Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTV-platform pusler med reklamer ovenpå HDMI-signalet - FlatpanelsDK

TV-platform pusler med reklamer ovenpå HDMI-signalet

08 Apr 2024 | Rasmus Larsen |

En patentansøgning beskriver en metode, hvorpå reklamer kan vises ovenpå videofeedet fra eksterne enheder, der er tilsluttet et Roku TV via HDMI, når den eksterne enhed sættes på pause.

Patentansøgningen blev indsendt for nylig og blev spottet af Janko Roettgers, der i sit Lowpass-nyhedsbrev i sidste uge omtaler emnet. Patentet beskriver en måde, hvorpå et TV, såsom et Roku TV, kan registrere og reagere på, hvad der kommer ind via TV'ets HDMI-indgang.

- "På denne måde, når en ejer af et Roku TV tager en kort pause fra at spille et spil på Xbox eller streame noget på en Apple TV enhed, der er tilsluttet TV'et, ville Roku bruge denne pause til at vise reklamer. Roku-ingeniører har endda undersøgt måder at finde ud af, hvad forbrugeren laver med deres TV-opkoblede enhed for at vise relevant reklame," skriver Lowpass.

Patentet beskriver, hvordan Roku kan afgøre, hvad der afspilles over HDMI ved at analysere lyd- eller billedstrømmen. Der refererer også til Automatic Content Recognition (ACR), hvilket er et system, der allerede findes i mange Smart TV til at afgøre via billedanalyse, hvilket indhold, der vises på skærmen.


Pause-reklamer

Selvom Roku TV endnu ikke lægger reklamer ovenpå HDMI-signalet, så vidner det om, hvilken retning, selskabet bevæger sig i. Det er noget, der potentielt kan tilføjes via en fremtidig softwareopdatering. Disse såkaldte pause-reklamer er da heller ikke fremmede for Roku, der allerede bruger dem på eksempelvis sin pauseskærm. Læs også: Roku deaktiverer TV & bokse indtil brugerne accepterer nye vilkår

Roku ads

Roku annoncerede for nylig planer om flere reklamer på hjemmeskærmen inkl. reklamer for biler, rejser og mad. Foto: Roku

Del af en branchetrend

Udviklingen er en del af en branchetrend, hvor Amazon og Google for nylig er begyndt at vise videoreklamer i fuld skærm (1, 2) på hjemmeskærmen, når TV'et ikke er i brug. Disse reklamer er endnu ikke kommet til Danmark. Det har syntes uundgåeligt taget forretningsmodellen bag Roku, FireTV og Chromecast Google TV i betragtning – enheder, der sælges til ekstremt lave priser for at opbygge en brugerbase. Det er ikke desto mindre problematisk, at funktionerne tilføjes via softwareopdatering. Den dyrere Apple TV 4K boks viser ikke reklamer på hjemmeskærmen. Roku TV sælges endnu ikke i Danmark, men FireTV kommer til Norden i år. - Kilde: Lowpass

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nu i 4K/HDR: The Departed, Trainspotting, Den grænseløse, Farven lilla, Ran

03 May 2024 |

TV 2 Play hæver priserne

03 May 2024 |

Første enhed med Google TV's nye 'magiske' knap afsløret

03 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

02 May 2024 |

Snart kan du også spille PlayStation 1, Sega og Atari spil på Apple TV

02 May 2024 |

'Drengen og hejren' er Studio Ghiblis første 4K HDR udgivelse

02 May 2024 |