Guide: Undgå at dit Smart TV overvåger dig

08 Feb 2018 | Rasmus Larsen (@flatpanelsdk) |

Dit Smart TV holder sandsynligvis øje med alt, hvad du ser på skærmen – inklusiv feriebillederne – vha. billedanalyse (ACR). Vi forklarer her, hvordan du slår ACR og andre typer sporing fra på Smart TV.

Slå sporing fra på Smart TV

Amerikanske Vizio blev fanget i at spore kunderne uden samtykke, men de fleste Smart TV sporer dine tv-vaner på forskellige måder. Producenten skal spørge om lov først, men det er typisk begravet dybt i de alenlange brugervilkår. Din brugerdata bruges til målrettede reklamer, indholdsanbefalinger og andre ting. Den deles til tider også med tredjepart.

Læs også: Usmart TV: Forsvindende apps og flygtige platforme

Den uafhængige amerikanske forbrugerorganisation Consumer Reports fortæller, at de fem største producenter af Smart TV i USA alle bruger ACR (automatic content recognition). Systemet kan analysere alt video, fra alle indholdskilder, på skærmen vha. billedgenkendelse. Herunder kan du se, hvordan du slår ACR fra. I samme omgang kan du lige så godt slå lydoptagelse i din stue og andre tvivlsomme tiltag fra (husk at gøre det samme på din smartphone)


LG

Nyere LG Smart TV med webOS:
Settings -> All Settings -> General -> About This TV -> User Agreements -> deaktivér ‘Viewing Information’ og ‘Personalized Advertising’ og ‘Voice Information’.

Ældre LG Smart TV med NetCast:
Settings -> Options -> deaktivér ‘LivePlus’


Panasonic

Vi er på nuværende tidspunkt ikke klar over, om Panasonic bruger ACR.


Samsung

Nyere Samsung Smart TV med Tizen:
Settings -> Support -> Terms & Policies -> deaktivér ‘Viewing Information Services’ og ‘Interest Based Advertising’ og ‘Voice Recognition Services’ (Nuance)

Mens du er i gang, kan du lige så godt slå ‘Online Remote Management’ fra.

Ældre Samsung Smart TV med Smart Hub:
Smart Hub -> Settings -> Support -> Terms & Policy -> deaktivér ‘SyncPlus and Marketing’ og ‘Voice Recognition Services’ (Nuance)


Sony

Sony Android TV:
Settings – Initial Setup -> acceptér Sony Bravia-vilkårene -> deaktivér Samba TV

Herudover: Settings -> About -> Ads -> deaktivér ‘Ads Personalization’.

Du skal muligvis også ind i menuen for Apps -> finde ‘Samba Services Manager’ –> rydde cache, stoppe app’en og deaktivere app’en.

Chromecast er indbygget, så dataindsamling skal også stoppes her:
Google Home app (på din smartphone) -> Menu -> vælg dit TV fra Devices -> klik på de tre prikker -> Settings -> deaktivér ‘Send Chromecast device usage data and crash reports’

Ejer du et Sony TV uden Android TV, kan du eventuelt tjekke om Samba TV er implementeret.


Andre Android TV (B&O, Philips m.fl.)

Android TV fra andre producenter benytter ikke umiddelbart Samba TV, men du kan følge den øvrige vejledning i afsnittet om Sony Android ovenfor.


Hold dem ude

Hvad så nu? Vær opmærksom på, at du ikke får aktiveret indstillingerne igen i forbindelse med en fremtidig softwareopdatering, som til tider kræver, at man accepterer betingelserne på ny.

Og fortæl familie og venner om det...


- Kilde: Consumer Reports, CNET, producenter



Flere fokusartikler

Sony 2018 TV

Første indtryk af Sony AF8 OLED og XF90 LCD

23 Jan 2018 | Torben Rasmussen |
LG 2018 OLED

Første indtryk af LGs 2018 OLED

22 Jan 2018 | Rasmus Larsen |
Panasonic 2018 OLED

Første indtryk af Panasonics 2018 OLED (FZ950 & FZ800)

17 Jan 2018 | Rasmus Larsen |
Samsung The Wall

Det bedste fra CES 2018

12 Jan 2018 | Torben R, Rasmus L |
Samsung Q9S 8K

Første indtryk: Samsungs 8K TV med MFA zone-styring

12 Jan 2018 | Rasmus Larsen |
Samsung The Wall

Første indtryk: Samsung The Wall (146" microLED TV)

12 Jan 2018 | Rasmus Larsen |
LG roll-up OLED

Første indtryk: Rollable OLED og 8K OLED

11 Jan 2018 | Rasmus Larsen |
Sony X1 Ultimate

Sony fremviser 8K HDR-tv prototype med 10000 nits højlys

10 Jan 2018 | Rasmus Larsen |