv. og det overliggende lag ligesom "foldes ud" når man bevæger cursoren hen over det nederste lag. Det giver mulighed for at præsentere udvalgt indhold for den tjeneste man vælger i det nederste lag, hvor det for eks. Netflix ville være de serier du har gang i, eller for TV ville være de senest brugte kanaler, samt programguiden mv.

Tizen har fået en ny farvepalette
Menuen er intuitiv at bruge, om end dét at nå ind i de mere avancerede indstillinger for selve TV’et kræver en del tastetryk, da genvejen til "Indstillinger" ligger længst mod venstre, så markøren skal flyttes et stykke vej. De færreste vil nok rode med indstillinger konstant, så det er mest et issue under en test som denne, hvor man ret ofte hiver justerings-menuen frem.

Du kan selv vælge hvilke genveje der skal tilføjes til det nederste lag, så bruger du ofte HDMI-porten med din Playstation eller USB-porten med dine hjemmevideoer, så kan de nemt tilføjes og omarrangeres. Det er dog ikke alle apps som understøtter andet lag i menuen, så indhold fra de forskellige tjenester vil kun vises hvis udbyderen har optimeret deres app til dette.

Vi oplevede ikke reklamer i menuen under testen, men fra vore brugere fik vi sidste år rapporter om, at Tizen havde fået tilføjet reklamer i bundmenuen, så det må formodes, at dette års modeller også har det eller får det.

Start af apps foregår i fint tempo, og selvom systemet ikke har en dedikeret multitask-menu, så holder den naturligvis en god portion af apps i hukommelsen og ventetid var ikke noget der blev oplevet som et problem på noget tidspunkt. Der blev observeret en del lag under navigation i menuerne, som om systemet ikke helt kan følge med til de mange animationer, som Tizen indeholder. Det er ikke et kæmpe issue for systemet går ikke helt i stå, men vi husker ikke sidste års modeller som havende samme lag.

App-udvalget er stadig blandt de bedste på markedet når det kommer til streamingtjenester herhjemme, og Youtube understøtter nu også HDR. Vi finder dermed apps som HBO Nordic, Min Bio, SF Anytime, Canal Digital, C More, Google Play, Viaplay, TV2 Play, Amazon og naturligvis Netflix. Til visse af disse foretrækker jeg personligt dog stadig at caste indholdet til en Chromecast, da eksempelvis HBO Nordics app er ret dårlig og snørklet at navigere i på Tizen. Dette er naturligvis ikke Samsungs skyld. Hastigheden med hvilken apps starter er nede i et niveau nu, hvor man måske ikke længere skal gå så meget op i om det er 3 eller 4 sekunder, så lad os blot konstatere, at Q9 ligger helt i front mht. opstartstider og så kan de nysgerrige se mere i vores måleskema i næste sektion.

Af ovenstående apps, så bør Canal Digital fremhæves, da denne på Tizen har fået lidt af en udvikling. I app’en kan der streames live-TV, hvilket ikke i sig selv er unikt, men fjernbetjeningen til Samsungs TV vil ved brug af CD-app’en fungere ligesom TV-fjernbetjening, så der kan skiftes kanal på live-TV med programtasterne, programguiden kan åbnes osv. Det gør, at hvis du abonnerer på tjenesten og har et TV i dit sommerhus, så kan du tages "flow-TV" med dig ved at bruge CD’s app på et Samsung 2017-TV og ikke føle, at du bruger en app som sådan.

Filunderstøttelsen på videosiden var fornuftig, men vores HLG og 100 fps klip blev ikke afviklet korrekt. Visse af vore generiske testmønstre lider endvidere under, at TV’et ikke rigtig fanger kadencen korrekt, så de vises noget uskarpe, men dette har været tilfældet ved alle de Samsung-TV jeg kan huske at have testet dem på og det er nogle lidt specielle klip, som ikke repræsenterer noget materiale man vil opleve i virkeligheden.

Som vi så det på LG E7, så understøtter Q9 også 360-graders fotos hvis du er i stand til at skyde sådanne billeder.

