Her kommer min historie med TV'et som også var købt i power til deres åbning i Odense.
Det første TV afleverede jeg pænt tilbage da jeg så meget lyserøde "tint" ude i siden og ned i midten var der en grøstik jeg heller ikke kunne leve med. Alt i alt var det mere en regnbue på lyse baggrunde end noget andet, og dette eksemplar var "power" kalibreret inden jeg fik det. Det næste jeg fik havde det i en lidt mindre grad men stadig alt alt for slemt til at jeg ville kunne leve med det.
Da den 3. skærm jeg kom hjem med, så OGSÅ havde dette problem blot i den værste grad af alle 3 skærme, var jeg tæt på at eksplodere :/ De var heldigvis super super flinke ude i Power og det er jo egentlig ikke dem der har været problemet men derimod LG der har klokket i det.
Efter noget snak frem og tilbage med varehus chefen derude fik jeg sindssygt godt tilbud på LG's buede 4k OLED fra 2015 (EG960V) jeg simpelthen ikke kunne afslå (større prismæssig rabat end 870v havde med køtilbuddet), samt et ophæng og så tilbød de at køre mig hjem med TV'et også
. Jeg kan nu sige at jeg er ovenud tilfreds også selvom jeg skulle slippe mange flere penge for deres topmodel.
I min optik er 870v ikke et godt TV hvis man går op i billedkvalitet simpelthen fordi at har man først lagt mærke til ujævnhederne i farverne hen over skærmen så dukker det op på alt lyst materiale, så tydeligt er det, og det jeg har fundet frem til er at de alle sammen har det i en eller anden grad, men at det kan variere ang. hvilken fabrik den er samlet på (dem i DK er samlet i Polen stod der på kasserne).
Ydermere skal man være opmærksom på at menuerne til kalibrering er helt hen i vejret på 870v. CMS menuen virker slet ikke ordentligt og 20 punkts IRE kalibreringen er et helvede. Når man går ind i menuen skruer den kunstigt op for lyset hvilket ødelægger ens kalibrering og når man så indstiller RGB på de forskellige IRE niveauer så skruer den op for et andet IRE niveau (de er simpelthen forskudt i værdierne). Dette kan dog undgås ved at skrue kontrasten helt op på 100 og lysstyrke til 50+ men så skal man alligevel hen og efterkalibrere når man skruer ned for lysstyrken og kontrasten igen og der skal man "gætte" hvilket IRE niveau passer til den måling man laver så man ikke skruer på den forkerte.
Deres 2015 top model er derimod "næsten" perfekt i min optik (skal jeg jo også sige når jeg har været igennerm så mange tv :P). Der er ingen ujævnheder i farverne, menuerne virker meget bedre og billedkvaliteten på dette panel i 4K OLED er det bedste jeg nogensinde har set. Da jeg satte Avatar på var kæben nede på gulvet under hele filmen. 3D kvaliteten er også den bedste jeg har set på et tv til dato.
Jeg har dog også fuld forståelse for at det er et MEGET dyrere TV og havde jeg ikke fået den gode service og det gode tilbud i Power havde jeg heller aldrig købt det.
Håber min "Wall of text" kunne bruges til lidt