21. jan 2018, 20:45
#265907
Så må jeg hellere afslutte den lange saga... Det har været en fjollet dag, hvor hele familien er kørt frem og tilbage, kigget, snakket, skrevet med jer herinde osv. TAK for hjælpen.
Da vi kom frem til Elgiganten blev vi i 2. omgang mødt af en anden sælger en ved første besøg. Denne virkede forholdsvis kompetent. Og han var meget klar i spyttet: Han ville vente de 18 dage og købe sony xe90 hos konkurrenten (er der noget om at elgiganten og power har samme ejer?). Han var ikke i tvivl. Han mente selv det fjernsyn var en eller to klasser over tcl 65". Endelig sagde han, at ved 3,5 meters afstand, så var 65" for stort, i sær når vi ser alm. fjernsyn med dårligt signal.
Så vi takkede for alturistisk vejledning, og kørte for 3. gang den dag i power. Her blev vi denne gang mødt af en oversælgende. typen der presser så meget på, at kunden siger nej et par gange for meget. Han ville meget hellere sælger os et LG 55SJ850V med pris 9999 som han slog ned til 8600. Da jeg sagde nej til det (sikkert et fint tilbud, men nu gad vi ikke mere) for 4. gang, blev han irriteret og gik igang med at sælge os kalibrering til 1500 kr. Efter at have sagt nej 5 gange forstod han det. Og gik så han straks videre til salg af ophæng. Her fik jeg ret klart sagt nej... og så forstod han det... (TV skal hænges op, men det skal ikke købes af en idiot).
Samlet set. Hold kæft en jungle. Og hold op hvor er der gode sælgere og hvor er der dårlige. Og hvor er butikkerne bare vildt dårlige til at demonstrere hvad fjernsynet kan. Når alt kommer til alt, har vi købt fjernsyn på baggrund af anmeldelser og formodninger. Og vi gik selvfølgelig over budgettet. Jeg husker i gamle dag, hvor jeg købte Hi-Fi anlæg. Man kom selv ind i butikken med et par vinyl eller cd skiver, satte sig til rette i stolen og fik lov til at lytte på forskelligt grej. Under ideele betingelser. Men ikke når der skal sælges fjernsyn. FX var det reelt umuligt at teste lyd.
Jeg prøvede i elgiganten både at betjene sony og tcl. Og her må jeg sige at tcl's fjernbetjening er klart bedst. Men den skal jo ikke være afgørende. Vi lagde heller ikke vægt på forskellen mellem webos og android. De fleste sælgere vi snakkede med foretrækker webos - og den lille magic remote er da også lækker. Men jeg tror jeg kobler et lille logitech tastatur på sony'en og så går det nok også
Og hvor er det trist, for jeg havde fået et godt indtryk af power... og det smadrede den sidste sælger. Men i sidste ende... Det er sælgeren og ikke butikken.
Nu skal jeg bare vente... i 18 dage... Eller... det kunne power faktisk ikke love... Lad os se.
Men altså: Tak for jeres hjælp og indspark. Det har været virkeligt en stor hjælp...