Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG starter masseproduktion på ny OLED-fabrik - FlatpanelsDK

LG starter masseproduktion på ny OLED-fabrik

03 Feb 2011 | Rasmus Larsen |

LG Display har startet masseproduktionen af AMOLED-paneler på deres nye 4,5. generations fabrik. Den nye OLED fabrik vil fokusere på produktionen af små OLED-paneler til håndholdte enheder, men kan også producere store OLED-paneler.

LG AMOLED masseproduktion

LG har investeret tungt i deres nye 4,5G (4,5. generation) OLED-fabrik, der nu er klar til at masseproducere. Åbningen af fabrikken giver LG en månedlig kapacitet på 4.000 substrater, hvorfra mindre OLED-paneler kan skæres.

Et OLED-substrat kan skæres i mindre OLED-paneler
Et OLED-substrat kan skæres i mindre OLED-paneler


Målet er at øge produktionskapaciteten til 12.000 substrater om måneden ved udgangen af 2011. Fra 12.000 substrater kan LG i alt producere 1,5 millioner 3-tommer OLED-paneler på månedsbasis.

Den nye fabrik er optimeret til at fremstille små AMOLED-paneler beregnet til mobiltelefoner og andre håndholdte enheder. I en rapport angives, at Nokia er blandt aftagerne fra OLED-fabrikken. Ud over LG selv, er også tre andre købere inde i billedet. Der spekuleres i, at Apple er blandt disse. Apple har allerede investeret omkring 800 millioner US dollars i LGs OLED division.

Den nye 4,5G fabrik er i teorien i stand til at fremstille paneler til OLED-TV, men for at gøre masseproduktionen af store OLED-paneler rentabel, kræves en fabrik, som arbejder med større substrater. LG planlægger derfor også at bygge en 8G OLED-fabrik, men denne står først klar til masseproduktion i 2013.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |