Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#26939
Så er testen af Samsungs nye Q96/Q97 serie online. Vi har haft Samsung 50Q96HD inde til test, og det har overordnet været et positivt bekendtskab.
Du kan finde testen her: http://www.flatpanels.dk/test.php?subac ... 1196149805

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller tilføjelser kan de placeres her i tråden og vi skal prøve at vende tilbage på dem.

God læselyst. :)
Af kskruger
#26940
Til Rasmus Larsen

Tak for en super god test, af Samsung 50Q96HD.

Jeg har et spørgsmål omkring problemet med Judder og hak på Samsung'en. Er det være eller bedre, end når man ser det på en Panasonic PX70/PZ70/PZ700?
Brugeravatar
Af Andromedia
#26942
Rigtig god anmeldelse, men der er en ting jeg ikke forstår. Skærmen bliver kritiseret for ikke at understøtte 1080p, men den understøtter 1080i. Er det ikke bedøvende ligegyldigt når skærmen kun har en opløsning på 768 lodret?

Det er sikkert bare noget jeg har misforstået...

Og så lige en detalje: Der står at opløsningen er 136*768 . :p
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#26943
kskruger skrev:Til Rasmus Larsen

Tak for en super god test, af Samsung 50Q96HD.

Jeg har et spørgsmål omkring problemet med Judder og hak på Samsung'en. Er det være eller bedre, end når man ser det på en Panasonic PX70/PZ70/PZ700?
I flere tilfælde er det slet ikke særlig slemt og jeg ved - fra mange af de personer der kommer og går her i løbet af sådan en testperiode - at det ikke er alle der overhovedet lægger mærke til det.

På nogle input signaler er det dog værre og her er det nok på samme niveau som Panasonic. Jeg ved dog, at man fra Samsungs side snakker om en firmware opdatering, som skal reducere judder betydeligt. Hvorvidt det vil hjælpe eller ej er nok for tidligt at sige, men de er da hvert fald opmærksomme på problemet.
Rigtig god anmeldelse, men der er en ting jeg ikke forstår. Skærmen bliver kritiseret for ikke at understøtte 1080p, men den understøtter 1080i. Er det ikke bedøvende ligegyldigt når skærmen kun har en opløsning på 768 lodret?

Det er sikkert bare noget jeg har misforstået...

Og så lige en detalje: Der står at opløsningen er 136*768 .
Jeg har fået rettet specifikation for opløsningen. :)

Mht. det andet, så kan jeg godt følge din tankegang. Jeg kan også godt se, at min tekst kan misforstås, som om, at jeg eftersøger, at skærmen både får 1080p opløsning og 1080p understøttelse. Jeg har derfor rettet lidt til.
Det jeg dog eftersøger. er som sådan mere understøttelsen af signalet end at skærmen rent faktisk får 1920x1080 opløsning. En sådan opløsning er nemlig ikke nødvendigvis lig med godt billede, og det viser Samsung jo f.eks. her, hvor de har en skærm der i min mening er bedre end mange LCD skærme med 1920x1080 opløsning.

Understøttelsen af 1080p er dog alt andet lige godt at have. Der er flere situationer, hvor 1080p signaler er meget udbredte og det bliver nok kun mere udbredt. At signalet skaleres ned, har du naturligvis helt ret i, så det er ikke fordi et 1080p signal nødvendigvis vil se bedre ud på skærmen end et 720p (givet at begge kunne modtages), men understøttelsen af 1080p kunne jo f.eks. åbne op for modtagelse af 1080p i 24 Hz. Selve opløsningen ville selvfølgelig blive skaleret ned til skærmen, men hvis man beholdte frameraten - hvilket jo faktisk er ret let billedbehandlingsmæssigt - så kom man også lidt ud over "judder" snakken.

Det skal også ses lidt i relation til hele HD genren. I takt med at der kommer film i 1080p, spil i 1080p osv., så ser jeg egentlig hellere, at omdannelsen til 1080i, 720p, 768p (eller hvad det måtte være) sker i Tv'et end i en eller anden billig Blu-Ray eller HD-DVD afspiller, som med garanti begynder at dukke op indenfor kort tid. Selv om jeg ikke er meget for at bruge ordet fremtidssikker, så er det jo på en eller anden måde en understøttelse af en stadig mere og mere udbredt fremtidig standard, som jeg fisker lidt efter.

Jeg håber du kan følge min argumentation.
Brugeravatar
Af Andromedia
#26946
Tak for dit svar! :)

Det affødte så lige 2 tillægsspørgsmål:
1. Hvis Samsungen får et 1080p signal, viser den så bare tom skærm?
2. Er det kun 1080p som understøtter 24hz? ikke 1080i?

Takker
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#26947
Andromedia skrev:Tak for dit svar! :)

Det affødte så lige 2 tillægsspørgsmål:
1. Hvis Samsungen får et 1080p signal, viser den så bare tom skærm?
2. Er det kun 1080p som understøtter 24hz? ikke 1080i?

Takker
1. Der vil komme en besked á la: "Input not supported". Jeg husker ikke den eksakte ordlyd, men du får en kort fejlmelding før der kommer sort skærm.

2. Jep, kun 1080p lige nu.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#26949
Som tillægsinfo så kan jeg fortælle at mine forældres Q7-model også lider under dithering, hvilket også er beskrevet som en af ulemperne i vores købsanbefalinger her på siden. Samsung har generelt været ret glade for at benytte dithering på deres skærme - og monitors for den sags skyld - og de er ikke sluppet heldigt fra det hver gang.
Af cassig
#29881
Yakken

Du skriver at dine forældres q7 lider en del af dithering, men er q9 ikke et nyt panel, og derved forhåbenligt bedre???

Jeg overvejer kraftigt at købe deres ps42q96hdx, men det der omkring 1080p skal det afskrække mig for at købe det?
Jeg har pt ingen HD eller Bluray afspiller og har ikke planer om at købe det (foreløbigt ihvertfald). Har jeg forstået det rigtigt at det kun er på de formater det ville være et problem med den skærm?

Ang paralelimport, kan det anbefales et man spare ca 4000kr og så tegner en forsikring til 2000kr der så vidt jeg kan se dækker alt, når man nu ikke får samsung prestige garanti med?

Mange spørgsmål, som jeg håber i kan svare på!!!

Mange tak

Casper
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#29903
Jo, Q9 er nyere, men jeg smed blot kommentaren for at forklare at dithering altså ikke er et nyt koncept på Samsungs TV.

Hvis ikke Samsung i DK vil tage imod et parallelimporteret TV, så er en udvidet garanti ikke meget værd. Du får det ikke fikset hurtigere af den grund, for det skal sendes til udlandet og tilbage igen.
Af contreau
#29925
Hej

Virkelig god og dyb anmeldelse - tusind tak for det :)

Jeg er på jagt efter en 42" plasma skærm til stuen, den skal bruges mest til tv og film måske i ny og næ koble min bærbar til for at se film eller game.

Har en panasonic px70 i tankerne men så denne test af den nye samsung q96 serie, så nu er jeg totalt i tvivl.

Ydermere har jeg set panasonics px700 serie til "næsten" samme pris som px70 serien.

Men hvilken skærm skal jeg vælge?? Samsung eller panasonic og hvilken model??

P.S. hvis i har andre foreslag på andre mærker og modeller er i mere end velkomne

Håber i vil svare da i er de mest kompetente jeg har mødt herinde.

P.P.S til yakken, tak for tidligere råd og kommentarer :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#29932
Hvis du ikke har nogen præferencer mht. udseendet af TV'et så er PX700 det bedste valg. Højttalerne er bedre i den model og du får flere tilslutningsmuligheder.

Q96/Q97 er dog stadig et udmærket TV, hvis man ikke sidder så tæt på skærmen at man kan se dithering mønsteret. Jeg vil råde dig til at få set TV'et i virkeligheden i stedet.
Af contreau
#29938
jeg har været ude og se både Panasonic px70 og samsung q96

understøtter panasonic px70 1080p???

Er forskellen på px70 og px700 3000 kr værd??

har tænkt at handle hos geco.dk da jeg har hørt dårligt om getmore.dk og multimediaworld.dk og gerne vil undgå parrallelimport, så pris forskellen er på 3000 (medmindre i kender til et billigere sted hvor garantien er i orden)

har ikke nok teknisk bekendtskab til at se de store forskelle på de to modeller og hvad forskellene gør
Af cassig
#29939
Hvad så med pana 42pz70ea, den ligger jo også i samme prisleje som de andre.
Jeg synes det er svært at vælge. Jeg tror jeg har fundet udaf at det skal være plasma og hvad så.....har desværre ikke råd til pioneer:-(
Jeg troede det skulle være samsung q96 men bliver så lidt nervøs for at den ikke er "fremtidssikret" i forhold til 1080p24hz
Af contreau
#29942
42pz70ea koster fra 12795 og 42px70ea koster fra 8664

Man betaler (groft set) 4000 for at få full hd.

Men full hd er (så vidt jeg er med) kun aktuelt hvis du skal se noget i full hd så som film eller konsol spil, ydermere skal man op i en meget stor skærm mindst 42" men helst ikke under 50" for rent faktisk at ku se en forskel på full hd og hd ready (altså 1920 x 1080 og 1024 x 768)

Var inde i hifi klubben hvor en ekspedient viste mig et test de har på deres hjemmeside (har dog ikke ku finde den efterfølgende :(( )
hvor man kan beregne hvor stort tv'et skal være for at ku se forskel på 1920 x 1080 og 1024 x 768 alt efter hvor langt man sidder fra tv'et.
Jeg sidder ca 2,5 meter fra tv'et og for at kunne se en forskel ska jeg minimum ha en 65" tv... så stort ville man jo ALDRIG vælge fra den afstand. Jeg kigger på 42" og der skal jeg under 1 meter for at se forskel... og så tæt sidder man jo ikke...