Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAvis: Samsung afslører første 77" QD-OLED TV næste måned - FlatpanelsDK

Avis: Samsung afslører første 77" QD-OLED TV næste måned

16 Dec 2022 | Rasmus Larsen |

Samsung Electronics vil næste år udvide QD-OLED til at omfatte en 77-tommer TV-model, ifølge den koreanske avis ETNews. Produktet afsløres på CES 2023.

Det større 77-tommer QD-OLED TV gør Samsung og andre TV-producenter i stand til at tilbyde et direkte alternativ til de nuværende 77-tommer WOLED-baserede TV, foruden de 55- og 65-tommer skærme, som allerede sælges. WOLED fås dog stadig i større formater helt op til 97 tommer.

Artiklen indikerer, at næste generation af QD-OLED får forbedret sortniveau ift. dette års QD-OLED TV, som har tendens til at konvertere lidt lys fra tilstødende pixels eller et lyst stuemiljø, hvilket får sort til at fremstå lidt mere gråligt. Flatpanels demonstrerer dette i vores dybdegående test. Samsung har til formålet registreret et 'True Black'-varemærke.

TV'et forventes at få 4K-opløsning, HDR-egenskaber, Tizen-platform med apps, HDMI 2.1 og andre funktioner kendt fra Samsungs TV.


Samsung S95B OLED TV

Samsung lancerede første QD-OLED TV tidligere på året. Foto: Samsung Electronics

Der er lagt op til, at yderligere producenter lancerer QD-OLED TV næste år. Philips har bekræftet, at de i øjeblikket evaluerer panelet. Samsungs første 77-tommer QD-OLED TV vil ifølge avisen blive afsløret i starten af januar på CES 2023 i Las Vegas. Skærmen lanceres i Nordamerika og Europa i første halvår 2023. - Kilde: ETNews

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Store sport-broadcastere dropper 4K til fordel for 'forbedret HD'

29 Apr 2024 |

Samsung LED-skærme erstatter projektorer i nyt Hollywood HDR-studie

29 Apr 2024 |

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |