Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#45317
Som overskriften siger... Skal have nyt TV i stuen, og har kigget lidt på disse...

Sony 46W4000 (12.500 kr)
Sony 46W4500 (14.500 kr)
Samsung LE46A656A1C (13.700 kr)

Først: Er der nogen der kan fortælle hvad den store forskel på Sonys model W4000 og W4500 er? Jeg kan se på deres specs at kontrasten skulle være bedre på W4500 og at den har 100Hz hvilket W4000 ikke har, men hvad er der ellers? Og er det prisforskellen værd?

Dernæst: Skal man så tage Sony (hvilken model af de to ovennævnte der nu "vinder") eller Samsungs LE46A6561C? Den ser også ganske fornuftig ud, har 100 Hz og 1080p24 (hvilket også begge Sonyer har)... Umiddelbart vinder Sony dog på specs, men der er jo meget man ikke kan se på specs!

Er der nogen der har erfaringer med disse tv? Billedkvalitet, farver, slør ved hurtige bevægelser, kort sagt alt :-) Nu har jeg endelig fået overtalt konen til at få nyt tv i stuen, så skal vi jo også have noget ordentligt :-)

Jeg har også kigget lidt til en enkelt plasmaskærm, Panasonic 46" PZ85 (14.000 kr), men jeg tror jeg er alt for nervøs for det burn-in noget til at vælge plasma... Samt det at det ikke er så nemt at reparere hvis der skulle gå nogle pixels (har jeg da læst mig frem til...)

Var nede i den lokale Expert og spurgte dem, men ekspedienten gad ikke engang at lette røven fra sin stol og gå over og kigge på tv'ene (de havde både Samsung og Sony udstillet, godt nok ikke lige de modeller, men alligevel...) det eneste han kunne svinge sig op til at sige var at man skulle tage Sony for det var et meget bedre fjernsyn med et meget bedre billede, men det var alt hvad han kunne forklare, så det havde jeg ikke meget fidus til...
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#45325
Hvis der dør pixels så er du på spanden uanset hvilken model du vælger. Plasma eller LCD - du får det ikke fikset. Det er muligt at det i teorien er muligt at skifte et LCD panel, men i praksis får du det med garanti ikke gjort pga. en pixelfejl.

PZ85 vil dog være et bedre TV end de modeller du ser på her, men den vil mangle MPEG4 tuneren.

100 Hz eller ej må du nok hellere gå ud og se i virkeligheden. Det er svært at forklare så du får en rigtig fornemmelse for det. Så kan du selv afgøre om det er 2000 kr. værd.
Af k.m.
#45332
Mht plasma var det med reperationen også kun en meget lille del, det er mest nervøsiteten for burn-in... Jeg vil have et tv jeg kan bruge lige som jeg vil, jeg vil ikke skulle tænke på at skifte kanal for at undgå burn-in af logo eller lignende... Jeg vil have et tv jeg kan bruge som jeg vil uden at tænke på sådan nogle ting... Fra starten... Men hvor meget er der i det med burn-in? Jeg kan se at artiklen omkring burn-in på plasmaskærme er fra 2006, så jeg formoder at der er sket noget siden... Men hvor meget vil der ske hvis man forudsætter at det samme billede vil stå i nogle timer ad gangen nogle gange? (glemme at tage den fra tekst-tv, logo i hjørnet på samme kanal i en hel dag, have den til en PC der står med samme motiv i flere timer når den ikke bruges osv)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#45336
Hvis du insisterer på, at skærmen skal kunne holde til sådan et misbrug, så skal du nok holde dig fra plasma TV. Det er selvfølgelig en prioriteringssag, men personligt vægter jeg billedkvalitet højere end muligheden for at lade text-TV stå i 2 timer. Der er sket en hel del med forbedring af burn-in - Rasmus formåede eksempelvis ikke at skabe retntention på Pioneers nye model i den tid han havde den til test. Det samme gør sig ikke helt gældende for Panasonics modeller, men de er stadig ret godt med.

Men det her skal ikke være et korstog for plasma TV, når du tydeligvis har nogle (lettere mystiske) behov til dit TV. Jeg vil stadig anbefale dig at få set forskellen på 100 Hz og 50 Hz på Sonys modeller.
Af stenergut
#45338
Åh ja, på den igen. Jeg kan altså ikke se hvorfor PZ85 skulle være bedre end W4500, ihvertfald ikke udfra specs - Det må være en af den slags smagssager den kan henføres til hele LCD-Plasma diskussionen :)

Såvidt jeg har forstået ud fra at have læst lidt forskellige reviews, skulle W4500 være skarpere i de små detaljer og have bedre farver. Desuden er forskellen på W4500 og W4000 være temmelig markant. Motion-handling er væsentligt forbedret i W4500. I den gamle model var det angiveligt ikke uset at billedet hakkede ved panorering.

Det her er hvad jeg kunne læse mig til efter at have gransket tingene på nettet. Man skal selvfølgelig se tingene i virkeligheden før man træffer en beslutning.
Af k.m.
#45340
Nu var det også bare tænkte eksempler, men for at tage et konkret eksempel så når vi kører musik på vores mediecenter så står skærmen tændt for f.eks. at kunne søge hvis man vil høre et andet nummer, men skærmbilledet ændrer sig jo ikke meget. Tv'et bliver også brugt til "almindelig pc brug", dvs at windows-bjælken i bunden af skærmen kan tænkes at være fremme mange timder ad gangen. Jeg ved ikke om det er ubegrundet frygt, det er derfor jeg søger hjælp herinde, jeg er helt rookie på området :)

Jeg er egentlig ikke i tvivl om at billedet er bedre på PZ85, vel primært pga den meget hurtigere responstid på plasma der gør det bedre ved bevægelser, så det eneste der skulle afholde mig fra plasma var burn-in faren... Og der er det jo så at jeg er bange for at vores "pc-brug" af skærmen giver for mange langvarige still-billeder...
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#45359
Jeg svarer jo efter hvad du skriver. Når du ikke skriver at skærmen skal bruges som monitor til en PC, så gætter jeg mig ikke til det selv ;)

I dét tilfælde bør du helt klart afholde dig fra at se på plasma-modeller.

stenergut: Hvis du udelukkende ser på specifikationerne, så kommer vi ikke langt i diskussioner herinde. En af de første ting vi råder folk til, er jo netop at droppe at se på specifikationerne, idet de ikke fortæller noget om billedkvalitet.
Af farbruun
#45371
yakken skrev: stenergut: Hvis du udelukkende ser på specifikationerne, så kommer vi ikke langt i diskussioner herinde. En af de første ting vi råder folk til, er jo netop at droppe at se på specifikationerne, idet de ikke fortæller noget om billedkvalitet.
En god pointe.

Men dertil vil jeg sige, at denne tråd omvendt bærer meget præg af subjektivitet og let arrogance.

1) LCD vs. PLASMA diskussion er under alle omstændigheder bragt til live i denne tråd (omend du nok har en god pointe da trådens ejer ønsker et tv på 46")

2) Alt det snak omkring misbrug mv. tsk tsk. Jeg tror at den almindelige dansker har et behov, hvor man ikke skal pleje sit tv som en skrøbelig enhed. Så, hvis eksempelvis et logo (MTV?) eller andet på skærmen udgør et reelt problem på en Plasma skærm, så er det vel noget som bør adresseres?



Hvorfor skriver jeg i denne tråd? Fordi jeg selv har kigget en del på både W4000 og W4500. Jeg ønsker en skærm i størrelsen 37"-40" og der er jeg ikke så overbevist om, at Plasma contra LCD er så entydig, som du anfører ovenfor????
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#45377
Jeg har skrevet en længere artikel om plasma vs. LCD, som du kan læse her:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1220975428
Fordele og ulemper er vist gjort ret klart deri.

Det er vores erfaringer herinde at logofastbrænding ikke er et reelt problem på de Panasonic modeller der nævnes. Husk på at du reelt har samme problem på et CRT TV og hvor ofte tænker du over burn-in på sådan en fætter?
Af k.m.
#45404
Det vil sige at hvis man tager mediecenter-delen væk så kan man bruge det fuldstændig uden at tænke på det mht. at se samme kanal længe, se 4:3 programmer uden at de sorte bjælker i siden brænder sig fast osv?

Jeg er nu nede på at valget står mellem Sony 46W4500 eller Panasonic 46" PZ85... Så hvis plasmaen er så meget bedre kan vi måske lære at slukke skærmen når vi hører musik på mediecentret :) Har fundet ud af at DVB-C tuneren ikke har så meget at sige alligevel da der mangler en masse funktioner når man tager digitalt tv med kort i stedet for boks hos Yousee (og det er det vi har...) - specielt det at vi ikke vil kunne optage på vores harddisk-dvd-optager gør at vi nok skal have en boks alligevel, og så kan DVB-C jo være ligegyldigt... Og da det var et af argumenterne for Sonyen er jeg kommet lidt tættere på plasma hvis jeg kan blive overbevist om at burn-in ikke er noget jeg skal tænke på :) Det jeg tænker mest på er kanal-logo (vi ser gerne samme kanal en hel dag :)) og sorte bjælker ved 4:3 udsendelser - og nej, jeg vil ikke strække billedet, hvad dælen er fordelen ved bedre billedkvalitet hvis man smadrer det ved at strække det så folk alligevel ser mærkelige ud... :D
Af martinlk
#45405
Har jeres mediecenter ikke en pauseskærm I kan benytte jer af?

Ang. 4:3-udsendelser, så viser PX80 ikke sorte bjælker i siderne, men grå bjælker for at undgå problemer.

Jeg tror ikke du skal bekymre dig så meget omkring burn-in. Jeg har VALGT ikke at tænke over det (gider ikke forsøge at ændre kærestens TV-vaner), og har ikke oplevet problemer med hverken burn-in eller retention.
Af fiskerendk
#45413
Jeg har 2 kammarater der har PZ70. Nu ved jeg godt den er lidt ældre. Men når de smider Winamp op på skærmen i bar 10min så kan man se omrisset af Winamp'en i 20min efter winamp er lukket.
Af Kratz
#45418
Jeg har 2 kammarater der har PZ70. Nu ved jeg godt den er lidt ældre. Men når de smider Winamp op på skærmen i bar 10min så kan man se omrisset af Winamp'en i 20min efter winamp er lukket.
Jeg vil så tilføje, at jeg på PZ800 har haft kanaler med logoer kørende i flere timer, også da fjernsynet var nyt, uden nogen tegn på retention eller burn-in.
På Panasonic's 2008 modeller vil jeg påstå, at det ikke er nødvendigt for den almindelige forbruger (læs fjernsyns séer) at tage nogen særlige forholdsregler. Der skal være tale om decideret misbrug som Yakken skriver før det kan blive et problem.
Af martinlk
#45424
fiskerendk skrev:Jeg har 2 kammarater der har PZ70. Nu ved jeg godt den er lidt ældre. Men når de smider Winamp op på skærmen i bar 10min så kan man se omrisset af Winamp'en i 20min efter winamp er lukket.
Mine observationer med PX80 er at retention forsvinder meget hurtigere hvis der er "bevægelse" i de omtalte pixels. Dvs. hvis du får dine venner til at zappe over på TV i et kort øjeblik, så burde det forsvinde. Men 20 min. lyder godt nok af meget. Det skal dog siges at jeg ikke har erfaring med at bruge min PX80 som monitor, men kun med PS3 og mediecenter.