Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonXbox 720 information lækket, bliver også tv-boks - FlatpanelsDK

Xbox 720 information lækket, bliver også tv-boks

18 Jun 2012 | Rasmus Larsen |

I et lækket 56-siders dokument udpensles planerne for den kommende Xbox 720 angiveligt. Navnet er endnu ikke endeligt, men Xbox 720 skal angiveligt lanceres med tv-apps, SmartGlass, Metro-grafik og Kinect 2. Microsoft vil gøre den til spil og videocenter i stuen. Microsoft arbejder også på ”Project Fortaleza”.

Xbox 720

Der har floreret mange rygter omkring både Xbox 720 og PlayStation 4, som de næste spilkonsoller populært kaldes i folkemunde. Nu er den første håndfaste information omkring Microsofts ”Xbox 720” dukket op. Boksen skal erstatte Xbox 360 og være langt mere end en spilkonsol. Den skal også binde dine elektronikenheder sammen og fungere som internet-tv-boks.

Xbox 720
Et billede fra det lækkede dokument viser, at Microsoft vil gøre Xbox 720 til centrum i stuen

Boksen angives som Xbox 720 i det lækkede dokument på 56 sider, men navnet er ikke endeligt. Det nævnes blandt andet, at Xbox 720 får Blu-ray-afspiller, 1080p-understøttelse og ægte 3D-understøttelse. Herudover nævnes Kinect 2, som er Microsofts enhed til at registrere bevægelse og tale. Kinect 2 vil være betydeligt mere præcis end den nuværende Kinect og understøtter op til 4 samtidige spillere.

Xbox 720
Microsoft arbejder på Kinect 2, der bliver mere præcis end Kinect

Spilydelsen skal drives af meget kapabel hardware, men Xbox 720 skal angiveligt også være stuens videocenter. Microsoft planlægger således at tilbyde tv-apps, såsom videotjenester, hvor man kan leje film eller se andet indhold. Det vil endvidere betyde, at Xbox 720 altid står tændt, og derfor får en lavenergi-tilstand. Endelig nævnes SmartGlass, der binder Xbox sammen med dine andre enheder i hjemmet.

Kinect Glasses (Project Fortaleza)

En anden interessant detalje, som nævnes i det lækkede dokument er Project Fortaleza – eller Kinect-briller. Det lader til, at Microsoft arbejder på virtual reality-briller i stil med Google Glass.

Xbox 720
Microsoft arbejder på Project Fortaleza; virtual reality skærmbriller

Microsoft arbejder angiveligt med flere idéer, men en af dem er at skabe en virtuel spiloplevelse, hvor man kan forvandle sine omgivelser til et computerspil. Derudover afsløres der dog ikke mange detaljer om Project Fortaleza, men 2014 angives som muligt lanceringsår. Microsoft Xbox 720 forventes at blive lanceret i 2013 med en pris på 299 US dollar. Ifølge dokumentet forventer Microsoft at sælge 100 millioner. Xbox 720 skal leve i 10 år efter lanceringen. Det lækkede dokument lå på Scribd.com her, men er nu blevet fjernet efter henvendelse fra Covington & Burling LLP; et advokatfirma, som har Microsoft som klient. FlatpanelsDK nærlæste det 56-siders lækkede dokument i sin fulde længde. Det virkede troværdigt. Opdatering: Dokumentet florerer stadig. Det kan hentes her. Læs også vores historie om Microsofts plan om at overtage stuen.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs nye OLED-monitorer er landet i Danmark

24 May 2024 |

Samsung fremviser første QD-LED (NanoLED) skærm

24 May 2024 |

Android 14 til TV får bedre ydeevne, Energi-tilstande, hjemme-hubs mm.

23 May 2024 |

DRs nye nyhedskanal kommer på kabel-tv

23 May 2024 |

Sharp trækker sig fra produktion af skærmpaneler

23 May 2024 |

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |