Torben Rasmussen skrev: ↑22. dec 2023, 10:28
Jeg har billeder af problemet med de farvede kanter i testen af både Samsung S95C og Sony A95K. Jeg kunne måske lige klippe det ind i testen af A95L også.
Direkte sollys på en OLED-skærm kan IKKE anbefales. Det vil skade panelet og give samme effekt som burn-in.
Tak for input, Torben - og også KimKaos! - Hvilken "burn-in" effekt vil der komme, når skærmen får direkte sollys i et par timer sidst på eftermiddagen/aften - hvis der ikke er noget billede på skærmen? Vil skærmen blive misfarvet eller andet..? Kan så evt. lave en sort plade til at dække selve skærmen når TV'et ikke bruges.
Hvis TV'et er tændt og skærmen er i sollys, hvad er det så det giver "burn-in" effekten - billedet på skærmen er jo aktivt og bevægende, så det kan jo ikke være det/motivet som vises i "burn-in effekten...?
Vil det være forkert at investerer i et A95L, i stedet for et med anden panel type - LED eller lignende?
Mht. gardiner - vil ikke have gardiner - hellere en flot udsigt til haven - men jeg har fået et elektrisk rullegardin monteret i loftet, som går lige ned til sofaens bagkant og det dækker/skygger næsten det 42" TV vi har nu for sollys. Hvis jeg så opsætter et 55", vil rullegardins skyggen dække centreret, så der vil være måske 20 cm sollys på begge sider af skærmen. Vil det så give problemer med forskellig "burn-in" i sollys arealet i forhold til skygge arealet..?
Lidt øv mht. til dette sollys problem - har nok selv skabt det, men håber der findes en løsning uden gardiner!?