Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af loveduck
#45795
Findes der ikke et Plasma TV med DVB-C tuner til omkring de 15k? Skal der virkelig købes et LCD tv, og få et mindre godt billede af den grund :)?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#45798
ja, Samsungs nye modeller har.
Af k.m.
#45815
Det er fordi de ved hvad der er vigtigt ;)

Hvis jeg var dig ville jeg ikke gå så meget efter DVB-C tuneren, da det er meget mere bøvlet at have digitalt kabeltv via kort end med boks - plus at du mister nogle features du kun har med boksen (i hvert fald hos Yousee). Jeg gik også efter DVB-C tuner da jeg startede med at se efter nyt tv fordi jeg ville slippe for den ekstra boks - og fjernbetjening - men efter at have undersøgt sagerne hos Yousee kunne jeg se at jeg formentlig ville tage en boks alligevel, bl.a. fordi jeg ikke ville kunne bruge min harddisk-recorder med en indbygget tuner... Og man mister også nogle andre features fra Yousee som de kun har med deres bokse.

Derudover kan man jo aldrig være sikker på hvor længe den indbyggede teknologi holder, så hvis man køber et TV med indbygget tuner for at slippe for den ekstra boks, og der så om nogle år kommer noget helt andet, så skal man jo have en boks alligevel - og så ærgrer man sig nok over at man tog det TV kun for at slippe for boksen... Men det kommer jo selvfølgelig også an på hvor tit man skifter TV, når jeg køber nyt regner jeg med at det skal holde de næste mange år... Har sgu ikke råd til at købe nyt hvert 3. år eller lignende :-D
Af loveduck
#45816
Det har jeg bestemt heller ikke, og efter at have læst lidt mere om det hele, så vælger jeg istedet at fokusere på Panasonic. Valget står mellem 42PZ800, 42PZ85 eller 42PZ80? Er bare ikke klar over hvilket endnu :) Et der kan anbefales?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#45829
De er alle gode. PZ800 adskiller sig især på at have en helt plan front med glas fra kant til kant, hvor de to andre er kosmetisk forskellige i den nederste kant (og placering af ekstra stik). PZ80 vs. PZ85 bør nok udelukkende bedømmes på look, for de ekstra features som PZ85 tilbyder, slås ofte fra (interpolering af ekstra frames).

PZ800 har lidt bedre farvehåndtering hvis du vil kalibrere.
Af JKay
#45832
PZ85 og PZ800 har begge digital lyd udgang. Hvilket jeg synes er et stort plus! PZ800 kan også afspille AVCHD. Så kan du smide en 1080p film på dit SD kort og få den afspillet af PZ800!
Af loveduck
#45836
Jeg hælder mest til PZ85, hvilket det højest sandsynligt ender med :) PZ800 er en smule udenfor mit budget.

Jeg har set at Elgiganten har TH42PZ85EA, men hvad betyder EA? Har det nogen betydning?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#45838
EA er blot seneste revision. Det er den rigtige model.

Vi har et test af PZ85 på forsiden.
Af loveduck
#45840
Det må jo være et helt ny review, da det ikke var der igår aftes :) Glæder mig til at læse dét. Vil jeg blive en glad mand, hvis jeg køber det fjernsyn? Jeg skal blot bruge det til lidt Bly-Ray film og almindeligt brug, så som sport og diverse TV-serier :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#45841
Det er kommet på for godt en time siden ;)

Ja, du vil blive en glad mand hvis du køber dette TV!
Af bossanova
#45843
Til Yakken: Du skrev længere oppe af PZ800 har bedre farvehåndtering, hvis man kalibrerer. Betyder det, at der er andre indstillinger, der kan foretages, end dem I beskriver i testen af PZ85, eller kan man bruge de samme, som I bruger på PZ85? Eller skal man have foretaget en professionel kalibrering for at opnå fordelene?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#45846
En prof. kalibrering involverer tilgang til servicemenuen og dét gør vi ikke i vores tests. Dette roder for meget ved selve TVets fundamentale indstillinger til at man kan være bekendt at sende TVet retur. Hvis andre anmeldere skal låne TVet, så vil det heller ikke give et korrekt indtryk fra start af, så derfor holder vi os generelt fra sådanne indstillinger.

Der er en feature i PZ800 (Eller rettere: der er en feature der kan SLÅS FRA) som gør at man kan få en bedre farvegengivelse ved prof. kalibrering.

Når du får kalibreret professionelt, så er der en del flere håndtag at hive i.