Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af janne
#355187
Hvad vil I anbefale?
LG G3 til 16.990,- eller Philips 908 til 18.990,- i 65 tommer.
Skal bruges til almindeligt tv, streaming og lidt sport.
Der er måske andre muligheder jeg har overset?
Af DLG
#355199
Ved ikke noget om LG'en, men jeg har haft præcis den Philips model i 1,5 mdr. nu.
Prisen er helt sikkert god. Jeg gav 9 mere end den koster nu.
Sig til hvis der er noget du vil vide om det, og så ser jeg om jeg kan svare. :-)
Af jkn789
#355215
du kan læse testen af LG 3 her på flatpanels og her er link til lyd og billede test af Philips 908. For at du kan læse hele testen af Philips 908 skal du dog købe adgang til lyd og billede.
https://www.lydogbillede.dk/test/tv/tre ... led908-12/
Brugeravatar
Af TBC
#355221
janne skrev: 17. nov 2023, 21:31 Hvad vil I anbefale?
LG G3 til 16.990,- eller Philips 908 til 18.990,- i 65 tommer.
Skal bruges til almindeligt tv, streaming og lidt sport.
Der er måske andre muligheder jeg har overset?
Da jeg er tvunget ud i at skulle udskifte TV'et i soveværelset (Hvor jeg tror SoC'en er ved at stå af), så er jeg her efter midnat selv begyndt at sætte mig lidt ind i forskellene på de forskellige modeller på tilbud.

Jeg tror jeg personligt ville hælde til at tage 908'eren, da Phillips Tv'et på mig virker som en mere "komplet" og helstøbt TV løsning for mig at se - særligt når nu prisforskellen grundet det gode tilbud på 908 er så lav.

908 har bedre lyd hvis man skulle finde på at bruge de indbyggede højttalere (fra B&W) og det har større lydkompatibilitet, inkl DTS:X (DTS versionen af Dolby Atmos). Det har også bredere kompatibilitet på HDR formater, med både HDR10+ og Dolby Vision. Det har ambilight og så har det imho også et mere bredt funderet og brugbart OS (Google/Android TV). F.eks. ville man kunne installere playere som KODI, MX Player, Plex og lign direkte på TVet sammen med diverse apps som X-plore File Manager, Steam Link, analiti wifi analyzer osv osv alt efter hvad der nu var aktuelt for en og man kan Chromecaste direkte til det hvis man lige vil kaste videoen fra facebook, twitter eller YouTube på telefonen op på det. 908 har også den nye Mediatek Pentonic 1000, som har selv de nyeste codecs som ASV3 og VVC (H.266). Jeg forventer også at AI-SR funktionen med edge smoothing and detail reconstruction i den ret nye High-end TV chip også kan noget i praksis der kunne være værd at tage med, men det har været svært at finde reviews der specifikt er kommet dybere ind på det, end at opskaleringen skulle være rigtigt god.

De to ting jeg har kunnet finde der omvendt potentielt alt efter behov kunne tale for LG G3 er at der er 4 (mod 2 ud af 4 på 908'eren) HDMI 2.1 indgange og at LG G3 har QMS, mens 908'eren [aktuelt] ikke har [om det kommer i softwareopdatering må stå hen i det uvisse], selv om 908'eren er helt på højde med LG G3 til gaming mht til både VRR, "HGiG" og latency mv.
_ _ _

Med de tilbud der aktuelt er offentliggjort til Black Friday, så står mine egne valg aktuelt imellem LG C3, Phillips 908 ellers et Samsung S95C hvis color fringing er til at leve med [for mig] på QD-OLED gen 2 panalerne = ?

Er der plads til det, så skal det nok være et 83 tommer og så bliver det nok C3 som det eneste 83 tommer på fornuftigt BF-tilbud (Der laves endnu ikke MLA panaler i 83 tommer, heller ikke ifbm. med LG G3) - jeg skal lige have målt mig til om det er muligt i soveværelset og så bliver det nok 83 tommer C3. Er der ikke plads til 83 tommer men kun til 77 tommer, så står valget imellem Phillips 908 og måske Samsung S95C. WOLED MLA vinder så vidt jeg kan høre på de tests jeg har iagttaget på HDR impact og højlys, mens QD-OLED vinder på at farverne ikke udvaskes lige så meget ved høje HDR APL's. Har man et lyst rum, så bør man nok tage et WOLED MLA (der også har bedre antirefleks), men jeg skal have mit TV installeret i soveværelset som er at regne som et mørkt rum med mørklægningsgardiner og ser også stadig en del SDR og almindeligt TV derinde - og så betyder de allerhøjeste APL ikke nær så meget. Jeg skal, hvis jeg må nøjes med 77 tommer, i så fald bare lige have fundet ud af om jeg kan leve med QD-OLED gen 2 panelernes color-fringing. I gen 1 var det direkte en deal-braker for mig, men det skulle være forbedret med gen-2, selv om det stadig ikke er på højde med WOLED - Så inden black friday er ovre skal jeg liige have fundet ud af de 2 ting: Er der plads til 83 tommer og alternativt, kan jeg leve med QD-OLED gen 2's color fringing, så ville det nok være sagen til mit mørke rum.
Af DLG
#355229
TBC skrev: 19. nov 2023, 03:06 Har man et lyst rum, så bør man nok tage et WOLED MLA (der også har bedre antirefleks)
Ved ikke hvad der bliver snakket om med det genskin. Det er bare et sort spejl, når der er lys(t). Har oss lidt et lilla skær over sig.
Mit 12 gamle Philips havde ægte antirefleks, så jeg blev skuffet da jeg pakkede min 908'er ud.
Om aftenen er det intet problem, og det ER et lækkert tv.
Af 'bare' at være et tv, så er jeg ret imponeret over lyden.
Brugeravatar
Af TBC
#355235
DLG skrev: 19. nov 2023, 13:15
TBC skrev: 19. nov 2023, 03:06 Har man et lyst rum, så bør man nok tage et WOLED MLA (der også har bedre antirefleks)
Ved ikke hvad der bliver snakket om med det genskin. Det er bare et sort spejl, når der er lys(t). Har oss lidt et lilla skær over sig.
Mit 12 gamle Philips havde ægte antirefleks, så jeg blev skuffet da jeg pakkede min 908'er ud.
Om aftenen er det intet problem, og det ER et lækkert tv.
Af 'bare' at være et tv, så er jeg ret imponeret over lyden.
Alt er jo relativt. Samsungs QD-OLED har fået skældud for hvor meget det reflekterer og skærmen tendenserer at blive "grå" i lyse rum, mens 908'eren får ros mht dets lys diffraktion i forhold til forventningerne, som beskrives som effektiv:
Senest rettet af TBC 19. nov 2023, 20:51, rettet i alt 2 gange.
Af DLG
#355238
TBC skrev: 19. nov 2023, 16:10 Alt er jo relativt. Samsungs QD-OLED har fået skældud for hvor meget det reflekterer og skærmen tendenserer at blive "grå" i lyse rum, mens 908'eren får ros mht dets lysdeffution i forhold til forventningerne, som beskrives som effektiv:
Mit franske er slet ikke godt nok til at forstå hvad han siger. Men jeg kan da prøve at tage nogle billeder af mit der står i stuen.
Af rosenberg82
#355250
Hvis vi tager Samsungs QD-OLED med i konkurrencen, hvilket af de nævnte er så bedst til sport (fodbold)?
Har det nogen betydning med 144 vs 120 Hz.
Brugeravatar
Af TBC
#355293
Nå, jeg vil lige starte med at fortælle at jeg fik afsluttet mit eget BF-week køb og det blev efter lidt ekstra research og lidt test i praksis ude i butikkerne til noget andet end jeg havde sat mig for: For det første kunne der højst presset 77 tommer ind i soveværelset, ellers skulle højttalerne i surroundsystemet ned, hvilket ville give et helt uacceptabelt tab mht lydkvalitet, så 83 tommer var af den grund ude af spil. Heldigvis kunne en 77 tommer lige slå til da jeg kun sidder 2,2-2,3 meter fra skærmen når elevationsengen er sat op mod TV'et, hvilket giver ~40-42 graders udfyldelse af synsfeltet (og dermed inden for rammen af hvad SMPTE og THX angiver som reference for optimal afstand til optimal indlevelse. Så det endte med at blive et 77 tommer S92C (S90C) fra noget så eksotisk for mig som Samsung O-O ;;)

Mine begrundelser er disse:
1. De nye 2 gen QD-OLED paneler (og 77 tommer S90C og dens varianter har med sikkerhed gen 2. QD-OLED panel, da der ikke blev lavet 77 tommer i gen 1 - man kan omvendt risikere nogle gen 1 paneler i S90C modellerne her i starten). Gen 2 har stadig en uheldig pixelstruktur, men i gen 2 er det svært at se når man er ude i afstand med kun 40 grader i synsfeltet dækket af skærmen (man skal virkelig se godt efter for at spotte det på den afstand, men det kan stadig ses med f.eks. rette prøve/testbillede og hvis man virkelig kigger grundigt efter det på f.eks. hvid tekst på helt sort baggrund (f.eks. i en nattescene) - QD-OLED er således imho stadig ikke dueligt til PC monitor på et skrivebord for en som mig f.eks der straks ser uacceptable grader af colorfringing - i hvertfald ikke før pixelstrukturen ændres, men med gen 2 går det lige præcis an i praksis uden at genere ved den afstand jeg i praksis kommer til at skulle sidde og se TV og streming fra.

2. Jeg har fra start været fan af farveægtheden/dybden på QD-OLED, bare hadet pixelstrukturen (som jeg stadig anskuer som et virkeligt uønskeligt kompromis også i Gen 2) men farverne holder bare dybden også op af i lysstyrke, hvilket jeg virkelig, virkeligt godt kan lide - Farvedybden og den glimrende lysstyrke som kan være direkte overkill mht. mørklagte rum var det der panelmæssigt afgjorde sagen for mig.

3. TV'et skal installeres i et mørkt rum (soveværelse med mørklægningsgardiner), så selv om antirefleksen til kraftige lyskilder (f.eks. en sol) ikke er den bedste på QD-OLED skærmene, så gør det mig ikke noget i praksis.

4. Samsungs 2023 modeller har forbløffende god referenceindstilling, så længe man bare vælger filmmaker-mode og hvis man samtidig slår tomemappingen fra. Jeg er helt VILD med at tonemapping kan slås fra ved at vælge "static" frem for "active".
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Ovenfor var + grundende til at jeg endte som jeg gjorde, her er hvad jeg fandt ud af - grunde der begyndte at orientere mig bort fra OLED 908:

1. Da det endelig lykkedes mig at finde nogle ordentlige reviews (findes på tysk, fransk og andre primært europæiske sprog), med objektive målinger så stod følgende mig klart: Ud over Dolby Vision profilen som er meget præcis og overholder referencerne, så har de andre profiler generelt ikke særlig præcis PQ EOTF og gamma kurver - skal man have referenceindstillinger på andre profiler skal man nok Calman kalibrere sig ud af det, enten ved at have relevante udstyr eller benytte en professionel kalibrator.

2. Flere reviews og sammenligninger viste at LG's WOLED MLA panel (som sidder i OLED 908) har den største HDR impact også større end Samsungs QD-OLED gen 2. Summa summarum WOLED MLA vinder på højlys og HDR-impact, mens QD-OLED gen 2 vinder på farver, som til sammenligning udvandes lidt både i de højeste og af en eller anden grund også på de laveste lysniveauer på WOLED MLA - dog ikke i grader den almindelige bruger vil opdage eller opleve problematisk.
janne skrev: 17. nov 2023, 21:31 Hvad vil I anbefale?
LG G3 til 16.990,- eller Philips 908 til 18.990,- i 65 tommer.
Skal bruges til almindeligt tv, streaming og lidt sport.
Der er måske andre muligheder jeg har overset?
Efter alle de test og reviews jeg nu har set om modellerne jeg overvejede, så vil jeg sadle om og sige LG G3, da det generelt er bedre på referenceindstillinger end Philips 908 - Philips 908 kan formentlig reddes af en professionel kalibrering og vel komme omtrent på niveau med LG G3 vil jeg umiddelbart tro, men out-of-the-box er LG G3 bedre som referenceskærm. LG G3 er et lækkert TV og en anbefaling værd jeg kan se fra rewievene af det, men for mig var det slet ikke relevant at overveje da det ville koste omkring 50.000 kr i 77 tommer (for et fucking soveværelses TV) og i det perspektiv bliver OLED 908 til den halve pris på BF-udsalg jo pludselig ret relevant igen - Det er trods alt stadig et godt TV og med det panel stadig et af de bedste på markedet.

Står valget imellem C3 og OLED 908, så vil jeg igen pege på OLED 908, da det har det samme gode panel som G3 som og dermed er en god klasse over C3 og andre non-MLA baserede modeller. ...Har man et mørkt rum, så vil jeg dog mene at Samsung S90C (specifikt hvis 77 tommer) eller Samsung S95C (i 55 og 65 tommer) er et endnu bedre valg - og tilsvarende med Sony A95L, fraset at det dog koster helt op til 50.000 kr i 77 tommer lige som G3 og så er 18.000 for et Samsung 77 Tommer S90C jo trods alt noget bedre givet ud, selv hvis man ikke har et mørkt rum mht reflektionerne.


I øvrigt måtte jeg ud i 3 forskellige butikker i min jagt, da Power og Elgiganten ikke har så store butikker i det centrale københavn (som cyklen kan nå), som de har i forstæderne og i provinsen. Jeg havde et USB stik med, med nogle testsekvenser samt nogle 1080i, 1080p og 4K HDR demo videoer jeg kendte indgående, som jeg testede TV'ene med. I Power (Frederiksberg Centret) fik jeg slet ikke lov til at tilslutte USB stikket, selv om jeg gjorde klart at jeg var på seriøs TV jagt, mens jeg i HiFi-Klubben (Åboulevard) fik lov at stå i pænt over en time og teste 2 TV igennem, inkl. ændringer af indstillinger frem og tilbage, mens talrige kunder blev betjent i samme område. Så jeg endte også med at købe TV'et dér. ...God service og tolerence bør imho belønnes :)
rosenberg82 skrev: 19. nov 2023, 21:09 Hvis vi tager Samsungs QD-OLED med i konkurrencen, hvilket af de nævnte er så bedst til sport (fodbold)?
Har det nogen betydning med 144 vs 120 Hz.
Hvad angår Hz, så er det ofte et misforstået begreb. Taler man om inputkompatibilitet som jeg tror du gør nu du specifikt nævner 144 Hz (som Samsungs QD-OLED's har), så kræver sport 50 Hz fra Europa og 60 Hz hvis man streamer noget fra USA og de 120 vs de 144 Hz betyder reelt kun noget (og det meget lidt) hvis man har en super-highend gaming-PC at fodre indgangen med (XBox Series X og PS5 kan ikke bruge det til noget)

Så i forhold til sport, så er svaret nej. Der betyder det ikke noget. 144 Hz betyder udelukkende "noget" hvis man har en meget high-end 4K gamer-PC at tilslutte det. Selv ville jeg have meget svært ved at se noget forskel på 120 og 144 Hz fra min PC, som jeg f.eks. let kan på f.eks. 60 og 120 Hz - Noget der pludseligt er blevet relevant når man spiller Alan Wake 2 med Pathtracing skal jeg hilse og sige ;)

Taler man om post-processing og signalbehandling til f.eks. motion interpolation (hvis man altså er til den slags, som er det stik modsatte af f.eks. en filmmaker mode), så er 120 hz kun en "fordel" i forhold til udsendelser fra USA i 60 Hz, mens skærmen skal arbejde i 100 (eller 200 Hz) til 50 hz europæiske sportsudsendelser, også selv om den potentielt skulle kunne arbejde i 120 Hz (til Amerikanske).