Betjening

Samsung har, glædeligt, stadig kun én fjernbetjening at rode med, og i år er den blevet opgraderet med en lækker aluminium-krop, hvor indmaden skydes ind fra toppen og i finish og kvalitet så er vi ikke milevidt fra oplevelse man får med en BeoRemote One. Det er virkelig en forbedring over sidste års model og kvalitetsmæssigt, så ligger Samsung nu helt i front. Skulle man fluekneppe, så kunne det taktile feedback fra selve knapperne måske godt finpudses lidt, så man kom endnu tættere på benchmarken fra Struer - måske især når det kommer til de to "rocker"-knapper til hhv. volumen og programskifte, da disse godt kan føles en smule skrøbelige.


Samsung Q9F test



Vi klagede sidste år over, at de fire special-knapper omkring navigationshjulet var en anelse hårde at trykke på, men det er rettet i dette års version og man behøver ikke længere udøve vold mod knapperne for at bringe tal-bjælken eller genvejen til farve-tasterne frem. Det var dog yderst sjældent, at der overhovedet var behov for at åbne disse menuer, og Samsung har dermed fint afkodet hvordan en minimalistisk fjernbetjening kunne se ud, uden at brugeren mister kritisk funktionalitet af den grund.

Q9 tilbyder styring af 3. parts enheder via IR, og ved tilslutning af eksternt udstyr, så guides du igennem en sekvens hvor du kan vælge hvilken enhed der er tale om, og TV’et vil da forsøge at finde IR-koderne til at styre udstyret med. Som hidtil, så er der nogle af vore mediebokse, som er lidt specielle, så vi fik ikke et 100% match på disse, men TV’et gør et hæderligt forsøg på at finde den rigtige samling IR-koder. Når TV’et har genkendt en enhed, så vil det sekundære lag i bund-menuen endvidere spejle flere af de funktioner, som man ellers ville skulle bruge den originale fjernbetjening til, hvilket er ganske fikst.

Selve styringen af Q9 foregår via radiofrekvenser, så der skal ikke peges på TV’et. Har du tilkoblet udstyr, som gør brug af universalfjernbetjenings-funktionen, så skal der dog påregnes en smule sigten med spidsen af fjernbetjeningen, da denne jo forlader sig på IR-signaler. TV’et kan også betjenes af de øvrige IR-fjernbetjeninger fra Samsung hvis man foretrækker at indkøbe en sådan i stedet.

Samsung har også deres SmartView app til at styre TV’et fra en smartphone, hvorfra du kan starte apps eller smide det lokale indhold fra din telefon over i TV’et. App’en fejler som sådan ikke noget, men når man nu har en velfungerende fjernbetjening, som er nem at styre i blinde, så byder app’en ikke på ret meget nyt.

Af de TV jeg har testet de sidste to år, så er betjeningen af Q9 helt klart den der har fungeret bedst når det kommer til brug af fjernbetjeningen. Samspillet mellem fjernbetjening og Tizen er virkelig godt.

Tv-kanaler, optagelse & lyd

Herhjemme er brugen af flow-TV nedadgående, men ikke desto mindre, så fastholder vi et afsnit dedikeret til emnet - for nu - da megen af funktionaliteten i et TV stadig omhandler lige netop denne del.

Mange af funktionerne på fjernbetjeningen er da også gearet til at styre TV-delen, hvor vi således har en dedikeret knap til programskifte, som samtidigt kan kalde hhv. EPG eller programliste frem afhængigt af om der trykkes kort eller lang tid på den. EPG’en har - ligesom resten af Tizen - fået en opgradering af farverne, så den nu fremstår på lys baggrund. Den er ganske overskuelig og hurtig at navigere i og føles som en opgradering ift. sidste år. Der er heller ikke forsinkelse på EPG’en ligesom man vil opleve det på LG’s WebOS.

Kanalskifte bør måske nævnes særskilt for det er speedet lidt op og selvom jeg selv sjældent benytter mig af at skifte op eller ned i programmer direkte, så vil de der gør dét opleve fornuftig fart på kanalskiftet. Dette hvad enten man gør det via topmenuen (hidkaldt ved at holde midterknappen inde og cykle gennem programmerne dér) eller via program-"rockeren" på fjernbetjeningen.

