Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af optionen
#45729
Hej,

Familien og jeg selv har været rundt i byen (københavn) for at finde en forretning der både har Pioneer lx 5090 og Panasonic PZ800 (50 tommer) for at sammenligne dem. Dette har ikke været muligt - kender I et sted?

Derudover vil vi gerne spørge jer der har set begge fjernsyn om Pioneer er ca. 5000 mere værd end Panasonic´en? Seneste fælleskøb vi har set kunne man få en Pioneer til 21.500 og tillagt højtaler bliver dette ca. 23.000. Panasonic´en kan vi få for 18.000, og derved en forskel på ca. 5000. Når man læser anmeldelser ser man at Pioneer er lidt bedre, lidt bedre sort niveau etc. Men er det virkelig 5.000 værd?

Hvad fjernsynet skal bruges til: Vi kommer til at sidde 5 meter væk fra fjernsynet, primært se alm. fjernsyn, lidt DVD, lidt blueray og lidt PS3.

Mvh,
Casper
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#45731
Personligt ville jeg ærgre mig over ikke at tage det bedste når prisen alligevel var deroppeaf. Som med så meget andet, så koster det forholdsvist meget at få det sidste med. Det er svært at give et bud på om det er 5.000 kr. værd for dig. Det er 5.000 kr. værd for mig, men min kone mener også at mine prioriteter er forskruede...

Husk dog på at Pioneeren heller ikke kommer med en fod eller vægbeslag, så det er en ekstra udgift på 1.000 - 1.500 kr.
Af optionen
#45744
Hej Yakken,

Tak for dit svar.

Det som jeg/vi prøver at få en forståelse af er, hvad "det sidste" er, og om det er 5.000 værd, og eftersom vi ikke har set begge fjernsyn ved siden af hinanden gør det lidt svært.

Skal man være fagmand, for at kunne se forskel eller kan "almindelige" personer også tydeligt se den?

Kan man fx. se en forskel, hvis man sidder og ser TV-avisen? Kan man se forskel hvis man ser en blue-ray film? Er der forskel hvis man spiller PS3? Jeg ved ikke om det er nemt at besvare spørgsmålene, det er bare dem som summer oppe i vores hoveder.

Ps. det er tanken at fjernsynet skal op og hænge, så der går jeg ud fra at udgiften er ens (1.000 - 1.500) pr. fjernsyn.

Mvh,
Casper
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#45759
Du behøver ikke være fagmand for at sætte pris på dét som 5090 tilbyder. Sortniveauet er synligt bedre og billedbehandlingen er også i en klasse for sig. 5090 kan desuden kalibreres noget bedre, hvis pengene rækker til det.

Problemet opstår når du netop som menig mand, skal vurdere om den ene er bedre end den anden, for det kan være svært at "huske" hvad man går glip af.

Køber du en Toyota, så er du sikkert også glad for at køre i den, men det betyder ikke at du er ude af stand til at mærke, at en Audi har et højere kvalitetsniveau.
Af optionen
#45789
Jeg er helt enig i at man som menig mand, netop kan være i tvivl/uvidende om hvad man går glip ved det ene fjernsyn kontra det andet. Derfor kunne det være rart at se det ene ved siden af det andet.

Men hvorfor ikke købe det bedste, når der nu er forskel. Tak for svarene.

Mvh,
Casper
Af vfr
#45792
Har set dem begge i hver sin butik. Det kan ikke bruges til noget. Har nu købt pz800 pga den indbyggede mpeg4tuner - få apparater/få fjernbetjeninger. Billedkvaliteten i vores stue er dybt imponerende. Men mine 60 år gamle øjne kan vel heller ikke se forskel, hvis jeg havde apparaterne ved siden af hinanden!?
mvh
Tonni I.
Af cannavaro
#45796
vfr skrev:Har set dem begge i hver sin butik. Det kan ikke bruges til noget. Har nu købt pz800 pga den indbyggede mpeg4tuner - få apparater/få fjernbetjeninger. Billedkvaliteten i vores stue er dybt imponerende. Men mine 60 år gamle øjne kan vel heller ikke se forskel, hvis jeg havde apparaterne ved siden af hinanden!?
mvh
Tonni I.
Har du Antenne Eller Kabel-Tv?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#45797
vfr skrev: Men mine 60 år gamle øjne kan vel heller ikke se forskel, hvis jeg havde apparaterne ved siden af hinanden!?
mvh
Tonni I.
Jo, det vil jeg nu godt mene at du kan.