Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af ThomasGD
#356068
Hej gode forum!

Efter mit herlige forløb i Elgiganten med bøjet S95B skærm, er jeg stadig på udkig efter nyt TV. Og nu er der jo januarudsalg, og her ser jeg at LG's C3 og G2 koster det samme. Jeg har læst begge tests af de to skærme, men er dog stadig lidt i tvivl om hvad der er det bedste køb.
Har I nogle input til hvad man bør vælge? G2 er jo det ældre TV, og man kunne jo nok forestille sig at C3 er en tand bedre nu det er et år nyere, men det er så her min uvidenhed kommer til syne.

Håber I kan hjælpe.

mvh
Thomas
Af FrankieBoy80
#356076
G2 er da klart bedre end C3, alt under G serien har stået stille i udviklingen de sidste 3-4 år.
Du får højere lysstyrke og langt flottere design, dog ligegyldigt hvis det ikke skal op på væggen.
Mener også at G2 har heat sink, hvilket er vigtigt hvis man er bange for burn in, og så er der også 5 års garanti.
Af ThomasGD
#356080
Tak for svar. Jeg bliver sgu altid så forvirret når jeg læser om de forskellige modeller, og om hvad der er den bedre model ;)

Det skal op på væggen og det tiltaler mig også at G2 er lidt tykkere end selve skærmen på C3. Har efter min S95B oplevelse ikke særlig stor lyst til at have et så tyndt TV igen.
Af FrankieBoy80
#356087
Vægbeslag medfølger også til G2, det kommer så tæt som muligt på væggen med det.
Mener også at det kan trækkes en smule ud fra væggen, så kan man nemt komme til at koble noget til.
Af malleuuus
#356088
Har lige købt et g2, det eneste der skuffer mig er det ikke understøtter dts, så vil du se Blu Ray fra en afspiller koblet til TV eller dine mkv filer fra hdd virker dts lydsporet ikke, din afspiller skal kobles uden om TV og direkte i surround receiver
Brugeravatar
Af TBC
#356120
Af de 2 havde jeg taget C3 og sparet de penge - Forskellen er minimal til G2's fordel, så på den måde taber du intet (ud over penge) ved at havde valgt G2. Havde det været G2/C3 vs G3 havde det været en anden snak, da forskellen så pludselig er ret betragtelig, grundet det opdaterede og MLA udrustede panel i G3.
Af PeterD
#356358
Hvad valgte trådstarter ?

C3 med en smule højere lysstyrke eller G2 som måske er mere skabt til at hænge på væggen (end C3) ?
Senest rettet af PeterD 11. jan 2024, 10:46, rettet i alt 2 gange.
Af Supergris
#356361
Det er nu G-serien der er skabt til at hænge på væggen, da det er helt fladt, og der medfølger et vægophæng!

EDIT:
PeterD, det er ikke pænt at rette sit indlæg, når andre har svaret på indholdet!
Mit indlæg giver nu ikke mening, da indlægget, det refererer til, er blevet rettet, dog ikke til noget, der giver ret meget mere mening.

Jeg kan godt forstå, du ikke kan blive enig med dig selv om, hvilket TV, der har mest lysstyrke, da de er tæt på ens, som jeg har forklaret i et senere indlæg.

Dette var det oprindelige indlæg:
"Hvad valgte trådstarter ?

G2 med en smule højere lysstyrke eller C2 som måske er mere skabt til at hænge på væggen ?"
Senest rettet af Supergris 12. jan 2024, 11:12, rettet i alt 3 gange.
Af millennium falcon
#356362
Jeg ville vente til G3 kommer ned i pris, jeg sidder selv ugentlig og checker priser på deres 77 tommer, pt. 41.000 DKK, hvilket er alt for meget. Men den må komme ned i pris, når deres 24 årgange lander i butikkerne.
Af NamrepuS
#356376
PeterD skrev: 10. jan 2024, 21:46 Hvad valgte trådstarter ?

C3 med en smule højere lysstyrke eller G2 som måske er mere skabt til at hænge på væggen (end C3) ?
Hvor finder du at C3 skulle have højere lysstyrke? Det burde være G2 efter hvad jeg har læst mig til.

Det eneste der skulle hælde en mod C3 er den nyere processor, 1 års længere software support, at det kommer med en fod, og design hvis man synes det er bedre end på G2
Af Supergris
#356377
Ja, jeg overvejede også at kommentere det med lysstyrken, men i realiteten ligger de så tæt, at det ikke rigtigt er værd at nævne.
G2 har en heatsink, men C3 har til gengæld en nyere processor, der er i stand til at udnytte lysstyrken lidt bedre, så det minder om et dødt løb, hvilket Flatpanels test vist også konkluderede, hvor de noterede, at det sagtens kunne være noget så simpelt som variation eksemplarerne imellem.
Af ThomasGD
#356384
Beklager den lange svar tid, men jeg har haft travlt med at se TV :)

Valget faldt på G2. Det gjorde det da vi efter vores trælse forløb med en meget bøjet Samsung S95B, var blevet noget afskrækket af de super tynde OLED skærme. Det er et super TV til det vi har behov for, nemlig streaming via Apple TV 4K og let let PS4 spil.

Tak for kommentarer og hjælp :)