Q9 er forsynet med to tunere og da Samsung helt klart har en af de mest velfungerende PIP-funktioner, så vil det nok glæde at denne funktion stadig er tilgængelig og kan konfigureres så kanal nr. 2 sidder det sted på skærmen, som behager én mest. For elskere af flow-TV, så er det stadig en fed feature, som dog ville have været endnu federe hvis TV’et havde været udstyret med to CI-porte.

Lydmæssigt skiller Q9 sig ikke ud til den positive side, så lyden er en smule skinger og ikke anbefalelsesværdig til andet end sporadisk TV-kigning. Vil man have lidt mere smæk på, så anbefales det at supplere med enten et anlæg eller en soundbar.





Kalibrering


Mulighederne for kalibrering på Samsungs TV er fornuftig med adgang til både 20-punkts gråtoner og CMS, så er der basis for at få billedet tilpasset så det passer overens med referencen. Q9 tilbyder endvidere autokalibrering for de der er udstyret med de rette remedier, i form af Calman softwaren, en understøttet sensor, en understøttet signalgenerator og et RS232-interface. Vores testmaskine var desværre forsynet med Windows 7, hvilket det medleverede RS232-interface ikke var kompatibelt med og ligeledes understøtter vores kalibreringsmønstre ikke direkte kontrol via Calman, så vi må springe autocal over i denne omgang.

Udgangspunktet tages i Film-profilen, som er en smule af grøn og blå i især de lyse nuancer. Det var ikke muligt at komme helt i mål med kalibreringen vha. 2-punktsjusteringerne, hvilket kan tilskrives den dynamiske belysning, som ikke helt kan slås fra. Generelt bliver de mørke nuancer således en smule for mørke og for at komme helt i mål, så skal man ty til 20-punkt justeringen, hvilket i så fald muliggør dE-værdier godt under 1 overalt. Vi forsøger at holde os til at vise resultatet med 2-punkt justeringen (hvilket er hvad man ser på grafen herunder), for vi mener ikke at man bør kopiere indstillinger til sit eget TV, som er mere specifikke end dét - og selv 2-punkt er nok lige på grænsen til hvad man kan forvente vil give gode resultater. Vores graf over kalibreringen er dermed resultatet man kan forvente med få justeringer, hvor der er mere at hente hvis man går all-in.

Det blev observeret, at farverummet pr. default ("Auto"-indstillingen) ikke passede helt godt med Rec.709 og fremviste under 90% af de farver, som ellers burde være til stede. Det var derfor nødvendigt, at skifte til det brugerdefinerede farverum, som også giver adgang til CMS og finjustere lidt. Uden justering af CMS var farverummet stadig bedre end "Auto"-indstillingen, så man bør overveje at skifte til det brugerdefinerede farverum uanset hvad. Forskellen er synligt med det blotte øje, og især rød og gul ligger skævt ift. normen, da de virker undermættede og flade.

Vi har i nedenstående kalibreret til en gamma på 2.2, hvor standarden fra Samsungs side er BT.1886, som er tættere på gamma 2.4 og dermed noget mørkere. Justeringen er desværre ikke helt lineær, så gammakurvens sammensætning af RGB ændrer sig hvis gammaniveauet reguleres i menuen, hvilket især påvirker de mørke toner, hvor den dynamiske lysregulering er mest aggressiv. Det betyder også, at nedenstående 2-punktindstillinger ikke kan genbruges hvis du ønsker en gamma tættere på 2.4.





Målinger

Vores "måling"-afsnit omhandler alle de ting vi går og måler på TV’ene samlet ét sted frem for at ligge i de enkelte afsnit. Vi henviser til vores artikel omkring bl.a. målemetoder her for en gennemgang af hvordan vi måler under testen.

MålingerOut-of-boxKalibreret
Sortniveau 0,05 cd/m2 0,03 cd/m2
Sortniveau (HDR) 0,17 cd/m2 0,17 cd/m2
Lysstyrke 250 cd/m2 203 cd/m2
Maks lysstyrke (HDR) 1286 (770) cd/m2 770 cd/m2
Kontrast 7000:1 7400:1
Kontrast (HDR) 4580:1 4580:1
Input lag 81 ms 21 ms (Game Mode)
DCI-P3 98% -
Rec.2020 70% -

