Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLoewe Connect LED med DR+, Follow Me og MediaNet - FlatpanelsDK

Loewe Connect LED med DR+, Follow Me og MediaNet

10 Sep 2010 | Rasmus Larsen |

Loewe har på IFA 2010 præsenteret en ny Connect LED model, der overtager for den gamle. Den nye Connect-serie er blevet tyndere, har fået LED og har en udvidet DR+ mediefunktionalitet, der blandt andet giver mulighed for at dele indhold mellem forskellige Loewe Tv i hjemmet, ligesom der også er integreret en såkaldt Follow Me-funktion.

FlatpanelsDK følger i disse dage (1-10. september) verdens største forbrugerelektronikmesse IFA 2010 direkte fra Berlin. Læs om alle nylanceringerne og trends fra IFA 2010 på forsiden eller på vores IFA 2010 Tema side. Tilmeld dig også vores Nyhedsbrev eller RSS feeds.

Den nye Loewe Connect LED

Loewes Connect-serie er blevet opdateret flere gange og den nye variant er lige på trapperne. Loewe præsenterede den på IFA 2010 i Berlin og den kan forventes på markedet om nogle få måneder.

Loewe Connect 2010
Loewe Connect 2010

Loewe Connect får nu LED (Edge LED), der også slanker modellen betydeligt i både 32 og 40 tommer varianterne. Modellen leveres i enten højglans sort, højglans hvid eller krom-sølv. Loewe har også tilføjet en antirefleksiv kontrastfront, for at reducere flektioner og give et eksklusivt look. 40” vil have 200 Hz, mens 32” vil have 100 Hz. Der er indbyggede 2x20W højttalere, samt en 40W subwoofer. Loewe nævner også et Full HD panel, 3 HDMI indgange og en USB port.

Loewe Connect 2010
Loewe Connect 2010

DR+, MediaNet og Follow Me

Connect serien har altid handlet om konnektivitet og multimedia-funktionalitet, og det bygger Loewe nu videre på. Connect-modellen vil naturligvis have en række af de velkendte funktioner, såsom optagefunktionalitet, mulighed for at sætte direkte Tv på pause og DLNA, der lader dig streame musik, film og billeder fra andre enheder i hjemmet, trådløst til skærmen.

Loewe Connect 2010
Loewe Connect 2010

I år har Loewe indbygget den såkaldte MediaNet, der en brugerflade, hvor Loewe trækker internettet ind i Tv’et. Herfra har man adgang til internet-tjenester såsom YouTube, samt de mange nye tjenester, som Philips, Loewe og Sharp samarbejder om. MediaNet har også en indbygget Opera-browser, så der kan navigeres frit på nettet (dog uden Flash). Den mest spændende tilføjelse til Loewe Connect, må dog være den nye funktion i DR+, som er systemet der styrer den indbyggede harddisk. Loewe kalder funktionen Follow Me og som navnet antyder, er der tale om en funktion, der kan følge dig ind i andre rum. Har du f.eks. optaget et afsnit af Friends på dit Loewe Tv i stuen, kan du uden besvær se dette på dit Loewe Tv i soveværelset vha. Follow Me-funktionen.

Loewe Connect 2010
Loewe Connect 2010

Follow Me funktionen fungerer også med andet indhold, som ligger på DR+ harddisken, og kan også sende Tv-signalerne fra stuen direkte ind til Loewe Tv’et i soveværelset, hvis der ikke er installeret Tv-signal herinde. Follow Me funktionen arbejder også interaktivt med DR+ harddisken, så hvis du sidder i stuen, pauser Tv-signalet og går ind i soveværelset, kan du nu fortsætte Tv-udsendelsen her, uden du har misset noget.

Loewe Connect 2010
Loewe Connect 2010

Specifikationer
  • Slim-line design
  • Kontrast filter panel
  • DR+
  • Loewe MediaNet og DLNA
  • Omfattende multimediafunktioner
  • DR+ Follow Me og streaming mellem forskellige Loewe Tv
  • 200 Hz (100 Hz på 32”) og Edge LED

    Lanceres i 2010

    Den nye Loewe Connect skal lanceres i november/december i Norden. Den kommer i 32 og 40 tommer. Vejledende pris for 40” er 29.999,- inkl. DR+ (og samtlige mediafunktioner). De nye MediaNet og DR+ Follow Me-funktioner vil også blive indbygget eller opdateret i Loewes andre fladskærme inden længe.
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Hvornår du kan forvente OLED i iPad Air, iPad Mini, MacBook Air & MacBook Pro

    10 May 2024 |

    Disney+ begynder at lave mixed reality Marvel-indhold

    10 May 2024 |

    Ny 'Ringenes Herre: The Hunt for Gollum' film får premiere i 2026

    10 May 2024 |

    Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

    09 May 2024 |

    Prime Video vil udrulle pause-reklamer

    09 May 2024 |

    Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

    09 May 2024 |