Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBang & Olufsen lancerer 8K OLED i Harmony-serien - FlatpanelsDK

Bang & Olufsen lancerer 8K OLED i Harmony-serien

28 May 2020 | Rasmus Larsen |

Bang & Olufsen har i dag præsenteret Beovision Harmony 88", der er selskabets første 8K OLED TV. Ovenpå B&Os roterende lydsystem sidder et LG ZX TV. Løsningen koster fra 350.000 kroner.

8K OLED fra B&O

Bang & Olufsen havde meldt sit første 8K TV på vej og her er det så. Beovision Harmony 88" er bygget på OLED-teknologi fra LG Electronics, konkret LGs ZX-model. - "Med lanceringen af Beovision Harmony 88" sætter Bang & Olufsen nye standarder for filmoplevelser i private hjem. Nyheden er den ultimative hybrid mellem skarpt design og banebrydende teknologi, der med en uovertruffen kombination af fænomenal lyd, state of the art-design og uovertruffen billedkvalitet gør en hverdagsaften i sofaen til en magisk oplevelse i verdensklasse," siger B&O.

B&O BeoVision 8K OLED

8K-opløsning har fire gange så mange pixels som 4K-opløsning og med en skærm i stort nok format (og kort kiggeafstand) kan det give et løft løft i billedskarpheden. Skærmen drives af LGs Alpha 9-3 videoprocessor. Der er også indbygget dekodning af det nye AV1-videoformat, der ved lancering sikrer adgang til det første 8K-indhold på markedet; YouTube 8K. OLED kan samtidig levere billedoplevelser i HDR (High Dynamic Range). OLED-skærme styrer lyset på pixelniveau, hvilket gør billederne i HDR muligt. Skærmen understøtter HDR10, HLG og Dolby Vision HDR-formaterne. Den er desuden udstyret med fire HDMI 2.1 porte. Under LG TV'et sidder Bang & Olufsens lydsystem, der folder sine "vinger" ud, når TV'et tændes. Der er tale om en kraftfuld tre-kanals opsætning med dual-subwoofer. Lydsystemet kan håndtere op til 7.1 surround, så det kan udbygges vha. andre selskabets BeoLab-højttalere. Det hele styres med fjernbetjeningen Beoremote One.

B&O BeoVision 8K OLED

Ultra-luksus TV - og luksus-pris

I Harmony-serien findes allerede 77 og 65-tommer udgaver med 4K-opløsning. Harmony 88" bliver således en storebror med mere avanceret billedteknologi. Ud over de nuværende fronter i enten tekstil/aluminium eller egetræ/aluminium kan Beovision Harmony 88" fås i messingfarvet aluminum med røget egetræ og bronzefarvet aluminium med valnød. Skærmen får en vejledende startpris på 352.000 kroner med front i tekstil eller 360.000 kroner med front i eg. Prisen dækker over et 88" LG ZX TV, B&O Sound Center, gulvstativ og Beoremote One. Til sammenligning tager LG 230.000 kroner for sit 88" ZX, så kunden betaler over 120.000 ekstra for B&O-delen. Med lanceringen melder B&O sig igen ind på markedet for ultra-luksus TV. Selskabet har tidligere solgt et 103-tommer plasma-TV - det såkaldte BeoVision 4-103. Det kostede i sin tid 600.000 kroner, eller 800.000 kroner på en motoristeret stand. BeoVision Harmony 88" kan findes i Bang & Olufsens butikker fra slutningen af juni 2020.

B&O BeoVision 8K OLED

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sharp trækker sig fra produktion af skærmpaneler

23 May 2024 |

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |

MicroLED-monitorer rykker nærmere

22 May 2024 |

Sonos Ace virker også som Dolby Atmos-hovedtelefoner til film

21 May 2024 |

Discoverys kanaler vender tilbage hos YouSee

21 May 2024 |

Så er Max åben i Danmark

21 May 2024 |