Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG frigiver lovet 'HDR Game Mode' opdatering til 2016 OLED-tv - FlatpanelsDK

LG frigiver lovet 'HDR Game Mode' opdatering til 2016 OLED-tv

01 Dec 2016 | Rasmus Larsen |

For to uger siden lovede  LG at forbedre HDR-oplevelsen på spilkonsoller med en softwareopdatering, som skulle nedbringe det såkaldte input lag. Opdateringen er nu ved at rulle ud til C6, E6 og G6 OLED, ifølge HDTVTest.

Opdatering 15.12.2016: Den nye software er nu også frigivet i Danmark til C6 og E6. Tjek menuen på din tv-skærm eller download den til USB-installering her.

HDR input lag opdatering

PlayStation 4 og Xbox One S understøtter begge HDR-spil, hvilket har skabt nye udfodringer hos tv-producenterne. Sony og Samsung har allerede frigivet opdateringer for at reducere input lag og nu følger LG i samme spor efter frustrerede ejere startede en underskriftsindsamling.

Konsolejere kan nu aktivere en ”HDR Game” profil, når de i har set et HDR-kompatibelt spil, såsom Uncharted 4, The Last of Us eller Forza Horizon, i spilkonsollen. Denne tilstand sænker input lag til ca. 34 ms, ifølge HDTVTest’s målinger. Det er en reduktion fra 50-60 ms før opdateringen. Dette niveau skulle tilfredsstille langt de fleste konsolejere, selvom Samsung stadig leder an med et niveauet på 20-25 ms.

Input lag er ikke det samme som responstid. Input lag angiver forsinkelsen fra signalet sendes ind via HDMI-porten til den er klar på skærmen. Responstid angiver hvor lang tid det tager for hver enkelt pixel at reagere på en kommando. Responstiden på OLED er teoretisk under 0,001 ms.

LG OLED HDR input lag


Opdateringen er ved at rulle ud nu med versionsnummer 04.25.55. Det lader til, at LG har startet udrulningen i USA og gradvist udvider til andre regioner.. Den nye software er kompatibel med C6, E6 og G6 OLED-modellerne fra 2016 programmet. B6 er ikke inkluderet i denne omgang, da den kører på et andet chipset. Det fremgår ikke om B6 får en opdatering senere.

Selvom LG skulle bruge et lille skub for at erkende nødvendigheden af opdateringen, er dette naturligvis en glædelig nyhed for ejere af 2016 OLED-tv og nyere spilkonsoller.

- Kilde: HDTVTest

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Massiv stigning af tv-pirater i Norden

03 Jun 2024 |

Acer afslører sine første 480Hz OLED-monitorer & Google TV-monitorer

03 Jun 2024 |

Netflix appen fjernes på 2014 Sony TV

03 Jun 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i juni

02 Jun 2024 |

Test: Canvas

31 May 2024 |

Mere 4K-indhold efter Max-relanceringen

31 May 2024 |