Strømforbrug Out-of-boxKalibrering
SDR 160 W 130 W
HDR 307 W 307 W
Standby 1.0 W

TidsmålingerTid
Opstart (indtil responsiv) 3s
Opstart (indtil billede vises) 2s
Netflix app opstart 5s
Youtube app opstart 3s
Amazon app opstart 4s
Google Play app opstart 7s
Viaplay app opstart 6s
C more app opstart 4s
Canal Digital app opstart 5s
TV2 Play app opstart 5s

Videofil / kildeSpecsStatus
Amazon 4K HDR 4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors - Rec.2020 color space – 4:2:0 subsampling – HEVC Virker
Netflix 4K HDR 4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors - Rec.2020 color space – 4:2:0 subsampling – HEVC Virker
YouTube 4K HDR 4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors - Rec.2020 color space – 4:2:0 subsampling – VP9 Profile2 Virker
Dubai 4K 4K (3840x2160 pixels) – 23.976fps – 10 bit colors - BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – 51.4 Mbps bitrate – HEVC - .ts file Virker
Costa Rica 4K 4K (3840x2160 pixels) – BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – 12.71 Mbps bitrate – VP9 - .mkv file Virker
Terrifying Pyroclast 4K 4K (3840x2160 pixels) – BT.709 color space – 4:2:0 subsampling – variable bitrate – VP9 - .mkv file Virker
Big Buck Bunny HD (.ts version) HD (1920x1080 pixels) – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 2.5 Mbps bitrate – 60fps - HEVC - .ts file Virker
Big Buck Bunny HD HD (1920x1080 pixels) – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 60fps - 2.2 Mbps bitrate – HEVC - .mkv file Virker
LG Arctique 4K 4K (3840x2160 pixels) – 8 bit colors – YUV color space – 4:2:0 subsampling – 50.0 Mbps bitrate – 29.970fps - AVC - .mp4 file Virker
Eutelsat 4K demo 4K (3840x2160 pixels) – 10 bit colors – YUV color space – 4:2:0 subsampling – 23.1 Mbps bitrate – 50fps - HEVC - .ts file Virker
TravelXP HLG 4K (3840x2160 pixels) – 50fps frame rate – 10 bit colors – BT.2020 color space – 4:2:0 subsampling – 20.7 Mbps bitrate – HEVC – HLG – .ts file Fejler
Ghost Towns 8K 8K (7680x4320 pixels) – variable frame rate – 8 bit colors - YUV color space – 4:2:0 subsampling – 20.7 Mbps bitrate – AVC - .mp4 file Fejler
HFR (100fps) test file 4K (3840x2160 pixels) – 100fps – 10 bit colors – Rec.2020 color space – 4:2:0 subsampling – 23.7 Mbps bitrate – HEVC - .ts file Fejler

Gruppe IndstillingVærdi
Billedprofil Film
Ekspert Baggrundslys 12
Lysstyrke 0
Kontrast 95
Skarphed 0
Farve 50
Tone (G/R) R50
Anvend billedinstillinger Alle kilder
  Digital ren visning Fra
Auto Motion Plus Fra / (0/0)
Local Dimming Lav
HDMI UHD Color Til på din UHD BD kilde
  Dyn. Kontrast Fra
Farvetone Varm2
Gamma BT.1886 +1
Kun RGB tilstand Fra
Farverum Brugertilpasset
Hvidbalance 2-punkt  
-Rød 7
-Grøn 7
  -Blå 7
+Rød 10
+Grøn -7
+Blå 0
Afhængigt af lysforholdene i din stue kan man aktivere lyssensoren i TV’et, så lysstyrken automatisk justeres. Den er ikke benyttet under testen.



Samsung Q9F test



Billedkvalitet


Samsung har i år droppet skærme med direkte bagbelysning (Direct LED) og satser i stedet helhjertet på kantbelysning (Edge LED). Q9, som er topmodellen, er dermed også forsynet med LED’s udelukkende placeret langs siderne af TV’et. Man kan godt undre sig lidt over denne beslutning, især når både Sony og Panasonic har vist hvor langt man kan komme med tusindvis af zoner og ligeledes når man kigger lidt i bakspejlet og ser på den historik Edge LED har haft mht. lyshomogenitet.

