11. sep 2015, 17:27
#219953
Kære eksperter og entusiaster,
Jeg skriver til jer, da jeg har brug for vejledning ifm. køb af ny pc-skærm. Jeg håber, at de af jer, som har forstand på nedenstående, vil afsætte et par minutter til at hjælpe mig, da jeres svar muligvis kan få meget stor betydning for min livsførelse.
Jeg vil forsøge at gøre mit indlæg så kort som muligt, og såfremt der måtte mangle relevante oplysninger, må I endelig sige til.
For nogen tid siden var jeg impliceret i et alvorligt trafikuheld, hvorunder jeg blev udsat for et såkaldt hovedtraume (hårdt slag til hovedet). Dette hovedtraume har givet mig rigtig mange gener, og en af disse er, at jeg oplever store problemer ifm. læsning og pc-arbejde. Jeg kan kun læse i en bog eller sidde foran en pc-skærm af ”normal” størrelse i meget kort tid ad gangen, og såfremt jeg ikke overholder mine ”hviletider”, får jeg nogle meget smertefulde hovedpineanfald af flere dages varighed, hvor jeg er sengeliggende.
I kan nok sagtens forestille jer, hvor stor en ulempe det er ikke at kunne bruge en pc i mere end ca. ½ time om dagen. Da enormt mange ting foregår digitalt i vore dage, kan jeg ikke nå selv det mest nødvendige på ½ time dagligt, hvorfor jeg ofte må overskride min grænse og efterfølgende tage en tur på flere dage i sengen.
Jeg har dog selv erfaret samt fået at vide fra folk med viden om min lidelse, at jeg kan øge min pc-tid ved at vælge en større skærm, så jeg på den måde kan komme længere væk fra denne – af en eller anden årsag er det ikke nær så hårdt for min skadede hjernen, hvis skærmen kommer længere væk.
Jeg har pt. en 22 tommer skærm, og den er alt, alt for lille, hvorfor jeg er gået på udkig efter en ny skærm. Jeg har søgt information forskellige steder og forsøgt selv at sætte mig ind i tingene, men jeg har altså stødt panden mod en mur og kan ikke selv komme videre, hvorfor jeg håber på jeres hjælp.
Min anvendelse af skærmen hører under kategorien ”kontorbrug”.
Jeg fik til at begynde med et familiemedlem til at læse bl.a. disse artikler fra hjemmesiden op for mig:
”TV og monitor anbefalinger”
”Monitor købsguide”
”Skærme med LED kan give hovedpine pga. flimren”
Jeg undrede mig over en enkelt ting ved gennemgangen af disse artikler.
Af artiklen ”Monitor købsguide” fremgår bl.a.: ”Til kontorbrug kan man med fordel købe MVA og PVA baserede skærme idet de har et godt kontrastforhold. Dette vil være en fordel for læsbarheden ved tekstbehandling, Internet/Ethernet brug osv. Dog kan en god TN baseret skærm også sagtens anbefales, og vil i mange tilfælde fungere, som en god allround skærm, der samtidig er billig. De nuværende S-IPS baserede skærme kommer ikke i nærheden af de kontrastforhold, som opnås på en MVA eller PVA skærm og er ikke specielt egnet til at arbejde med sort; herunder f.eks. sorte fonte eller anden tekst. Ofte er IPS-baserede skærme også forsynet med en lettere grynet overflade, som kan være distraherende at se på når der ikke spilles eller arbejdes med grafik.”
Af artiklen ”TV og monitor anbefalinger” fremgår under afsnittet ”Monitor - kontorskærme” fem anbefalelsesværdige skærme. For de fire første skærme gælder, at der i kolonnen med fordele er angivet ”IPS-panel”.
Af artiklen ”Monitor købsguide” fremgår altså, at jeg til kontorbrug skal vælge MVA, PVA eller TN, men at IPS derimod er en dårlig ide.
I artiklen ”TV og monitor anbefalinger” fremhæves IPS omvendt som noget positivt.
Spørgsmål 1: Er der ikke en konflikt mellem udsagnene i de to artikler?
Det skal lige nævnes, at jeg absolut intet ved om dette område, og jeg har derfor heller ikke den fjerneste ide om, hvad betegnelser som MVA, PVA, TN og IPS betyder, men jeg syntes bare, det lød lidt ulogisk.
Men nu til sagens kerne.
Jeg skal altså have en ny pc-skærm, og jeg tror, at en skærm på 40-42 tommer er optimal.
De anbefalede kontorskærme i artiklen ”TV og monitor anbefalinger” er på mellem 24 og 34 tommer, hvorfor jeg desværre ikke blot kan vælge en af de anbefalede skærme, hvilket ville være lettest.
Mine krav til en ny pc-skærm:
1. Da jeg lider af en kronisk, svær hovedpine, som forværres ved pc-arbejde, skal jeg selvfølgelig have en skærm som i relation til hovedpine-problematikker er så god som overhovedet muligt. Jeg forstår ingen af alle de tekniske specifikationer, som beskriver en skærm, og jeg ved derfor heller ikke, hvad jeg skal kigge efter. Skærmen skal selvfølgelig være god ift. problematikken beskrevet i artiklen ”Skærme med LED kan give hovedpine pga. flimren”.
2. Den skal kunne tilsluttes en HP Pavilion dm3-2040eo med Windows 7.
Spørgsmål 2: Hvilken pc-skærm på mellem 40-42 tommer vil I anbefale mig at købe?
Hvis en stor skærm af den rette kvalitet viser sig at kunne mindske mine gener, vil det betyde enormt meget for min livskvalitet, og jeg håber derfor, at de ”skarpeste” af jer gider benytte et par minutter på at hjælpe mig.
På forhånd tak for jeres tid.
God weekend!
Mvh. Mads