Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af KimLarsen
#356417
Youtuberen Jon Olsson har fået et Samsung 98" QLED tv, SamSingSung har sponseret, og som sædvanlig når han får noget foræret sparer han ikke på superlativerne, og det er Jon i en nøddeskal.

Af Supergris
#356423
PeterD skrev: 15. jan 2024, 16:18 Lækker størrelse. Bare lidt ærgeligt med det manglende Dolby Vision.
Det vil jeg nu kalde en mindre detalje; mere vigtigt er dets evne til at vise HDR i det hele taget...
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#356425
KimLarsen skrev: 15. jan 2024, 15:45 Youtuberen Jon Olsson har fået et Samsung 98" QLED tv, SamSingSung har sponseret, og som sædvanlig når han får noget foræret sparer han ikke på superlativerne, og det er Jon i en nøddeskal.

Et oprigtigt spørgsmål herfra: Hvorfor sidde og bruge sin tid på sponsorerede videoer? Og hvorfor overhovedet dele den?

Mediebranchen har på "print" i årevis forsøgt at skabe en tillidsfuld platform for udgivelse om forbrugerelektronik, hvor sponsoreret indhold ikke accepteres, men det er min opfattelse, at seere på YouTube nærmest smider al kritisk sans. Og jeg forstår det simplethen ikke.
Af sd2100
#356429
Rasmus Larsen skrev: 16. jan 2024, 07:43
KimLarsen skrev: 15. jan 2024, 15:45 Youtuberen Jon Olsson har fået et Samsung 98" QLED tv, SamSingSung har sponseret, og som sædvanlig når han får noget foræret sparer han ikke på superlativerne, og det er Jon i en nøddeskal.

Et oprigtigt spørgsmål herfra: Hvorfor sidde og bruge sin tid på sponsorerede videoer? Og hvorfor overhovedet dele den?

Mediebranchen har på "print" i årevis forsøgt at skabe en tillidsfuld platform for udgivelse om forbrugerelektronik, hvor sponsoreret indhold ikke accepteres, men det er min opfattelse, at seere på YouTube nærmest smider al kritisk sans. Og jeg forstår det simplethen ikke.
Jeg tror ikke, at nogen smider al kritisk sans ud. Alle er klar over, at sådanne indlæg ingen sandhedsværdi har. Det er bare sjovt at se teknik og gadgets blive præsenteret og anvendt. Indlægget er ren underholdning / eskapisme :)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#356430
Det er jeg ikke så sikker på, at du har ret i.

Vi kan eksempelvis tydeligt se interessen for vores egen dækning falde, når f.eks. Linus eller HDTVTest bringer en sponsoreret video med forhåndsinformation fra CES/IFA etc., i forhold til, når alle medier spiller på samme bane og beretter fra en præsentation på lige vilkår på samme tid. Sponsoreret indhold er det, producenten ønsker (at få deres eget budskab ud uden kritik), men det har læser/seer vel også et ansvar for og en interesse i at forhindre? Mest af alt for egen skyld.

Jeg forstår ikke, hvorfor YouTubere får fripas til at reklamere til højre og venstre med sponsoreret indhold, og hvorfor forbrugere accepterer det?
Brugeravatar
Af KimKaos
#356434
Desværre er det op til os selv at være meget kritiske - vi skal helt undlade at klikke på produkt sponseret indhold for selvom vi klikker bare for at give dem en nedadvendt så tæller det som et klik og positivt i reklameregnskabet

jeg er storforbruger af Youtube men jeg er meget tilbageholdende med at se visse kanaler - Linus er en dem jeg nu om dage sjældent kommer forbi - for når det kommer til stykket er hans kanaler blevet forvandlet til mere ren underholdning end reel forbrugeroplysning og andre tek-tuber er røget samme vej - ikke fordi jeg ikke vil underholdes men jeg vil gerne skille skæg fra snot.

Hvis jeg blot vil se på nogle ukritiske highlights af et produkt kan jeg se Samsung. LG, Sonys osv. egen produktpromovering - det behøver jeg ikke en Youtuber til - Jeg er på Youtube for at finde reel produkt gennemgang - hvad er nyt og mere vigtigt hvad er ikke helt så godt ved den nye model

Desværre er der efterhånden langt mellem de mere seriøse da mange har lade sig lokke af gode penge og ikke orker og ofte ikke evner at lave en seriøs gennemgang og test af et produkt - det er derfor det er så skide vigtigt at vi gør alt for at støtte de mere seriøse herunder Flatpanels og går en lang bue uden om de andre for det er den eneste måde vi kan vise producenterne at de skal droppe de lalleglade Youtumper og støtte de mere seriøse når der skal formidles nyt om det nyeste inden for TV og lign.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#356451
kabri skrev: 17. jan 2024, 08:25 Linus tech tips klart, men sponsoreret indhold på hdtvtest?
Ja HDTVTest bringer sponsorerede videoer fra bl.a. LG Electronics, LG Display og Asus, med budskabet styret af selskabet. Du vil notere dig, at videoerne kun fremhæver produkternes forcer.

Eksempler fra CES 2024:
- Sponsoreret af Asus: https://www.youtube.com/watch?v=3UWIeqTs3HI
- Sponsoreret af LG: https://www.youtube.com/watch?v=oFC3v1BwQRs
- Sponsoreret af LG Display: https://www.youtube.com/watch?v=VM7eFI5pqSY

Det er bare fra CES 2024. Du kan gå tilbage i arkivet og finde mange andre eksempler.
Af kabri
#356454
Har ikke set de 3 videoer men det er da en skam at hdtvtest er forfaldet til købt talerør for mærkerne. men han skjuler det godt... må man det?
Brugeravatar
Af KimKaos
#356457
kabri skrev: 17. jan 2024, 12:26 Har ikke set de 3 videoer men det er da en skam at hdtvtest er forfaldet til købt talerør for mærkerne. men han skjuler det godt... må man det?
Som jeg skrev: ".. da mange har lade sig lokke af gode penge og ikke orker og ofte ikke evner at lave en seriøs gennemgang og test af et produkt..."

Og ja det må man godt så længe det fremgår at man er sponseret og ens indslag indeholder reklamer - men desværre er regler også så tilpas uklare at det ikke behøver at fremgå hvilke dele af udsendelsen der er købt og betalt og hvornår man giver udtryk for ens ærlige mening og hvornår man blot er en handskedukke - derfor er der mange det lykkes for at fremstå som seriøse og kritiske produktanmelder selv om hvert eneste ord man siger er noget man læser op fra et manuskript

Og det bliver først rigtig tragisk når det lykkes for dem at bilde folk ind at det de siger er noget de selv har fundet frem til og folk så render rundt og spreder deres reklame bavl og bruger deres argumenter i debatfora som vores

Det er en ulige kamp og jo mere og mere de vinder frem jo færre kritiske og seriøse anmelder er der tilbage og vi ender med ikke at have en jordisk chance for at vurdere om det vi køber kan det vi tror det kan før vi har det hjemme i stuen og det er også svært for os at vurdere om det er prisen værd eller at der findes bedre alternativer

De største mærker vinder og mange små innovative producenter tvinges ud og vi bliver på mange måder fattigere

Og så tilbage til udgangspunktet - Lad for pokker være med at fylde Flatpanels sider om med betalte reklamer - overlad det til FP og lad os så nyde de seriøse tests de disker op me plus mulighed for at indgå i en ærlige dialog med holdet bag FP - man kan muligvis gå i dialog med enkelte YTer men om den er ærlig tvivler jeg på når den ene part - modsat FPs folk - er købt og betalt