Samsung har droppet deres S’UHD-betegnelse og har i år i stedet adopteret "QLED" som betegnelse for LCD-paneler med Quantum dots, og hvor de jo har købt retten til at bruge navnet, så er det lidt trættende, at man har brugt betegnelsen til at pakke essentielt den samme vare ind i ny funklende glitterpapir. "QLED" i sin oprindelige betydning er en selv-emitterende teknologi på linje med OLED (læs mere om dét i vores dedikerede artikel), men det er bare ikke dét Samsung har brugt den til i Q9 og det skærer altså lidt i øjnene, at man brander sine LCD-TV på en måde, der så oplagt er ment til at forvirre forbrugeren ,når han står i butikken og ser "OLED" og "QLED" skiltene. Vi så det med "LED-TV", med "S’UHD" og nu med "QLED" og helt ærligt, så er vi altså ved at være trætte af marketingsmaskinen, som gang på gang forsøger at sælge samme LCD-TV, som "the next big thing". Lav nu bare et ægte "QLED-TV" og kald en spade for en spade i stedet.

Q9F er ved presseevents promoveret til at kunne levere en lysstyrke på op til 2000 nits under HDR-afvikling og at kunne holde den høje lysstyrke i hele farverummet (øget color volume). Vi har ikke kunne tjekke color volume med vores nuværende udstyr, så vi må have denne måling til gode, men hvis vi starter ud med HDR-gengivelsen, så måler vi et peak på 1286 nits i Film-profilen (dog højere i den dynamiske profil), hvis skærmen fodres med et 10% vindue, hvilket ikke helt indfrier forventningerne, som man blev stillet i udsigt på CES. 1300 nits er dog stadig en god portion mere end OLED, men ikke helt på højde med Sony ZD9. Da TV’et er sidebelyst, så går det dog ikke helt så godt hvis vi skifter til et ANSI-mønster, hvor lysstyrken daler til godt 800 nits. I praksis betyder dette, at man ikke får fuld udnyttelse af den høje lysstyrke i andet end meget specielle scener, hvor højlyset ikke omkranses af mørke elementer til siderne (da skærmen belyses fra siden) og dermed vil skærmen ikke opleves som markant mere lysstærk end OLED i mere virkelighedstro HDR-omgivelser.

Q9F understøtter ikke Dolby Vision, så HDR må komme i form af HDR10, HDR10+ (via streaming, ikke via HDMI) eller HLG fremover, men hvor stor en indflydelse dette har er pt. svært at spå om, da det endnu ikke er helt klart hvor stor opbakning formatet vil få. Netflix er dog en af producenterne, som leverer indhold i DV, hvor man på Q9 vil få det serveret i HDR10 i stedet. For at få HDR på HDMI-inputkilder, så skal man huske at aktivere "HDMI UHD Color" i menuen, hvilket dog detekteres automatisk hvis du sætter en Samsung UHD-afspiller til (hvilket vi gjorde). Herefter var der ikke problemer med at spille spil fra PS4 i HDR. Husk dog, at spilprofilen pr. default tilføjer ret meget skadelig billedhalløj i form af skarphed og et alt for koldt farverum, så der skal lige tweakes lidt når denne profil aktiveres.




Manglen på zonestyring slår desværre hårdt igennem på sortniveauet, som trækkes med op i takt med, at lysstyrken øges, og i HDR ender vi faktisk med et lidt dårligere kontrastniveau end ved SDR, når der måles på ANSI-mønstre.

Den dynamiske belysning kan, som nævnt tidligere, ikke slås helt fra og selv på "Lav"-indstillingen er den en anelse for påtrængende, hvilket især kommer til syne når undertekster kommer og går i film. Uheldigvis, så påvirker det også i ret markant grad film, som er skudt i letterbox-format med sorte bjælker i top og bund, hvor Q9 meget gerne vil slukke for lyset i de sorte bjælker, men samtidigt skaber en mørk gradient ind i selve billedområdet. Alle film med dette format vil derfor se ud som om de har en "vignetting" i top og bund, hvilket ikke kan justeres væk. På billedet herunder kan effekten ses hvor nedtoningen er provokeret væk ved at tænde for nogle lysende elementer i selve afspiller-softwaren, men det bør nævnes, at effekten er langt mere udtalt når den fanges på kamera end den vil være i virkeligheden.Vær også OBS på, at billedet på højresiden herunder er skudt mens billedet er i bevægelse, så det er lidt sløret.




Som vores målinger viser, så dækker TV’et fint både Rec.709 og DCI-P3 farverummene, når først CMS er justeret og farvegengivelsen er ganske god. TV’et gengiver de sidste trin på gråskalaen, men den dynamiske belysning er meget ivrig efter at skrue godt ned når vi når derned, så indholdet på skærmen skal være af blandet lysstyrke for at nuancerne ikke tones væk af den dynamiske belysning.

Opskalering og håndtering af eks. TV-signaler klares overbevisende og det samme gælder de-interlacing på de kilder, som kræver dette. Ser vi på håndteringen af bevægelse i samme omgang, så har Samsung deres ‘Motion Plus’ system, som i sin "Auto"-indstilling giver ret heftig soap-opera-effekt, så det anbefales, at man enten slår det helt fra, eller bruger den brugerdefinerede indstilling. Uden motion-system, så er håndteringen af bevægelse sammenlignelig med OLED, dog tilført den smule blur, som LCD-panelerne af natur indeholder pga. responstiden. Hvis man vil tweake lidt på dette, så kan man justere på judder-håndtaget indtil man finder det rette kompromis mellem soap-opera og flydende bevægelse. Vi foretrak at lade indstillingen stå på 0/0 og så leve med et lidt mere uskarpt billede under bevægelse. Vi har før været ude med riven efter Samsungs TV idet de lider af fænomenet "micro stutter", hvor der opleves tilfældige enkelt-frames hak - typisk ved sceneskift - og Q9 har desværre ikke lagt denne bug i graven. Nogen lægger mærke til det og andre gør ikke, men her på redaktionen er det desværre noget der generer, så nu er det nævnt.

I film-profilen bruger TV’et PWM (Pulse Width Modulation) til at styre lysstyrken, og det tilfører en smule blinken i billedet. Det er værd at bemærke idet visse personer kan føle sig irriteret af dette selvom frekvensen er oppe på 100 Hz. I visse situationer var der en smule gene af denne blinken, men det er ikke muligt at slå fra på Film-profilen og det er til stede uanset hvilken lysstyrke man indstiller TV’et til. Vil du undgå dette, så skal du bruge en af de øvrige billedprofiler.




Ser vi på homogeniteten af billedet, så er der banding til stede på TV’et og betragtet fra en vinkel er det ret tydeligt, men placerer man sig lige for, så er det faktisk ikke noget der er synligt i eksempelvis fodboldkampe og ej heller noget man lige fanger på kamera. Homogeniteten af skærmen - igen betragtet lige for - er også fornuftig, hvor man på vores billede kan se en artefakt af den dynamiske belysning, som ivrigt forsøger at skrue lidt ned for lyset dér hvor den sorte tekst sidder på den lyse baggrund. Der skal lange eksponeringstider til på kameraet før skærmen begynder at vise hvor inhomogen belysningen er, så alt i alt er resultatet ikke så galt som man kunne frygte, på trods af brugen af sidebelysning. Vi ved, at ting som inhomogen belysning og banding i høj grad vil variere fra model til model, så det er ikke utænkeligt, at andre eksemplarer vil klare sig anderledes end den model vi har testet her. Det samme gælder for samme TV i andre størrelser.




For personen i sweetspot foran TV’et så klarer Q9 sig dermed ret godt, men som det er kutyme for VA-paneler, så bliver både banding og inhomogenitet i lysstyrken noget mere markante, når man bevæger sig blot 20-30 grader væk fra midten. Ligeledes udvaskes farverne i synlig grad når du bevæger dig væk fra midten, hvilket igen er karakteristisk for VA-panelerne.

Se også vores OLED vs. LCD oversigt

Hvis man vil undgå dette, så skal man søge mod IPS-panelerne eller - endnu bedre - mod OLED. På CES messen i år, hvor QLED-modellerne først blev fremvist, var især betragtningsvinklerne noget, som fremstod markant forbedrede ift. tidligere års VA-paneler, hvilket var resultatet af en ændret pixelstruktur. Desværre så er denne forbedring ikke implementeret i de endelige QLED-modeller, som du nu kan købe i butikkerne, hvilket er en skam.




