Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNu kan PC’en sende 3D til 3DTV’et - FlatpanelsDK

Nu kan PC’en sende 3D til 3DTV’et

09 Nov 2010 | Rasmus Larsen |

Hidtil har 3D på PC’en og 3D på fladskærms-Tv’et været to forskellige verdener, men nu konvergerer verdenerne, i takt med grafikkort-producenternes seneste opdateringer. Det åbner muligheden for at tilslutte PC’en til 3DTV’et og nyde de mange 3D-spil der er tilgængelige til PC, på hjemmets største skærm i stuen.

3D fra PC til TV

PC og TV-verdenerne konvergerer. Internettet er så småt ved at finde vej fra computer-platformen til TV-fladskærmene, og nu sker der også en sammensmeltning indenfor 3D.

Hidtil har det ikke været muligt at afvikle 3D-spil fra en PC på et 3DTV, simpelthen fordi grafikkort har anvendt DVI-stikket modsat TV’enes HDMI-stik, samt anvendt højere frekvenser, som TV-fladskærmene ikke har kunnet arbejde med.

Man har i stedet været begrænset til at vise 3D-spil fra en PC på en tilhørende 3D PC-monitor, såsom Samsung 2233rz. Nu bliver det imidlertid muligt med både AMD (tidl. ATI) og Nvidias nye grafikkorts-opdateringer med HDMI-udgange, der understøtter de formater og frekvenser, som 3D fladskærms-Tv opererer med. Og således er vejen banet til et samspil, der nok skal sætte skub i spil-industrien.

Nvidia 3DTV Play

Nvidia har frigivet deres 3DTV Play, som åbner for muligheden for at tilslutte 3DTV’et til PC’en. Det kræver et nyere Nvidia Geforce-grafikkort i PC’en og kræver derudover Nvidias 3D-briller (opdatering: Tv'et 3D-briller kan anvendes i den endelige version) – og naturligvis et 3DTV.

Nvidia 3DTV Play
Nvidia 3DTV Play


Udfordringen har hidtil været, at 3D-brillerne skal synkroniseret med 3D-indholdet på skærmen for at opnå en 3D-effekt. Det kan nu lade sig gøre med Nvidias egne 3D-briller, og en medfølgende sender, der fortæller 3D-brillerne, hvornår de skal åbne og lukke.

På denne måde kan man ifølge Nvidia nyde mere end 475 PC-spil i 3D på sit 3DTV, herunder Mafia 2 og Call of Duty Black Ops. 3DTV Play understøtter i øvrigt også visning af 3D-fotografier. Læs mere på www.nvidia.com

AMD HD3D

AMD er først nu hoppet med på 3D-vognen, men det gør de så også fuldt ud med AMD HD3D. Også denne teknologi tillader PC-ejere med AMD (tidligere ATI) grafikkort at nyde 3D-spil fra PC’en på den større 3D-fladskærm i stuen.

AMD HD3D
AMD HD3D


Der kræves et nyere AMD grafikkort fra 6000-serien for at udnytte alle 3D-funktionerne. Grafikkortet kommer med HDMI, som skal tilsluttes et 3DTV, hvorefter afspilning af både 3D-spil og 3D-Blu-ray fra PC’en kan afspilles.

AMDs HD3D-system er endnu ikke frigivet, men kommer inden længe melder AMD. Læs mere på www.amd.com

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |