JanTheMan skrev:Det i skriver om stjernehimlen i The Martian og det billede i viser kan jeg slet ikke genkende, jeg har lige set filmen på Blu-ray og der er ikke disse sorte områder uden stjerner, jeg ved ikke hvilken indstillinger i har kørt under, men jeg oplever det samme billede med stjerner i disse områder.
Jeg er meget forundret over dette kritiske punkt, og er slet ikke enige i jeres konklusion.
Alle LCD-paneler har et iboende kontrastforhold. De bedste - VA-typen, som er i DX900 - ligger på omkring 3000-4000:1. Kræver en scene (f.eks. en stjernehimmel), at billedet skal gengives i højere kontrastforhold, så skal LED-zonestyringen aktiveres. Når den aktiveres, så kan man ikke undgå glorier på en helt mørk baggrund med små lyse objekter. Det ligger jo i det teknologiske princip, når skærmen kun har omkring 512 zoner til at styre lyset i og billedet består af over 8 millioner små billedpunkter (eller pixels).
Ser du The Martian i HDR? Hvis ikke, så ser du sikkert ikke problemet, da stjernerne vil blive gengivet så underbelyst, at LED-zonerne ikke slår til. Alternativt kører du med indstillinger i HDR, som ikke viser stjernerne ved den korrekte lysintensitet. Det er jo et kompromis, som indstillingerne til skærmen tillader.
Eller sagt matematisk:
Hvis sortniveauet er f.eks. 0,02 nits (ikke specielt lavt, det er sikkert lavere), så kan stjernerne højest gengives ved 60 - 80 nits (hhv 3000:1 og 4000:1) før LED-zonestyringen slår til og begynder at vise glorier. De skal ifølge kildesignalet gengives ved langt højere lysstyrke.
Kompromisser, som kan opnås igennem indstillinger er:
- Sortniveauet på hele skærmen kan forværres for at hæve lysstyrken i den enkelte stjerne
- LED-zonen omkring den enkelte stjerne kan hæve lysstyrke, hvilket får stjernen til at funkle klarere, men også forårsager glorier
- Undlade at vise glorier, men derfor få markant underbelyste stjerner (som i eksemplet ovenfor)
