Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips: MLA OLED er bedre end QD-OLED - FlatpanelsDK

Philips: MLA OLED er bedre end QD-OLED

27 Sep 2023 | Rasmus Larsen |

Philips har evalueret QD-OLED, men holder indtil videre fast i WOLED, idet de mener, at det nye MLA-panel leverer overordnet bedre billedkvalitet end QD-OLED. Her er Philips' begrundelse og demonstration.

Tidligere på måneden afholdte Philips en præsentation i Barcelona, hvor Danny Tack, Senior Director of Product Strategy og Planning hos TP Vision, der er ansvarlig for Philips TV i Europa, gav en demonstration af det nye Philips OLED908 (MLA OLED) mod Samsung S95C (QD-OLED) og LG G3 (MLA OLED). Sony A95L (QD-OLED) var ikke med alene af den grund, at modellen endnu ikke er tilgængelig i Europa.

Formålet? At demonstrere, hvorfor Philips mener, at MLA OLED, hvilket er 2023 WOLED-panelet med Micro Lens A-rray der forbedrer lysstyrke og energieffektivitet, er bedre end QD-OLED skærmteknologien. Argumenterne kan koges ned til lysstyrke inkl. højlys i hvid, der ifølge Philips når op på 2100 nits på MLA OLED, hvilket er højere end den maksimale lysstyrke fra QD-OLED.


MLA OLED versus QD-OLED

Under demonstrationen var tre TV placeret side-om-side med farverige og funklende scener af natur, blomster, byer, mennesker, fyrværkeri og andet. Alle TV var indstillet til Dynamisk billedprofil, hvilket altid er et kontroversielt valg, men Danny Tack argumenterede for, at denne indstilling blev valgt for at vise skærmens fulde potentiale med hensyn til lysstyrke, farve mv. Hans pointe kom frem i lyset, idet Philips OLED908 leverede fyrværkeriscener med synligt højere lysstyrke end QD-OLED, hvilket resulterede i ekstrem høj kontrast. Derudover var der en scene af en kvinde, som sad udenfor i nærheden af hvide klæder, der fremstod hvidere og renere takket være MLA OLED's meget høje lysstyrke i hvid. Det var vanskeligt at fange på et (SDR)-foto, men du kan måske fornemme det herunder:

QD-OLED vs MLA OLED

Samsung S95C QD-OLED (venstre), Philips OLED908 MLA OLED (midten), LG G3 MLA OLED (højre). Foto: Flatpanels

QD-OLED vs MLA OLED

Fokuser ikke på de underlige farvetoner, forårsaget af kameraet, men på højlyset i bølgerne bag båden. Foto: Flatpanels

Nogle af de andre demonstrationer afslørede forskelle relateret til TV'et videobehandling, 'motion smoothing' og producenternes forskelligt indstillede billedprofiler, hvorfor vi udelader dem for i stedet at fokusere på skærmpanelernes evner. Danny Tack erkendte, at QD-OLED har en fordel i farver ved høj lysstyrke, især rød, som fremstod markant mere intens på Samsung QD-OLED TV i en scene med røde blomster. Han mener dog, at den højere lysstyrke i hvid i sidste ende spiller en mere væsentlig rolle. Læs også: Samsung forklarer hvorfor to lige lysstærke TV har forskellig opfattet lysstyrke Dette afspejler naturligvis Philips' synspunkt, men efter allerede at have testet LG G3 (MLA OLED) og Samsung S95C (QD-OLED), har Flatpanels observeret og diskuteret nogle af de samme emner. Både MLA OLED og QD-OLED repræsenterer fremskridt inden for OLED-teknologi, og fra forbrugerperspektivet er det bedste nyhed den øgede konkurrence. Flatpanels har netop modtaget Philips OLED908, så blive hængende for at læse vores test i nærmeste fremtid.

Philips udelukker ikke QD-OLED

I et interview med Flatpanels efter demonstrationen bekræftede Danny Tack, at Philips internt har evalueret QD-OLED, og tilføjede, at man ikke udelukker QD-OLED til fremtidige TV-modeller. Valget vil afhænge af den videre udvikling indenfor hver paneltype. Foruden billedkvalitet, spiller LG Displays bredere udvalg ind i Philips' overvejelser, sagde han. QD-OLED findes pt. kun i 55, 65 og 77 tommer. Hvad angår store OLED TV, så er 77-tommer det hidtil største fra Philips. Selskabet overvejer at introducere et 83-tommer OLED TV næste år, men den endelige beslutning er ikke truffet, ifølge Danny Tack. MiniLED LCD TV? Philips tilbyder allerede et par modeller og planlægger at forbedre specifikationerne i nærmeste fremtid. Danny Tack understregede dog, at han ikke ser MiniLED LCD som en direkte konkurrent til OLED hvad angår billedkvalitet. Philips er i år rykket til den hurtigere og mere funktionsspækkede Pentonic 1000-chip i flere modeller, sammen med seneste generation af egen videoprocessor, P5 AI Gen7. Pentonic-chippen tilføjer understøttelse af Dolby Vision Gaming, dvs. Dolby Vision i 4K 120Hz og VRR, med input-forsinkelse ned til 8ms. Direkte adspurgt om HDMI 2.1 QMS, svarede han med et smil "ikke i år".

Forbedret anti-refleksfilter

En anden forbedring i MLA OLED, sammenlignet med LG Displays tidligere OLED-paneler, er det forbedrede anti-refleksfilter, der internt kaldes 'Vanta Black'. Flatpanels har tidligere demonstreret effekten i en video, men præsentationen i Barcelona i denne måned god mulighed for at sammenligne direkte med sidste års flagskibs Philips OLED907 og Samsung S95C (QD-OLED). Herunder ses årets nye Philips OLED908 (MLA OLED) ved siden af sidste års Philips OLED907 (uden MLA OLED-panel):

QD-OLED vs MLA OLED

Philips OLED908 MLA OLED (venstre), Philips OLED907 fra 2022 (højre). Foto: Flatpanels

Og herunder ses Samsung S95C (2023 QD-OLED) sammenlignet med Philips OLED908 (MLA OLED):
Samsung S95C QD-OLED (venstre), Philips OLED908 MLA OLED (højre). Video: Flatpanels
Som du kan se, er refleksionerne reduceret væsentligt i både 2023 MLA OLED-panelet og QD-OLED sammenlignet med tidligere OLED TV. Philips OLED908 lander i Europa og Danmark i oktober i 55, 65 og 77 tommer, hvor den skal ud og konkurrere om tronen med LG G3, Panasonic MZ2000, Sony A95L og Samsung S95C.

Philips OLED908 – specifikationer

FlatpanelsHD

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere fokusartikler

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Første kig: Philips 2024 OLED TV og Ambilight Plus

29 Feb 2024 |

Første kig: Panasonics 2024 OLED TV (Z95A) med FireTV, 2. gen MLA

05 Feb 2024 |

Hvorfor 24fps ikke er nok til HDR-film

02 Feb 2024 |

Fremtidens skærme: Hvad vi så hos LG Display & Samsung Display

31 Jan 2024 |

Første kig: Sonys næste-generations miniLED LCD TV teknologi – opdateret

04 Jan 2024 |