Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTV 2 Play og Netflix fortsætter dansk boykot - FlatpanelsDK

TV 2 Play og Netflix fortsætter dansk boykot

19 Jul 2022 | Per Fanefjord Laursen |

Selvom Viaplay har opstartet produktion af dansk drama-tv igen baseret på en midlertidig aftale, så kan produktionsstoppet hos Netflix og TV 2 Play vare hele sommeren.

Viaplay har indgået en midlertidig aftale med Producentforeningen og Create Denmark, der betyder, at Viaplay genoptager danske produktioner. Parterne mødes igen til efteråret for at nå en mere permanent aftale. 

Men de to andre streamere, Netflix og TV2 Play, der også har nedlukket deres danske produktioner, kommer næppe i gang før september.

- "Der er aftalt forhandlinger med Netflix og TV 2 i august måned," siger Producentforeningens direktør, Jørgen Ramskov, til Ritzau. 

Konflikten og produktionstop har løbet i 5-6 uger med mærkbare konsekvenser. Omkring 50 tv-programmer har ifølge Producentforeningen været i sat bero, men nu tyder det på, at visse produktioner kan komme i gang. 

- "Den kuldsejlede rettighedsaftale har siden årsskiftet lagt en voldsom dæmper på udviklingen af nye projekter, og den danske produktionsbranche står efter sommer med meget lidt arbejde i forhold til tidligere overophedede perioder,” skriver streamingekspert Claus Bülow Christensen i filmmagasinet EKKO. 

- "Mange danske filmarbejdere ser ind i arbejdsløshed. Også blandt dem, der slet ikke får rettighedspenge. Den fastlåste situation har gjort det umuligt for producenter at få gang i nye projekter."


The Rain Netflix

Netflix har skabt danske tv-serier såsom The Rain

Tvivl om amerikanerne

Claus Bülow Christesen er nu i tvivl om, hvorvidt det hidtidige produktionsboom vil genopstå. Krise, inflation og overmætning har skabt hård konkurrence mellem de amerikanske streamingtjenester, der er i gang med at evaluere omkostningerne af deres indholdsproduktion. Læs også: Inflationsramte forbrugere skruer ned for streaming Særligt Netflix er hårdt ramt på økonomien og streaminggiganten har mistet tusindvis af kunder i de første måneder af 2022. - "Lad os se, i hvilket omfang Netflix vender tilbage til Danmark, efter Create Denmark-aftalen fik tjenesten til at droppe landet," skriver han.  Tendensen er, at tjenesterne i fremtiden vil prioritere kvalitet frem for kvantitet. Samtidig skal der produceres omkostningseffektivt til et globalt marked.  Læs også: HBO Max fjerner nordiske serier og stopper dansk produktion Det kan dæmpe investeringslysten i lande som Danmark, vurderer Claus Bülow Christensen.   Netflix, TV2 Play og Viaplays produktionsstop blev udløst af uenighed om en aftale om kunstnerbetaling mellem Producentforeningen på den ene side og Create Denmark – manuskriptforfattere, instruktører og skuespillere – på den anden side. Aftalen var indgået uden dialog med tv-selskaberne. Aftaleparterne blødte op i slutningen af juni, da fremtrædende brancheprofiler kritiserede aftalen og den fastlåste situation, herunder manuskriptforfatterne Adam Price og Søren Sveistrup (Forbrydelsen, Borgen), der betegnede situationen som gidseltagning af en hel branche.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

04 May 2024 |

Nu i 4K/HDR: The Departed, Trainspotting, Den grænseløse, Farven lilla, Ran

03 May 2024 |

TV 2 Play hæver priserne

03 May 2024 |

Første enhed med Google TV's nye 'magiske' knap afsløret

03 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

02 May 2024 |

Snart kan du også spille PlayStation 1, Sega og Atari spil på Apple TV

02 May 2024 |