Den lille streamingenhed fylder fem år. Henover årene har Google lanceret tre versioner og modnet produktet, men repræsenterer Chromecast fremtiden for TV?

En historie om Chromecast
For at fejre sit “første og mest populære stykke forbrugerelektronik” har Google delt historien om Majd Bakar, der i dag er ansat, og hans kone Carla Hindie.

- “Dette er tilbage i 2008 eller deromkring. Carla var altid på udkig efter nyt indhold, og jeg bemærkede, hvordan hun begik sig, når hun skulle starte en film. Hun gik hen til sin bærbare computer for at finde en film på en streamingtjeneste og tilføjede den til køen for så at lukke computeren. Derefter startede hun filmen på sin spilleenhed. Jeg plejede at betragte hende og tænke: ”Det her er virkelig besværligt. Hvorfor gør du sådan?”” skriver Majd Bakar.

Det var naturligvis en helt anden tid på tv-markedet. Netflix havde lanceret sin streamingtjeneste året før. 

- “Tv-brugerflader var grundlæggende besværlige at bruge. Søgninger var vanskelige og meget langsomme,” skriver Carla.

Majd Bakar sluttede sig til Google i 2011 og begyndte at arbejde på konceptet i 2012. Den første Chromecast blev lanceret i juli 2013.

- “Da vi startede, var vi tre personer, og nu har vi hundredevis af personer, som arbejder på Chromecast og andre hardwareprodukter til hjemmet. Det er en kæmpe bedrift. Som et team har vi formået at påvirke dette felt” tilføjer Majd.



Den faktiske historie om Chromecast
Chromecast er blevet en stor succes for Google. I oktober 2017 kunne selskabet annoncere, at der er solgt i alt 55 millioner enheder på tværs af Chromecast, Chromecast 2 og den 4K HDR-kompatible Chromecast Ultra. 

Konceptet med at sende video fra en håndholdt enhed over på tv-skærmen var naturligvis ikke nyt, men Google formåede at gøre det lettere. Før Chromecast i 2013 havde Apple lanceret et lignende videosystem i 2010 med Airplay, og adskillige år forinden AirTunes til musik i 2004.

Før Chromecast var der desuden Nexus Q, som led en uheldig skæbne og aldrig kom på markedet efter at være blevet præsenteret for verden på Google I/O i 2012. Visse koncepter fra Nexus Q nåede videre til Chromecast. Fundamentet under Chromecast er imdlertid en protokol kaldet DIAL (Discovery and Launch), der blev udviklet som led i et samarbejde mellem Netflix og YouTube (som ejes af Google). Det skulle være et åbent alternativ til Apple Airplay og DIAL kan stadig findes integreret i visse Smart TV og spilkonsoller.

Netflix demonstrerede stolt DIAL for omverdenen på CES i januar 2013, hvor de talte om potentialet i det åbne alternativ til Apples proprietære Airplay. Arbejdet med DIAL er sidenhen skruet ned og udviklingen er gået i stå. Google ønskede at omdanne protokollen til et produkt, der kunne sælges som hardware-dongle. Nogen vil måske finde det ironisk, at det der startede som et åbent alternativ til en proprietær protokol, fik samme skæbne.



Er Chromecast fremtiden for TV?
Chromecast er på mange måder modnet henover de seneste fem år. Den seneste version klarer 4K og High Dynamic Range (HDR), hvilket er imponerende taget det lille format i betragtning. På den anden side har produktet stadig markante fejl og begrænsninger, herunder en problematisk tilgang til videofrekvenser. Softwareversionen, som er integreret i Android TV, er et rod.

Men et mere relevant spørgsmål er måske: Er Chromecast fremtiden for TV? Data fra analyseselskabet Conviva viser, at brugen af Chromecast kun steg moderat fra starten af 2017 til starten af 2018 på trods af et marked med hastigt voksende streamingforbrug. Sidste år var Chromecast mere udbredt, eller lige så udbredt, som Apple TV, Fire TV og Xbox. I 2018 har alle tre enheder overhalet Chromecast med pæn margin.

Chromecast har uden tvivl været meget populær. Det simple koncept i et billig produkt har tilladt, at mange brugere har kunnet omdanne gamle tv-skærme til forbundne skærme. Det forekommer os dog ikke desto mindre, at visionen om at gøre en telefon eller tablet til kontrolcenter for en tv-skærm repræsenterer fortiden og ikke fremtiden. Det ville være en trist udvikling, hvis tv-skærmen skulle reduceres til en ”dum” modtager fremfor en spirende platform med fuld grafisk brugerflade, apps, spil, avancerede funktioner og meget mere.

Heldigvis har Google større ambitioner med Android TV.