Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af NisJensen1
#353113
Hej.
Jeg vil indrette en værelse i vores kælder til "hjemmebiograf". Vi kommer til at sidde ca. 3,5 meter fra tv'et. Passer et 85" ca til det?
Jeg har set nogle Samsung modeller til omkring 10.000 kr. Hvad er det man går på kompromis med når man køber et stort tv i den prisramme? Jeg ser ikke ekspert, vil jeg overhovedet lægge mærke til forskellen?
Værelset kommer til at få mørklægningsgardiner og væggene er hvide.
Mvh Nis
Af Supergris
#353114
Til decideret hjemebiograf, kan du rent praktisk ikke få TVet stort nok.
3,5 meters afstand vil fungere endnu bedre med en størrelse over 100", men så hedder det en projektorløsning.
Et TV på 85" vil fungere ok, og springet op til de 98"ere der er på markedet er økonomisk stort for de fleste.

Nå du køber et budget-TV, vil du kort fortalt ikke få den billedkvalitet, du ville, hvis du f.eks. holdt dig til et OLED, som virkelig brillerer, når lokalet er mørkt.
Du vil kunne opnå en betydelig forbedring på sortniveau og kontrast, hvis du maler dine vægge og gerne loftet med en mørk farve eller dækker dem over med en form for stof eller lign.

Ja, ekspert eller ej, så vil du sagtens kunne lægge mærke til forskellen, hvis du fik chancen og sammenlignede.
I den sidste ende er det jo et spørgsmål om penge, og der er ingen der siger, det hele skal være perfekt fra en start!
Hvis det med tiden er noget, der fanger din interesse, vil du sikkert blive fanget af feberen, og smide flere penge i din "bio", end du troede fra en start...
Af henrik.yde
#353115
Ja, 75 eller 85 tommer. Jeg havde nok valgt 75. Et stort (og billigt) TV afslører hurtigt svaghederne, såsom dårlig billedkvalitet, skygger, uens belysning, bevægelser og andre ting. Og det behøver man ikke at være ekspert for at konstatere. Ligesom man heller ikke behøver at være vinkender/ekspert for at konstatere om en vin smager godt eller skidt. Så jo større et TV er, jo vigtigere er det at billedkvaliteten også følger med. Men hvis jeg nu skulle anbefale et TV med både en fornuftig pris, og fornuftig billedkvalitet i 85 tommer, så blev det nok dette her:
https://www.bilka.dk/produkter/sony-85- ... 100564683/
Hvis prisen var underordnet/af mindre betydning, så ville svaret være et OLED TV i 77 tommer, eller måske endda 83 tommer.
Af henrik.yde
#353123
Ja, det er også rigtigt. TCL 85C735 var faktisk på et tidspunkt billigere end det samme TV i 75 tommer. Utrolig meget TV for pengene.
Brugeravatar
Af NisJensen1
#353162
Tak for alle jeres svar😀 TCL 85c735 lyder som noget af det rigtige, men nu koster det desværre 15k. Holder lige øje og håber det snart kommer på tilbud.
Hvad med TCL 85p735. Er det sammenligneligt?
Af halvautomat
#353264
Jeg har i nat købt et TCL 85c735 qled 120htz til 9999 kr da der dukkede et advis op fra pricerunner
har haft en tråd om det.
Det sælges fra Elgiganten 5 steder
Så må jeg se hvordan det er. Men gode anmeldelser.
Mit skal bare bruges som stuetv.
Brugeravatar
Af NisJensen1
#353271
Efter jeg lige har købt det også, kan man kun få det i 3 Elgiganten butikker, så tror man skal være hurtig.
Tak for hjælpen til alle. Jeg havde aldrig købt et TCL tv uden jeres anbefaling, men havde nok købt et billigt Samsung.
Brugeravatar
Af NisJensen1
#353501
Opdatering.
Tak for alt jeres hjælp. Mit nye TCL 85c735 qled 120htz hænger på væggen og jeg er meget tilfreds. Jeg er imponeret over at man kan få så godt billede og så stort TV for 9.999 kr. Billedet er en del bedre end det jeg en vant til.
Jeg hæftede mig ved at PeterD sagde "(forudsat du indstiller det bedst muligt)" så det bliver næste projekt:)
Brugeravatar
Af NisJensen1
#353502
PS. hvis tv'et skulle hænge i min stue tror jeg genskin ville være et problem på dette tv. I min "hjemmebio" med mørklægning mulighed er det slet ikke et problem.
Af PeterD
#353503
NisJensen1 skrev: 30. aug 2023, 08:10 PS. hvis tv'et skulle hænge i min stue tror jeg genskin ville være et problem på dette tv. I min "hjemmebio" med mørklægning mulighed er det slet ikke et problem.
Spændende.

Tillykke med det. Håber det leverer som ønsket.

Mht. genskin er det ikke noget anmeldelserne har gjort specielt meget ud af, hvorfor det ikke syntes at være et markant større problem end hos andre mærker i den prisklasse og man slipper for "regnbue reflektionerne" som på mange tv med anti genskin coating.

"The TCL C735 is a good all-round workhorse TV designed to be used in normal lighting conditions and offers a good selection of connectivity, gaming features, HDR compatibility and smart TV. Used in this manner it comes recommended and has been scored with the market position and cost in mind vs. performance."

https://www.avforums.com/reviews/tcl-c7 ... iew.20283/