Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonKrisen kradser: 11% har droppet en streamingtjeneste - FlatpanelsDK

Krisen kradser: 11% har droppet en streamingtjeneste

21 Oct 2022 | Per Fanefjord Laursen |

Den høje inflation får flere danskere til at spare, hvor de kan. Knap 16 procent af danskerne siger, at de stigende leveomkostninger har fået dem til at skære ned på antallet af streamingtjenester, de abonnerer på. Både billede- og lydtjenester.

Det fremgår af en undersøgelse, som analysebureauet Wilke har udført for ITWatch.dk.  

- "Der er tale om en brutal opbremsning. Tv-udbyderne (kabelpakker, red.) har vænnet sig til den udvikling og har løbende forsøgt at tilpasse sig. Nu er det streamingtjenesternes tur til at gå ind i helt nye tider. Det er voldsomt," siger Niels Philip Kjeldsen, forbrugerredaktør hos BT, til Flatpanels.

Blandt de 1021 danskere, der har svaret på undersøgelsen, angiver 10,8 procent, at de har droppet én streamingtjeneste, mens 4,8 procent angiver, at de har skåret to eller flere tjenester fra.

 Læs også: Guide: Streamingtjenester, TV-platforme & apps


Rammer også kabel-tv

12,9 procent siger, at den aktuelle krise har påvirket deres kabel-tv-pakke. 8,1 procent har skiftet til en mindre kabel-tv-pakke, mens 4,8 procent svarer, at de helt har droppet kabel-tv som følge af de stigende leveomkostninger.  Set med forbrugerøjne er det en interessant udvikling, noterer Niels Philip Kjeldsen.  - "Nu får vi virkelig trykprøvet tjenesterne. Hvad kan de, når de er under pres? En ting er penge, noget andet er, hvem kan bedst opretholde indhold og produkter, som tiltrækker nye brugere? Samtlige tjenester kæmper for at komme tilbage til en vækstfortælling. Dagene, hvor man bare kunne køre på autopilot og suge millioner af nye brugere ind kvartal efter kvartal er slut – i hvert fald for en stund." Wilke har også spurgt danskerne, om de har skåret ned på andre digitale produkter. Her angiver 9,8 procent, at de er skiftet til et billigere mobilabonnement, mens 3,4 procent har skiftet internetabonnementet ud med et billigere.  Fire procent svarer, at de både har skiftet internet- og mobilabonnementet ud for at spare.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

04 May 2024 |

Nu i 4K/HDR: The Departed, Trainspotting, Den grænseløse, Farven lilla, Ran

03 May 2024 |

TV 2 Play hæver priserne

03 May 2024 |

Første enhed med Google TV's nye 'magiske' knap afsløret

03 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

02 May 2024 |

Snart kan du også spille PlayStation 1, Sega og Atari spil på Apple TV

02 May 2024 |