Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTV 2 Play snart klar med redesignet app til iOS & Android - prøv betaen - FlatpanelsDK

TV 2 Play snart klar med redesignet app til iOS & Android - prøv betaen

22 May 2019 | Rasmus Larsen |

TV 2 lancerer i næste måned en ny TV 2 Play-app til iOS og Android, som er redesignet og udviklet fra bunden op til at have større fokus på brugeroplevelsen samt anbefaling af nyt indhold. Du kan prøve betaen.

Et nyt TV 2 Play på iOS & Android

Den nye app til iOS og Android har en redesignet brugerflade med ny navigation. Der er fokus på at anbefale nyt indhold til seeren samt at få nyheder og aktualitet bragt mere i spil.

App'en lanceres officielt i juni, men TV 2 inviterer interesserede brugere af streamingtjenesten til at prøve en beta-udgave af app'en med henblik på at få feedback på brugeroplevelse og funktionalitet.

- "Appen, som vi officielt lancerer i juni, er blevet redesignet og udviklet fra bunden med fokus på Content Discovery, der skal gøre det lettere for brugerne at finde alt det gode indhold fra TV 2," forklarer Anders Vestergaard, Product Manager, TV 2 Play. "Nu vil vi gerne give de interesserede brugere en snigpremiere på den nye app, og samtidig vil vi sætte stor pris på deres hjælp med at rapportere eventuelle udfordringer, som de måtte støde på i appen."


 Ny TV 2 Play app på iOS


Lanceringen af den nye app til iOS og Android er en del af en større plan om at modernisere TV 2 Play. Selskabet har tidligere fortalt Flatpanels, at man også arbejder på at modernisere brugerfladen i tv-apps, hvor man samtidig vil fokusere på at lancere apps udviklet specifikt til den enkelte tv-platform, så man kan udnytte platformens styrker, fremfor at bruge en fælles HTML5-app.

Læs også: Interview: TV2 Play styrkes med bl.a. profiler, bedre apps & aktualitets-indhold

- "Den nye app er et vigtigt skridt på vejen hen mod en mere personlig Play-tjeneste," siger Anders Vestergaard. "Flere nye funktioner vil løbende blive lanceret, hvor vi samtidig fastholder vores fokus på stabiliteten på tjenesten."

App'en lanceres som nævnt i løbet af juni. Vil du prøve beta-udgaven til iOS eller Android, så følg instrukserne i tabellen herunder.

TV 2 Play - beta af ny iOS & Android app

Her kan du downloade betaversionen af TV 2 Play

iOS
For at teste appen på iPhone skal du have Testflight installeret på telefonen: Testflight

Efter installationen af Testflight skal du gå til denne side via Safari-browseren på din telefon: testflight.apple.com

Ønsker du at vende tilbage til den nuværende version af PLAY-appen, kan du hente den via App Store, som du plejer.

Hvis du oplever udfordringer med den nye app, kan du rapportere dem med en kort beskrivelse samt tilhørende skærmbillede på: [email protected]

Android
For at teste appen på Android-telefoner skal du gå ind på denne side

Klik herefter på knappen ”Bliv tester”

Ønsker du at vende tilbage til den nuværende version af PLAY-appen, kan du afinstallere testversionen og hente den offentlige version på Google Play, som du plejer.

Hvis du oplever udfordringer med den nye app, kan du rapportere dem med en kort beskrivelse samt tilhørende skærmbillede på: [email protected]

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Samsung LED-skærme erstatter projektorer i nyt Hollywood HDR-studie

29 Apr 2024 |

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |