folmerZ skrev: ↑30. apr 2024, 20:56
Konklusionen må vist være, DRTV har opdateret deres "interface" til brugernes DRTV-app, så det passer med de nyeste WebOS versioner. Og derved ikke kan "snakke" med de lidt ældre udgaver.
Det må kunne gøres bedre!
Ja, det gør de nemlig. Dog er dit lidt ældre LG SJ850V stadig en af de officielt understøttede modelgenerationer.
DR har løbende afskåret ældre Smart TV fra DRTV, hvilket skyldes, at den underliggende platform er såkaldt HbbTV (det som også kan frembringes ved at trykke på den røde knap, når man ser en DR-kanal via f.eks. antenne). HbbTV har DR så brugt til at lave en universal-app, der kan køre på tværs af Smart TV fra forskellige producenter. Det er en løsning efter laveste fællesnævner og idet HbbTV ikke er særlig populært har TV-producenterne heller ikke fokus på at holde det ajour versionsmæssigt i deres nye TV-modeller, samtidig med, at flere TV-producenter ikke opgraderer softwaren i ældre TV-modeller efter købstidspunktet.
Sidste gang DR lavede en opdatering af HbbTV var i 2023. Du kan se status her:
https://www.flatpanels.dk/nyhed.php?sub ... 1690883761
HbbTV-løsningen er også årsagen til at nogle programmer på DRTV ikke kan ses, når man bruger DRTV til Smart TV. Læs mere her:
https://www.flatpanels.dk/nyhed.php?sub ... 1629363713
Hvis du vil have en bedre løsning til DRTV og andre apps på både dit ældre LG og nyere LG TV, så overvej Apple TV 4K, hvis det skal være godt og langtidsholdbart, eller Chromecast med Google TV, hvis det skal være billigt. DRTV appen til disse platforme er bygget anderledes, så alt indhold kan ses. Dog ser problemet med hvid skærm ud til også at kunne ramme disse, skal det indskydes. Jeg oplever det ikke selv, men der er nogle sporadiske meldinger om det.