Input lag er Samsungs specialitet og Q9 er bestemt ikke tabt bag en vogn på dette punkt. Vi er stadig nede og rode på godt 20 ms, hvilket gør skærmen særdeles velegnet til at koble sammen med en spillekonsol og nyde nogle af de HDR-spiltitler, der er på markedet. Samsung ligger helt i front på dette punkt.

Se hvordan andre TV klarer sig i oversigten over bedste TV til spilkonsol

Hvis du har læst hertil, så sidder du nok nu med et lidt blandet indtryk af Q9, hvilket er samme fornemmelse vi sidder tilbage med. Hvor forventningen er helt i top efter vurderingen af byggekvalitet, remote, styresystem mv. så falder denne topmodel desværre lidt igennem når billedet sættes under en lup. Vore primære anker kan tilskrives den dynamiske baggrundsbelysning, som ødelægger glæden ved et ellers skarpt og farverigt billede og så den tilbagevendende skavank med micro-stutter.


Konklusion


Samsung Q9F markerer high-end hos Samsung i år og der er disket godt op med godterne på den fysiske indpakning i form af et stilrent TV med den lækre One Connect boks, som i denne årgang er blevet endnu nemmere at gemme (langt) væk. Fjernbetjeningen er ligeledes hoppet et trin op på kvalitetsstigen og markerer sig som en af de bedste vi endnu har prøvet - og klart den bedste fra Samsung til dato.

Annonce:
Tizen styresystemet fungerer godt og man får adgang til det største udbud af streaming apps på nogen smart-platform. Hastigheden af systemet er ligeledes god og man føler ikke nogen trang til at drage paralleller til mobiltelefoner, der måske er en tand for underdimensionerede ift. software-versionen. Samspillet med den minimalistiske remote og tilslutning af eksternt udstyr fungerer også godt.

På billedsiden er der blus på HDR-oplevelsen, men på andet end vore testmønstre når lysstyrken ikke meget over OLED-skærmenes formåen. Billedbehandlingen er dog overbevisende og alle typer input vil klare sig godt på Q9. Bevægelse kan tweakes så det fremstår tydeligt, men vi ser stadig micro-stutter af og til. Vi ser lidt banding på skærmen, hvilket dog er mest er et issue når TV’et betragtes fra siden, hvilket forværres af den type LCD-panel, som Samsung bruger. Givet valget mellem VA-typen og IPS-typen, så er vi her på redaktionen dog klart mest tilhængere af VA.

Dér hvor Q9 falder igennem er i valget af sidebelysningen (Edge LED) i kombination med at den dynamiske kontrol af belysningen ikke kan slås fra. Dette giver nogle lidt uheldige gener i film i letterbox-format og ikke mindst samspillet med undertekster, hvor man vil opleve at lysstyrken ændrer sig synligt afhængigt af indholdet på skærmen.

Samsung Q9F er prissat en lille smule lavere end Panasonic og Sonys OLED-modeller, men tilsvarende med LG’s E7-model. Q9 scorer de pt. højeste resultater i hhv. vores brugeroplevelse- og feature-kategorier, men hvor Tizen og TV’ets features sagtens kan hamle op med eller overgå disse konkurrenter, så halter Q9 en del efter på billedsiden. Det kan endvidere være svært at finde argumenter for at vælge Q9 frem for Samsungs egen Q7, som fås til mindre end halvdelen af prisen og som byder på flere af de samme features, som vi netop roser Q9 for.


65"
88"


Farvegengivelse og billedprocessering
One Connect boks
Velfungerende styresystem
God fjernbetjening


Bagbelysning ineffektiv til lokal nedtoning
Micro stutter
Snævre betragtningsvinkler
Banding (primært synligt fra en vinkel)


Nærmeste konkurrenter







Del på:


Flere anmeldelser

Samsung Q9

Test: Samsung Q9

01 Aug 2017 | Torben Rasmussen |
Panasonic EZ950

Test: Panasonic EZ950 OLED

10 Jul 2017 | Torben Rasmussen |
LG E7 OLED test

Test: LG E7 OLED

19 Jun 2017 | Torben Rasmussen |
Chromecast Ultra test

Test: Chromecast Ultra

14 Jun 2017 | Rasmus Larsen |